Dit DNA, læst som en kvindekrop

Hvad genet gørDet allerførste skridt i hele hormonproduktionen. Genet koder for det enzym, der skærer kolesterol om til pregnenolon, som alle dine kønshormoner og dit kortisol bygges videre fra.

Hvis du har variantenEn langsommere variant betyder, at hele produktionslinjen starter i et lavere gear. Det kan vise sig som generelt lave kønshormoner og som en krop, der har svært ved at komme sig efter perioder med stress eller for lidt mad.

Hvad du gørKolesterol er råstoffet, så en kost helt uden fedt er den forkerte vej. Sørg for nok fedt, nok mad og aflast binyrerne.

Hvad genet gørStyrer forgreningen mellem den androgene og den kortisolproducerende vej. Det er her, kroppen beslutter, om pregnenolon skal blive til DHEA og testosteron, eller fortsætte mod kortisol.

Hvis du har variantenEn mere aktiv variant skubber produktionen mod androgenerne. Det er relevant ved PCOS, akne og uønsket hårvækst, og det forklarer, hvorfor nogle kvinder reagerer kraftigere på insulinudsving end andre.

Hvad du gørInsulin er det, der påvirker dette gen mest.

Hvad genet gørEnzymet, der laver østrogen ud af testosteron. Det sidder især i fedtvævet, og det er derfor mere fedtvæv giver mere østrogen.

Hvis du har variantenEn mere aktiv variant betyder, at du omdanner mere til østrogen. Det kan give østrogendominerende symptomer selv ved normal produktion. En mindre aktiv variant giver det modsatte billede med mere testosteron og mindre østrogen.

Hvad du gørVægt, alkohol og insulin driver aromatase op. Zink og krysin fra kosten dæmper.

Hvad genet gørEt enzym tidligt i steroidogenesen, som er nødvendigt for at danne både progesteron og androgener.

Hvis du har variantenVarianter påvirker, hvor effektivt du laver progesteron i lutealfasen, og hvor meget androgen der dannes fra DHEA.

Hvad du gørÆgløsningen er stadig det, der afgør progesteronen.

Hvad genet gørTransportproteinet, der binder kønshormoner i blodet. Kun det, der ikke er bundet, kan virke i cellerne, så SHBG afgør, hvor meget af dit hormon der reelt er til rådighed.

Hvis du har variantenEn variant, der giver højt SHBG, binder mere testosteron og østrogen og kan give symptomer på hormonmangel trods pæne totaltal. En variant med lavt SHBG giver det modsatte: mere frit testosteron og flere androgene symptomer.

Hvad du gørInsulin sænker SHBG kraftigt, og p-piller hæver det. Det er de to ting, der flytter mest i praksis.

Hvad genet gørEt transportprotein i leveren, der styrer, hvad der bliver taget ind i levercellerne til nedbrydning, blandt andet hormoner og en række lægemidler.

Hvis du har variantenEn langsommere variant betyder, at stoffer bliver længere i blodet, før leveren når at tage dem ind. Det er også det gen, der er kendt for at forudsige muskelgener ved kolesterolsænkende medicin.

Hvad du gørAflast leveren og hold øje med, hvordan du reagerer på medicin. Tal med din læge, hvis du får muskelsmerter af statiner.

Hvad genet gørFørste trin i leverens fase et for østrogen. Det er det enzym, der laver den milde 2-OH-metabolit.

Hvis du har variantenEn aktiv variant er som udgangspunkt gunstig, fordi mere østrogen sendes ned ad den beskyttende vej. Men det gælder kun, hvis fase to og methyleringen kan følge med, ellers hober de aktive mellemprodukter sig op.

Hvad du gørKorsblomstrede grøntsager fremmer enzymet. Sørg samtidig for methyleringen.

Hvad genet gørEnzymet, der laver 4-OH-metabolitten, den mest belastende af de tre østrogenveje.

Hvis du har variantenEn mere aktiv variant betyder, at en større del af dit østrogen bliver til 4-OH. Det er den variant, der giver mest anledning til at arbejde målrettet med nedbrydningen, især hvis DUTCH samtidig viser en høj 4-OH.

Hvad du gørSkub mod 2-OH med korsblomstrede grøntsager og DIM, og sørg for, at COMT kan methylere det, der dannes. Resveratrol dæmper CYP1B1.

Hvad genet gørLeverens arbejdshest. Den nedbryder omkring halvdelen af alle lægemidler og en stor del af dine hormoner.

Hvis du har variantenVarianter påvirker, hvor hurtigt du omsætter hormoner og medicin. Grapefrugt hæmmer enzymet, og perikon sætter det i vejret, og det er derfor de to står på så mange indlægssedler.

Hvad du gørVær opmærksom på kombinationen af hormonbehandling og anden medicin, og tag det med til din læge.

