FxFemale · Laboratorium

Forstå din krop indefra

De laboratorietests, vi bruger i funktionel hormonterapi, er forbeholdt medlemmer af Klub Functional Female. Her kan du læse, hvad hver test måler, hvorfor den er relevant, og hvordan du får adgang som medlem.
Se vores tests
Fx
Funktionelle laboratorietests – prøverør og dyrkningsskåle
Funktionelle laboratorietests · powered by Nordic Laboratories
Årsagen, ikke symptometFunctional Female

Symptomer fortæller kun halvdelen af historien

Alt for mange kvinder får at vide, at det er normalt at være træt, have PMS eller sove dårligt. Men to kvinder med de samme symptomer kan have vidt forskellige årsager, og det er præcis dem, vi finder her.

Vi symptombehandler ikke. Vi kombinerer dine testdata med dine symptomer og din historik, finder rodårsagen og lægger en plan, du kan arbejde videre med.

Det kigger vi på
  • Hvordan din krop danner og omsætter hormoner
  • Hvor i kroppen ubalancen opstår
  • Hvilke systemer der påvirker hinanden
  • Hvad der skal til, for at din krop finder ro
Sådan foregår detTrin for trin

Fra medlemskab til resultater

01

Bliv medlem

Testene kan ikke købes løst. Du melder dig ind i Klub Functional Female og får adgang til at bestille dem.

02

Bestil din test

Inde i klubben vælger du den relevante test, og dit testkit sendes diskret hjem til dig.

03

Tag prøven hjemme

Enkel prøvetagning derhjemme: urin, spyt, svaberprøve eller bloddråbe. Ingen henvisning og ingen ventetid.

04

Resultater & tolkning

Du får dine testresultater. Ønsker du hjælp til at forstå dem, kan du tilkøbe en individuel tolkningsrapport ud fra dine symptomer og din historik.

Med i prisenHver test

Det får du med hver test

En enkel hjemmetest

Du tager den nemt selv, uden henvisning og uden ventetid.

Dine testresultater

Du får dine resultater fra laboratoriet, klar til at arbejde videre med.

Mulighed for tolkning

Ønsker du det, kan du tilkøbe en individuel tolkningsrapport, der sætter tallene i forhold til dine symptomer og din historik.

Prøverør til funktionel hormontest
Dyrkningsskåle fra mikrobiom-analyse
Vores testsFire laboratorietests

Vælg din laboratorietest

Vi tilbyder fire laboratorietests. Læs hvad hver test kortlægger, hvad den koster, og hvordan du får adgang som medlem.

Hormoner & binyrer · Urin og spyt

DUTCH Plus

3.199 kr.Kun for medlemmer

Den mest komplette kortlægning af dine kønshormoner og din døgnrytme. Ikke bare hvor meget du har, men hvordan din krop omsætter det.

Se hvad testen måler og for hvem

En almindelig blodprøve viser et øjebliksbillede af, hvor meget hormon der er i blodet lige nu. DUTCH Plus viser noget andet og ofte mere brugbart: hvilke veje dine hormoner bliver sendt ned ad, når kroppen omsætter dem, og hvordan din døgnrytme ser ud time for time.

Prøven tages hjemme over et døgn. Du dypper fire tørre urinstrimler på fastsatte tidspunkter og tager derudover spytprøver hen over morgenen, som viser kortisolopvågningsresponset.

Det måler testen

Østrogen og østrogenmetabolisme
Østron, østradiol og østriol samt fordelingen mellem 2-OH, 4-OH og 16-OH metabolitterne, og hvor godt de bliver methyleret videre. Det er her, du ser, om din krop nedbryder østrogen ad den beskyttende eller den belastende vej.
Progesteron
Målt via metabolitterne alfa- og beta-pregnandiol, som fortæller, om du har haft en reel ægløsning, og hvor meget progesteron der er dannet i lutealfasen.
Androgener
DHEA-S, testosteron, epi-testosteron samt 5-alfa- og 5-beta-metabolitterne. Fordelingen viser, om du har tendens til at omdanne testosteron til den mere potente DHT, som er relevant ved akne, hårtab og hårvækst.
Kortisol og kortison hen over døgnet
Fire målinger fordelt over dagen plus kortisolopvågningsresponset i spyt. Det viser, om du producerer for meget, for lidt, eller om kurven er forskudt, og det er en helt anden information end en enkelt morgenmåling.
Melatonin
Målt som 6-OH-melatoninsulfat, kroppens markør for nattens melatoninproduktion.
Organiske syrer og næringsstofmarkører
Markører for B6, B12, glutathion og oxidativt stress, samt neurotransmittermetabolitter for dopamin og noradrenalin.