Hvad genet gørFase to-enzymer, der kobler en sukkergruppe på hormonet, så det kan sendes ud med galden. Det er især androgener og østrogen, de tager sig af.

Hvis du har variantenLangsomme varianter betyder, at hormonet cirkulerer længere. UGT2B17 mangler helt hos en del af befolkningen, og det er ikke en sygdom, men det betyder, at en anden vej skal bære belastningen.

Hvad du gørFase to kræver protein, magnesium og en tarm, der kommer af med det, leveren har pakket. Forstoppelse sender hormonet retur til blodet.

Hvad genet gørDet enzym, der methylerer østrogenmetabolitterne og gør dem uskadelige. Det samme enzym nedbryder dopamin, adrenalin og noradrenalin, og det er derfor dette gen både handler om østrogen og om, hvordan du har det under stress.

Hvis du har variantenDen langsomme variant giver bedre fokus i ro, men dårligere tolerance over for stress, tendens til at ligge og tænke om natten, og en langsommere neutralisering af østrogenmetabolitterne. Den hurtige variant giver det modsatte.

Hvad du gørMagnesium, B12 og folat i aktiv form er brændstoffet. Ved den langsomme variant skal du være varsom med store doser methyldonorer på én gang, og stressarbejdet vejer tungere.

Hvad genet gørGenet, der styrer omdannelsen af folat til den aktive form, som methyleringen kører på. Uden aktivt folat kan COMT ikke gøre sit arbejde.

Hvis du har variantenDe langsomme varianter er meget almindelige. De giver mindre aktivt folat, højere homocystein og dermed en dårligere methylering af både østrogenmetabolitter og signalstoffer.

Hvad du gørAktivt folat frem for folsyre, sammen med B12, B6 og riboflavin. Det er den mest direkte måde at få methyleringen op på.

Hvad genet gørEt beskyttelsesenzym, der neutraliserer de reaktive kinoner, som 4-OH-østrogen kan blive til. Det er sidste forsvarslinje mod netop den skade, 4-OH kan gøre på DNA.

Hvis du har variantenEn svag variant betyder mindre beskyttelse, og det vejer tungt, hvis CYP1B1 samtidig er aktiv og methyleringen er langsom. Det er kombinationen, der betyder noget, ikke det enkelte gen.

Hvad du gørRiboflavin, altså B2, er den direkte kofaktor. Derudover alt det, der begrænser 4-OH i første omgang.

Hvad genet gørDet antioxidantenzym, der sidder inde i mitokondrierne og rydder op efter energiproduktionen. Det er kroppens første forsvar mod frie radikaler dér, hvor de dannes.

Hvis du har variantenEn svagere variant betyder mere oxidativt slid i cellerne, og det viser sig ofte som træthed, dårlig restitution og en krop, der reagerer kraftigt på belastning.

Hvad du gørMangan er kofaktoren. Derudover: søvn, restitution og antioxidanter fra mad.

Hvad genet gørTo glutathion-enzymer, der binder giftstoffer og hormonmetabolitter til glutathion, så de kan sendes ud af kroppen.

Hvis du har variantenEn stor del af befolkningen mangler det ene eller begge gener helt. Det er ikke en sygdom, men det betyder en mindre kapacitet til at komme af med miljøgifte, tungmetaller og østrogenmetabolitter.

Hvad du gørSvovlholdige grøntsager, protein nok, og eventuelt N-acetylcystein. Skær ned på det, du udsættes for, når kapaciteten er lille.

Hvad genet gørEt fase to-enzym, der kobler en svovlgruppe på østrogen og en række andre stoffer, så de bliver vandopløselige og kan udskilles.

Hvis du har variantenEn langsommere variant betyder, at svovlvejen har mindre kapacitet, og at mere skal bæres af de andre fase to-veje.

Hvad du gørSvovl fra kosten: æg, løg, hvidløg og korsblomstrede grøntsager. Sørg for, at tarmen fungerer, ellers ender det pakkede hormon tilbage i blodet.

Hvad genet gørEt af koagulationsgenerne. Varianten G20210A giver en øget mængde protrombin i blodet og dermed en øget tendens til at danne blodpropper.

Hvis du har variantenHar du varianten, stiger risikoen for blodprop, og den stiger yderligere ved brug af østrogenholdig prævention og ved østrogenbehandling gennem munden. Det er en af de mest handlingsrelevante oplysninger på hele testen.

Hvad du gørDet her er ikke noget, du skal handle på alene. Tag svaret med til din læge, før du starter eller fortsætter østrogenholdig prævention eller hormonbehandling. Østrogen gennem huden belaster koagulationen mindre end østrogen gennem munden, og det er en samtale værd.

Hvad genet gørDen anden af de to koagulationsvarianter. Faktor V Leiden gør, at kroppens egen bremse på blodstørkningen virker dårligere.

Hvis du har variantenSamme billede som ved Faktor II: øget risiko for blodprop, og risikoen forstærkes af østrogenholdig prævention, af hormonbehandling gennem munden, af graviditet, af rygning og af lange rejser uden bevægelse.

Hvad du gørTag svaret med til din læge, før du vælger prævention eller hormonbehandling. Rygestop, bevægelse og at komme ud af sædet på lange rejser er det, du selv kan gøre.

Hvad genet gørCETP flytter kolesterol og fedt rundt mellem blodets fedtpartikler og er med til at bestemme, hvor meget af det gode HDL-kolesterol du har. Jo mere aktivt CETP er, jo lavere HDL.

Hvis du har variantenGG-varianten giver mere CETP i blodet, lavere HDL og en større tendens til hjerte-kar-belastning. AA-varianten giver det modsatte og er gunstig.

Hvad du gørSkær ned på mættet fedt og erstat det med enkeltumættet fedt (fx olivenolie og avocado) og mad med omega-3. Undgå transfedt helt, og hold alkoholen moderat.

Hvad genet gørLPL (lipoproteinlipase) sidder på indersiden af dine blodkar og trækker triglycerider (fedt) ud af blodet og ind i vævet, hvor de kan bruges eller lagres. Genet har betydning for fedtprocent, fedtfordeling, lipider og insulin.

Hvis du har variantenHer er det G-varianten, der er den gavnlige: den giver et mere effektivt enzym, lavere triglycerider og højere HDL. Har du CC, betyder det ikke, at din risiko er forhøjet, du har bare ikke den ekstra beskyttelse.

Hvad du gørVed CC: undgå raffinerede kulhydrater og vælg fuldkorn og komplekse kulhydrater i stedet. Begræns mættet fedt og transfedt.

Hvad genet gørAPOC3 bremser de enzymer, der nedbryder triglycerider, og får leveren til at lave flere fedtpartikler (VLDL). Genet reguleres af insulin, så det hænger tæt sammen med dit blodsukker.

Hvis du har variantenG-varianten (CG og GG) er forbundet med højere triglycerider og kolesterol, og bærere har en markant større tendens til forhøjede triglycerider. Samtidig reagerer G-bærere lidt mindre på kostændringer end CC, så det kræver konsekvens.

Hvad du gørMindre mættet fedt og mere enkeltumættet fedt, og væk fra den moderne vestlige kost med færdigmad og sukker. Er dine triglycerider høje, skal kulhydraterne også justeres, og dit kolesterol er værd at følge hos din læge.

Hvad genet gørAPOE er et af de vigtigste gener for, hvordan kroppen omsætter fedt og kolesterol. Det findes i tre udgaver, E2, E3 og E4, og du har to af dem (fx E3/E3 eller E3/E4). E3 er den neutrale.

Hvis du har variantenE4 giver typisk højere total- og LDL-kolesterol og mere oxidativt stress, og det er over tid forbundet med en højere risiko for hjertets og hjernens helbred. E4-bærere reagerer ekstra stærkt på både alkohol, rygning og typen af fedt i kosten, hvilket også betyder, at livsstilen gør en STOR forskel. E2 giver som regel lavere kolesterol, men beskytter ikke mod høje triglycerider.

Hvad du gørEt E4-resultat er ikke en diagnose, men et resultat du bedst gennemgår roligt med din behandler. Ved E4: mindre mættet fedt og transfedt, mere enkeltumættet fedt og omega-3, masser af grøntsager og antioxidanter, meget lidt eller ingen alkohol, ingen rygning, en sund vægt og regelmæssig bevægelse (som E4-bærere får ekstra meget ud af). Ved E2 reagerer kolesterolet mindre på kosten, så få dit kolesterol fulgt hos din læge.

Hvad genet gørPON1 laver enzymet paraoxonase, som sidder på HDL-partiklerne og beskytter LDL-kolesterolet mod at blive oxideret (harsk). Det fungerer også som antioxidant, beskytter cellemembranerne og nedbryder visse pesticider.

Hvis du har variantenAG og især GG giver mindre og mindre aktivt PON1, og dermed en svagere beskyttelse af blodkarrene. Det er forbundet med åreforkalkning og metabolisk syndrom.

Hvad du gørMiddelhavskost er det bedst dokumenterede her: olivenolie (især ekstra jomfru), oliven og avocado, mindre mættet fedt og mange forskellige grøntsager og frugter. Regelmæssig motion hæver HDL, især hos G-bærere.

Hvad genet gørMTHFD1 omdanner folat til de former, kroppen bruger til at bygge DNA og holde methyleringen i gang. Når genet arbejder langsomt, må kroppen læne sig mere op ad en alternativ vej, som kører på cholin.

Hvis du har variantenMed GA eller AA har du et større behov for cholin og en øget risiko for cholinmangel, som kan belaste lever og muskler. Varianten er også forbundet med endometriose og med neuralrørsdefekter, hvis du bliver gravid.