Hvem giver den mening for

  • Dig med PMS, PMDD, uregelmæssig cyklus eller mistanke om manglende ægløsning
  • Dig i perimenopausen, hvor billedet svinger fra måned til måned
  • Dig med træthed, søvnbesvær eller indre uro, hvor binyrerne er mistænkt
  • Dig med akne, hårtab eller uønsket hårvækst
  • Dig, der overvejer eller er i hormonbehandling og vil vide, hvordan din krop omsætter den

Praktisk

  • Prøvetype: tørret urin på strimler plus spytprøver
  • Prøvetagning hjemme over et døgn
  • Svartid: typisk to til tre uger efter laboratoriet har modtaget prøven
  • Har du cyklus, tages prøven på en bestemt cyklusdag. Vi giver dig besked om hvornår, når vi opretter din bestilling
Viser ikke sygdom og stiller ingen diagnose.
Vaginal sundhed · Svaberprøve

Vaginal Microbiome

2.800 kr.Kun for medlemmer

Balancen i dit underliv, kortlagt. Et lille økosystem med større betydning for din hormonelle sundhed, end de fleste tror.

Se hvad testen viser og for hvem

Dit vaginale mikrobiom påvirker ikke kun ro i underlivet, men også din østrogenbalance, din fertilitet, dine slimhinder i overgangsalderen og din risiko for tilbagevendende infektioner. Når balancen er intakt, dominerer mælkesyrebakterierne, særligt Lactobacillus, og holder pH lav og slimhinden beskyttet.

Tipper balancen, for eksempel på grund af p-piller, antibiotika, stress, kost eller overgangsalder, kan det give tørhed, kløe, gener, tilbagevendende svamp eller bakteriel vaginose. Ofte mærker man det ikke: omkring 20 til 30 procent af kvinder i den fertile alder har en ændret bakteriesammensætning helt uden symptomer.

Det viser testen

Din Lactobacillus-dominans
Dine gode beskyttere, de mælkesyrebakterier der holder underlivet i balance.
Problematiske mikrober
Forekomst af blandt andet Gardnerella, Candida og Prevotella.
Biofilm og inflammation
Tegn på biofilm, inflammation og risiko for dysbiose.
Sammenhængen med dine hormoner
Hvordan dit mikrobiom hænger sammen med østrogen, fertilitet og overgangsalder.

Hvem giver den mening for

  • Dig med tilbagevendende svamp eller bakteriel vaginose
  • Dig med tørhed, kløe eller irritation, også i overgangsalderen
  • Dig, der har taget antibiotika eller p-piller gennem længere tid
  • Dig, der ønsker at blive gravid, eller som har haft gentagne mislykkede forsøg
  • Dig med tilbagevendende blærebetændelse

Praktisk

  • Prøvetype: svaberprøve, en enkel vatpind
  • Prøvetagning hjemme, diskret, tager under et minut
  • Tag ikke prøven under menstruation eller inden for 48 timer efter samleje eller brug af vaginale produkter
Viser ikke sygdom og stiller ingen diagnose.
Genetik · Kindsvaber

DNA Hormones

1.495 kr.Kun for medlemmer

Dit genetiske blueprint til dine hormoner. En engangstest, der gælder resten af livet.

Se hvad testen viser og for hvem

DNA Hormones er en genetisk analyse, der viser, hvordan netop din krop er sat sammen til at danne, omsætte og udskille hormoner. Ikke kun kønshormonerne, men også de processer i leveren, der nedbryder hormonerne igen, når de har gjort deres arbejde.

Vi tester bevidst kun for de genvarianter, hvor der er solid evidens for, at kost, tilskud og livsstil rent faktisk kan gøre en forskel for dit symptombillede. Du får altså kun viden om de steder i dit DNA, hvor du selv kan handle. Og det er en engangstest: dit DNA ændrer sig ikke, så du tager den én gang og kan bruge svaret resten af livet.

Seks områder af dit hormonelle blueprint

Din hormonproduktion
Hvordan dine gener påvirker kroppens evne til at danne kønshormoner gennem steroidogenesen.
Din hormontransport
Hvordan dine gener påvirker SHBG og andre transportproteiner, som bestemmer, hvor meget hormon der er biologisk tilgængeligt.
Din hormonomsætning
Hvordan dine gener påvirker leverens fase et- og fase to-afgiftning af østrogen og andre kønshormoner.
Din methylering og dit antioxidantforsvar
Hvordan dine gener påvirker methylering, glutathionproduktion og kroppens evne til at neutralisere frie radikaler og omsætte hormonmetabolitter.
Din genetiske risiko for blodpropper
Om du har genetiske variationer i Faktor to eller Faktor fem, som kan have betydning for blodproprisiko ved brug af p-piller, hormonbehandling eller under graviditet.
Din personlige hormonrapport
Vi sammenholder dit DNA med din hormonscreening og din symptomjournal og laver konkrete anbefalinger til kost, kosttilskud og livsstil.