Hvad du gørSpis cholinrig mad som æg, oksekød, oksekødslever og laks, og mad med betain som spelt, havre, quinoa, spinat, rødbeder og muslinger. Sørg for nok folat, og tilskud af cholin kan være relevant, hvis kosten ikke dækker behovet.

Hvad genet gørMTHFR omdanner folat fra kosten til den aktive form (5-MTHF), som kroppen bruger til at omdanne homocystein tilbage til methionin. Enzymet kører på vitamin B2. DNA Core måler både 677 og 1298, så du får hele billedet.

Hvis du har varianten677: med CT kører enzymet på cirka 70 procent, med TT kun 30 til 40 procent, og det kan give forhøjet homocystein og dårligere DNA-methylering. 1298 (AC og CC) påvirker, hvordan enzymet reguleres, og nedsætter også funktionen. Begge varianter øger dit behov for folat, B2, B6 og B12.

Hvad du gørSpis rigeligt med folat- og B-vitaminrig mad (grønne bladgrøntsager), skær ned på alkohol og lad være med at ryge. Overvej tilskud af aktiv folat (5-methyltetrahydrofolat) sammen med B2, B6 og B12, og få gerne målt homocystein. Genet sidder også i DNA Hormones, hvor det læses for østrogenomsætningen, og i den samlede rapport læser vi de to sammen.

Hvad genet gørMTR laver enzymet methioninsyntase, som bruger vitamin B12 til at omdanne homocystein til methionin. Det er det skridt, der holder homocystein nede og methyleringen i gang.

Hvis du har variantenAG og GG giver et mere aktivt enzym og tenderer mod lavere homocystein, men kan give et større forbrug af folat og B12. AA-varianten sammen med lav folatstatus er forbundet med højere triglycerider. Forskningen er ikke helt entydig her, så dette gen læses altid sammen med dine andre methyleringsgener.

Hvad du gørSørg for nok B12 og folat gennem kosten og tilskud, hvis det er nødvendigt. Ved AA er det en god idé at få målt homocystein, B12 og folat.

Hvad genet gørMTRR holder B12 i den aktive form (methylcobalamin), som MTR-enzymet skal bruge. Uden det kan homocystein ikke holdes på et sundt niveau.

Hvis du har variantenAG og GG er forbundet med en større tendens til hjerte-kar-belastning, især når B12-status er lav, og GG giver en øget risiko for neuralrørsdefekter, hvis du bliver gravid med lav B12.

Hvad du gørSørg for nok aktiv folat (5-methyltetrahydrofolat), B2, B6 og B12, og særligt hvis du planlægger graviditet.

Hvad genet gørCBS er et vitamin B6-afhængigt enzym, der fjerner homocystein fra methyleringscyklussen ved at omdanne det videre til cystein. Cystein er et af byggestenene til glutathion, kroppens vigtigste egen antioxidant.

Hvis du har variantenT-varianten (CT og TT) giver et normalt til øget aktivt enzym. Det kan holde homocystein lavere, men kræver til gengæld nok B6 og folat for at kunne køre.

Hvad du gørTjek, at du får nok folat og B6, og få målt homocystein. Tilskud, hvis det er nødvendigt.

Hvad genet gørCOMT bruger methylgrupper (fra SAMe) til at nedbryde dopamin, adrenalin og noradrenalin. Derfor handler genet både om din methylering og om, hvordan du reagerer på stress.

Hvis du har variantenDen langsomme variant (GA og AA) har 3 til 4 gange lavere aktivitet. Det giver mere dopamin og stresshormon i omløb, en lavere smertetærskel og større sårbarhed over for stress. Den hurtige variant (GG) giver bedre stressrobusthed.

Hvad du gørSørg for nok methyldonorer (B12 og folat) og magnesium, og vær varsom med alkohol og meget kaffe. Spis mange korsblomstrede grøntsager og løg-familien, og tilskud af sulforafan eller DIM kan støtte de andre fase 2-enzymer. Genet sidder også i DNA Hormones, hvor det læses for østrogenomsætningen, og i den samlede rapport læser vi de to sammen.

Hvad genet gørCYP1A1 er et fase 1-enzym, der aktiverer miljøstoffer, fx fra røg og grillet mad, så de kan behandles videre. Det er også med i omsætningen af østrogen, melatonin og betændelsesstoffer.

Hvis du har variantenVarianterne gør enzymet MERE aktivt. Det lyder godt, men det betyder, at du hurtigere danner reaktive mellemprodukter, som kan skade DNA, hvis fase 2 ikke følger med.

Hvad du gørSkær ned på røget, grillet og forkullet mad, og undgå røg af enhver art. Spis masser af plantestoffer, og særligt resveratrol, grøn te, quercetin og curcumin er gavnlige, og sørg for at støtte fase 2. Genet sidder også i DNA Hormones, hvor det læses for østrogenomsætningen, og i den samlede rapport læser vi de to sammen.

Hvad genet gørGSTM1 er det mest aktive af glutathion S-transferase-enzymerne i fase 2. Det binder glutathion til de aktiverede affaldsstoffer, så de bliver vandopløselige og kan udskilles.

Hvis du har variantenVarianten her er en deletion: genet mangler, og enzymet bliver slet ikke dannet. Det giver en lavere afgiftningskapacitet og en større følsomhed over for kemikalier og røg.

Hvad du gørBegræns din udsættelse for røg, pesticider og forurening, spis en kost rig på antioxidanter, og øg markant indtaget af korsblomstrede grøntsager og løg-familien, som sætter skub i de andre GST-enzymer. Rækker kosten ikke, kan DIM eller sulforafan være relevant. Genet sidder også i DNA Hormones, hvor det læses for østrogenomsætningen, og i den samlede rapport læser vi de to sammen.

Hvad genet gørGSTP1 er det mest udbredte GST-enzym i lungerne og hjælper med at uskadeliggøre en lang række miljøstoffer. Det er vigtigt i forhold til oxidativt stress.

Hvis du har variantenAG og GG nedsætter enzymets aktivitet til cirka 82 procent (AG) og 70 procent (GG).

Hvad du gørSpis korsblomstrede grøntsager og løg-familien dagligt og i rigelige mængder, da de øger aktiviteten af de andre GST-enzymer. Rækker kosten ikke, kan DIM eller sulforafan være relevant.

Hvad genet gørGSTT1 er endnu et GST-enzym i fase 2, der binder glutathion til skadelige stoffer. Det er også med i det kredsløb, hvor glutathion genbruger C-vitamin, så C-vitaminen kan arbejde igen.

Hvis du har variantenVarianten er en deletion, hvor enzymet mangler. Det giver dårligere afgiftning ved høj miljøbelastning og en markant større risiko for mangel på C-vitamin, især hvis du ikke får nok gennem kosten (og endnu mere, hvis du ryger).

Hvad du gørBegræns røg, pesticider og forurening, hold vægten, arbejd med dit stressniveau og øg korsblomstrede grøntsager og løg-familien, og spis C-vitaminrig mad som kiwi, guava og citrusfrugter. Tilskud af C-vitamin, DIM eller sulforafan kan være relevant, hvis kosten ikke rækker. Genet sidder også i DNA Hormones, hvor det læses for østrogenomsætningen, og i den samlede rapport læser vi de to sammen.

Hvad genet gørNQO1 omdanner reaktive quinoner til mindre skadelige stoffer. Quinonerne kommer fra røg, kost og fra østrogenomsætningen. Enzymet beskytter også mod oxidativt stress ved at holde Q10 og E-vitamin i deres aktive form, og det kører på vitamin B2.

Hvis du har variantenCT har cirka tre gange lavere aktivitet, og TT har kun 2 til 4 procent aktivitet tilbage. Det gør dig mere sårbar over for røg og benzen.

Hvad du gørIngen rygning, og undgå røget og grillet kød. Spis rigeligt med korsblomstrede grøntsager, og tilskud af sulforafan (fra broccoli) kan være relevant. Genet sidder også i DNA Hormones, hvor det læses for østrogenomsætningen, og i den samlede rapport læser vi de to sammen.

Hvad genet gørIL-6 er et af kroppens vigtigste signalstoffer for inflammation, og det er også med til at regulere energi, blodsukker og fedtomsætning. IL-6R er receptoren, som IL-6 binder sig til, og den styrer, hvor kraftigt og hvor længe IL-6 virker. Fedtvæv er en stor kilde til IL-6.

Hvis du har variantenC-varianten på IL-6 (GC og CC) er forbundet med højere IL-6 og CRP og en tendens til lavgradig inflammation. C-varianten på IL-6R (AC og CC) kan give mere IL-6 i omløb og en kraftigere betændelsesreaktion efter hård træning, og dermed længere restitution.

Hvad du gørAntiinflammatorisk kost: mere omega-3, mindre mættet fedt og transfedt, moderat omega-6 og masser af grøntsager og antioxidanter. En sund vægt, ingen rygning, og god restitution mellem hårde træningspas. En hs-CRP-blodprøve kan give et billede af, hvordan det ser ud i praksis.

Hvad genet gørTNF-alfa er et betændelsesstof, som dannes af både immunceller og fedtceller. Det påvirker kroppens blodsukkerregulering og er involveret i insulinresistens og forhøjede lipider.

Hvis du har variantenA-varianten (GA og AA) giver dobbelt så meget TNF-alfa og en større tendens til overvægt, insulinresistens og forhøjede lipider, især når kosten er fedtrig.

Hvad du gørHold en sund vægt og fedtprocent, og ryg ikke. Mere omega-3 (evt. som tilskud), mindre mættet fedt og transfedt, og regelmæssig moderat motion. En hs-CRP-blodprøve kan give mere indsigt.