Hvem giver den mening for

  • Dig, der gerne vil forstå, hvorfor din krop reagerer, som den gør
  • Dig, der overvejer p-piller eller hormonbehandling og vil kende din blodproprisiko
  • Dig med tilbagevendende hormonelle ubalancer, hvor kosten ikke ser ud til at være nok
  • Dig, der vil ramme rigtigt med kosttilskud i stedet for at gætte

Praktisk

  • Prøvetype: kindsvaber, en enkel podning indenfor i kinden
  • Svartid: seks til otte uger
  • Vi kan desværre ikke sende testkit til Færøerne eller Grønland, da forsendelsestiden gør prøvematerialet ustabilt
Viser ikke sygdom og stiller ingen diagnose.
Stofskifte · Blodprøve

Complete Thyroid

2.475 kr.Kun for medlemmer

Hele stofskiftebilledet, ikke kun TSH. Det er her, mange finder svaret på en træthed, ingen kunne forklare.

Se hvad testen måler og for hvem

De fleste får målt TSH og får at vide, at stofskiftet er normalt. Men TSH er hypofysens besked til skjoldbruskkirtlen, ikke et mål for, hvor meget aktivt hormon der rent faktisk når ud i cellerne.

Complete Thyroid måler hele kæden: hvor meget hormon der produceres, hvor godt det inaktive T4 omdannes til det aktive T3, hvor meget der bliver sendt ned ad blindgyden reverst T3, og om immunsystemet angriber kirtlen. Det er den samlede kæde, der afgør, hvordan du har det.

Det måler testen

TSH
Hypofysens signal til skjoldbruskkirtlen.
Frit T4
Det inaktive lagerhormon, som kroppen omdanner efter behov.
Frit T3
Det aktive hormon, det der rent faktisk sætter tempoet i cellerne.
Reverst T3
Den inaktive form, kroppen laver i stedet for T3 under stress, ved energiunderskud eller ved inflammation. Forholdet mellem frit T3 og reverst T3 er ofte det, der forklarer symptomer trods en pæn TSH.
TPO- og TG-antistoffer
Immunsystemets angreb på kirtlen. Det er dem, der afgør, om der er tale om autoimmunt lavt stofskifte, altså Hashimotos, og de kan være forhøjede i årevis, før stofskiftetallene ændrer sig.

Hvem giver den mening for

  • Dig med træthed, kuldskærhed, hårtab, forstoppelse eller hjernetåge, hvor TSH er meldt normal
  • Dig med kendt lavt stofskifte, som stadig har symptomer på trods af medicin
  • Dig med autoimmun sygdom i familien
  • Dig, der planlægger graviditet, eller som har haft gentagne aborter
  • Dig i perimenopausen, hvor stofskifte og kønshormoner ofte forveksles

Praktisk

  • Prøvetype: blodprøve
  • Svartid: typisk halvanden til tre uger efter laboratoriet har modtaget prøven
  • Tager du stofskiftemedicin, skal prøven tages inden dagens dosis. Vi giver dig besked, når vi opretter din bestilling
Viser ikke sygdom og stiller ingen diagnose.
En medlems Hormone Health Report
★★★★★

“Jeg har læst min rapport og er super glad for resultatet. Wauw for en rapport, virkelig flot, perfekt opsætning og præsentation, low key forklaringer og forståelse af rapporten. Jeg er virkelig imponeret, og jeg er meget taknemmelig for det flotte stykke arbejde, I har lavet. Jeg vil helt sikkert tage det med mig i bagagen.”

“Jeg synes virkelig, at mange flere kvinder fortjener at vide, at I eksisterer, og at I kan lave en så udførlig rapport.”

Medlem i Functional Female · september 2026
Klub Functional Female

Adgang til test og alt det omkring

Som medlem får du adgang til at bestille vores laboratorietests samt viden, fællesskab og løbende sparring på din vej mod hormonel balance. Ønsker du det, kan du tilkøbe en individuel tolkningsrapport af dine resultater.

Bliv medlem af klubben
Testene er forbeholdt medlemmer og viser ikke sygdom. De stiller ingen diagnose.
Fx

The future of healthcare for women is here

Functional Female