Hvad genet gørIL-1 er blandt de allerførste gener, der tændes, når kroppen udsættes for en belastning. IL1A og IL1B skruer op for inflammationen, mens IL1RN laver bremsen. Sammen afgør de, hvor kraftigt du reagerer.

Hvis du har variantenKombinationen af dine varianter samles i ét resultat: IL-1 positiv eller negativ. IL-1 positiv betyder, at din krop har en tendens til at danne mere IL-1, og det er forbundet med blandt andet tandkødsbetændelse og kroniske betændelsestilstande.

Hvad du gørVed IL-1 positiv: spis de næringsstoffer, der dæmper betændelsesstofferne, altså omega-3, curcumin, ingefær og plantestofrig mad, fx bær med resveratrol og anthocyaniner. Tandkødet er et godt sted at holde øje.

Hvad genet gørCRP (C-reaktivt protein) dannes i leveren, når IL-6 og andre betændelsesstoffer giver signal. Det er den markør, man måler i blodet for at se, om der er inflammation i kroppen.

Hvis du har variantenGG og GA er forbundet med et højere CRP-niveau end AA. Studier viser, at CRP falder med regelmæssig træning og kostændringer, også hos GG, men at de stadig ligger højest.

Hvad du gørFokus på antiinflammatorisk kost og undgå betændelsesfremmende mad. Regelmæssig motion hjælper også, og en hs-CRP-blodprøve viser, hvor du ligger.

Hvad genet gøreNOS danner kvælstofoxid (nitrogenoxid) i blodkarrenes væg. Det holder karrene afslappede og elastiske, regulerer blodtrykket og beskytter mod, at blodplader og hvide blodlegemer klistrer sig fast.

Hvis du har variantenGT og TT giver mindre kvælstofoxid i karvæggen. Det er forbundet med åreforkalkning, forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning.

Hvad du gørSpis nitratrige grøntsager som spinat og rødbeder (kroppen omdanner selv nitrat til kvælstofoxid), mere omega-3 og antioxidanter, undgå al røg og bevæg dig regelmæssigt med moderat intensitet. Hold øje med dit blodtryk sammen med din læge.

Hvad genet gørSOD2 er en af kroppens egne antioxidanter og sidder inde i mitokondrierne (cellernes kraftværker), hvor den uskadeliggør de frie radikaler, der opstår under energiproduktionen.

Hvis du har variantenBåde TT og CC har hver deres sårbarhed. TT er forbundet med en tendens til hjerte-kar-belastning. CC reagerer kraftigere på forurening og pesticider, især ved overvægt og inaktivitet.

Hvad du gørVed TT øger regelmæssig træning med lav til moderat intensitet SOD2-aktiviteten, og omega-3 og tilskud med SOD kan overvejes, mens du ved CC skal styre vægt og blodsukker, spise antiinflammatorisk med masser af grøntsager og frugt, undgå røg og røget mad og vælge økologisk. Genet sidder også i DNA Hormones, hvor det læses for østrogenomsætningen, og i den samlede rapport læser vi de to sammen.

Hvad genet gørCAT laver enzymet katalase, som hurtigt omdanner hydrogenperoxid til vand og ilt. Det findes især i lever, nyrer og røde blodlegemer og er centralt for kroppens redoxbalance.

Hvis du har variantenCT og TT giver lavere katalaseaktivitet og dermed mere oxidativt stress. Har du TT, er det værd at være særligt grundigt informeret før hormonbehandling (HRT), især langvarig. CC giver en bedre antioxidantbalance, især ved en kost rig på polyfenoler.

Hvad du gørSpis en polyfenolrig kost med mange grøntsager, og begræns forurening, pesticider, røget mad og nitrit som konserveringsmiddel. Ingen rygning. Overvejer du HRT, så tal med din læge om det.

Hvad genet gørGPX1 er et selenafhængigt antioxidantenzym, som findes i næsten alt væv. Det bruger glutathion til at omdanne hydrogenperoxid til vand og til at uskadeliggøre harske fedtstoffer.

Hvis du har variantenCT og TT giver nedsat enzymfunktion og en forstyrret antioxidantbalance, især ved lavt indtag af frugt og grønt, rygning og meget alkohol. Har du T-varianten, er det også en god idé at være varsom med HRT.

Hvad du gørPolyfenolrig kost med mange grøntsager, paranødder og andre selenkilder som sardiner og kalkun (selentilskud, hvis kosten ikke rækker). Moderat alkohol, ingen rygning, færre tungmetaller, pesticider og nitrit. Støt kroppens glutathionproduktion, og tal med din læge, hvis du overvejer HRT.

Hvad genet gørNRF2 styrer dannelsen af nye mitokondrier og øger kroppens evne til at producere energi (ATP) under fysisk aktivitet. Genet måles i DNA Sport-delen og handler om din kondition.

Hvis du har variantenLangt de fleste (cirka 98 procent) har AA. De sjældne AG og GG giver en markant bedre forbedring af konditallet (VO2max), når man træner udholdenhed.

Hvad du gørHar du AG eller GG, får du ekstra meget ud af udholdenhedstræning, så læg vægten dér. Med AA er det helt almindeligt, og du følger de generelle anbefalinger for træning.

Hvad genet gørReceptoren for D-vitamin. Den styrer, hvor godt du optager kalk fra tarmen, og hvor hurtigt knoglen bygges op og nedbrydes. VDR står for en stor del af den arvelige indflydelse på din knogletæthed.

Hvis du har variantenVarianterne giver dårligere kalkoptagelse og et hurtigere knogletab, især når du får for lidt kalk, eller når du drikker mere end 300 mg koffein om dagen. Den ene Taq1-variant giver til gengæld en bedre grundstyrke i musklerne og hurtigere fremgang ved styrketræning.

Hvad du gørSørg for nok kalk og D-vitamin, få målt dit D-vitamin, og hold koffein under 300 mg om dagen (2 til 3 kopper kaffe). Styrketræning og belastende træning beskytter knoglerne, og det vejer ekstra tungt i perimenopausen, hvor østrogenet falder og knogletabet tager fart. Tal gerne med din læge om en knogleskanning.

Hvad genet gørKoder for hovedbyggestenen i type 1-kollagen, som er det vigtigste protein i knoglerne og det, der gør sener og ledbånd stærke.

Hvis du har variantenT-varianten ændrer balancen i kollagenkæderne, så knoglen mineraliseres dårligere og bliver svagere. Kvinder med TT har en tydeligt større tendens til knogletab i ryggen, især når kalkindtaget er lavt. GG-typen har omvendt en større tendens til skader på sener og ledbånd, fx korsbåndet, i sport med hurtige stop og retningsskift.

Hvad du gørVed T-varianten: nok kalk og belastende træning, der styrker knoglen (hormonbehandling ser ud til at kunne udligne effekten på ryggen, så tag det med i snakken med din læge i overgangsalderen). Ved G-varianten er basal styrketræning, modstandstræning og smidighedstræning din bedste skadesforebyggelse.

Hvad genet gørKoder for en del af type 5-kollagen, som styrer, hvordan kollagenfibrene i sener og ledbånd bygges op, og hvor tykke de bliver.

Hvis du har variantenT-varianten giver en større tendens til skader på sener og ledbånd, fx akillessenen og korsbåndet, men TT giver til gengæld en bedre løbeøkonomi. CC-typen giver større bevægelighed, beskytter mod skader og er hos kvinder forbundet med færre korsbåndsskader.

Hvad du gørVed T-varianten er konditionstræning, styrke og smidighedstræning vigtige dele af din skadesforebyggelse. Byg ny træning gradvist op, så senerne kan følge med.

Hvad genet gørKoder for en vækstfaktor i familie med kroppens knogleproteiner. Den hjælper med at udvikle og hele knogler, led og bløddele som sener.

Hvis du har variantenT-varianten giver mindre GDF5 i vævet og op til dobbelt så stor tendens til træningsskader, især i akillessenen. Den er også forbundet med slidgigt, særligt i knæet.

Hvad du gørModstandstræning og smidighedstræning er de vigtigste dele af din skadesforebyggelse. Tag hensyn til knæene, og giv kroppen tid til at hele efter belastning.

Hvad genet gørEn fedtfølsom kontakt i fedtcellerne, som styrer dannelsen af nye fedtceller og påvirker både blodsukker og lipidmetabolisme. Det er også her, en type diabetesmedicin virker.

Hvis du har variantenCC-typen giver en større tendens til insulinresistens og type 2-diabetes, og overvægt forstærker effekten markant. G-varianten giver bedre insulinfølsomhed, men til gengæld reagerer din vægt og dit bugfedt stærkere på, hvad og hvor meget du spiser.

Hvad du gørVed CC: flere enkeltumættede fedtstoffer (fx olivenolie, avocado og nødder) og færre mættede. Ved G-varianten: et moderat kalorieindtag, mere bevægelse og flere flerumættede end mættede fedtstoffer, hvilket i studier har mindsket det indre bugfedt.

Hvad genet gørStyrer blodsukkerbalancen og påvirker både, hvor meget insulin du udskiller, og hvor godt cellerne reagerer på det. Det virker blandt andet via hormonet GLP-1, som frigives, når du spiser.

Hvis du har variantenT-varianten, og især TT, giver en større tendens til insulinresistens og type 2-diabetes. Du taber dig ofte langsommere og har lettere ved at tage på igen, især når kosten er fedtrig.

Hvad du gørDu taber dig bedst på en kost med lavt fedtindhold og et moderat kalorieindtag frem for en fedtrig kost. Vælg mad med lav glykæmisk belastning, og se det som en livsstil på lang sigt, ikke en kur.

Hvad genet gørKoder for GLUT2, den sukkertransportør, der fungerer som kroppens sukkersensor i bugspytkirtel, lever og hjerne. Den er med til at fortælle dig, hvornår du har fået nok.

Hvis du har variantenT-varianten giver en svagere sukkersensor, og du spiser typisk mere sukker, især fra kage, chokolade og søde drikke frem for frugt. Den er også forbundet med en større tendens til type 2-diabetes.

Hvad du gørSkær ned på sukker og raffinerede kulhydrater, og sænk dit samlede kulhydratindtag. Brug faste strategier til at holde blodsukkeret stabilt, så det ikke er suget, der styrer dig.

Hvad genet gørKaldes ofte fedmegenet. Det er mest aktivt i hjernens appetitcenter (hypothalamus) og påvirker sult, mæthed og energiforbrug.

Hvis du har variantenA-varianten giver mindre mæthed, en tendens til at spise mere fedt og flere kalorier og et højere BMI og taljemål, især når du sidder meget stille. Ved overvægt og fedtrig kost øges tendensen til insulinresistens.

Hvad du gørSkær ned på mættet fedt, spis mere magert protein, og få nok flerumættet fedt som omega-3. Daglig bevægelse er særligt vigtig for dig, fordi genets effekt er størst hos dem, der sidder stille.

Hvad genet gørKoder for et af de første led i insulinsignalet inde i cellen, så insulinens besked når frem, og sukkeret kan komme ind.

Hvis du har variantenIRS1 testes på to punkter. C-varianten på det ene giver en tendens til højere insulin og nedsat insulinfølsomhed, mens TT beskytter, især når dit D-vitamin er højt. A-varianten på det andet øger tendensen til type 2-diabetes, og i et toårigt studie kom flere med varianten ud af metabolisk syndrom på en kost med 40 procent fedt end på en med 20 procent.

Hvad du gørHav styr på dit D-vitamin via sol, fed fisk og svampe, og tag tilskud, hvis det er nødvendigt. Ved A-varianten: undgå sukker og raffinerede kulhydrater, og sænk dit samlede kulhydratindtag.

Hvad genet gørStyrer hormonet hepcidin, som bestemmer, hvor meget jern du optager fra maden, og hvor meget der frigives fra depoterne. Kroppen kan ikke selv udskille overskydende jern, så optaget skal reguleres præcist.

Hvis du har variantenVisse kombinationer af varianterne C282Y og H63D kan give et for stort jernoptag, så jernet ophobes over tid. At bære varianten er ikke en diagnose, og mange når aldrig et niveau, der kaldes jernophobning (hæmokromatose). Menstruationen beskytter mange kvinder, så en ophobning ofte først viser sig efter overgangsalderen.

Hvad du gørTal med din læge om en blodprøve med ferritin og transferrinmætning. Undgå kosttilskud med jern, og vær varsom med store doser C-vitamin og meget alkohol, som begge påvirker jernomsætningen. Er jernet for højt, er det let at behandle med blodtapning eller bloddonation.

Hvad genet gørLeverenzymet, der nedbryder koffein. Det afgør, om du er hurtig eller langsom til at komme af med koffeinen fra kaffe, te og energidrikke.

Hvis du har variantenMed C-varianten nedbryder du koffein langsomt, og et moderat til højt kaffeforbrug er forbundet med højere blodtryk og en større tendens til hjerteproblemer. AA-typen nedbryder koffein hurtigt og får mere ud af den som præstationsfremmer ved træning.

Hvad du gørVed den langsomme variant: højst to kopper kaffe om dagen, gerne koffeinfri, og allerhelst helt uden koffein. Bruger du koffein før træning, skal den tages i god tid, mens den hurtige variant får mest ud af koffein under en time før.

Hvad genet gørKoder for et enzym, der omdanner omega-3 og omega-6 til de lange fedtsyrer, kroppen bruger, fx EPA fra omega-3 og arakidonsyre fra omega-6. Balancen mellem dem styrer blandt andet inflammation.

Hvis du har variantenG-varianten giver et meget effektivt enzym, som laver mere arakidonsyre, en omega-6-fedtsyre der driver inflammation. Det giver en tendens til mere inflammation i kroppen, især på en moderne vestlig kost med meget omega-6.

Hvad du gørSkær ned på de inflammationsfremmende fedtstoffer fra den vestlige kost, og sørg for nok EPA og DHA, fx fra fed fisk. Overvej en blodprøve, der måler din fedtsyrebalance.

Hvad genet gørTo gener i kroppens renin-angiotensin-system, som styrer blodtryk, væskebalance og saltbalancen i nyrerne. De påvirker også, om din krop er bygget mest til kraft eller udholdenhed.

Hvis du har variantenACE II-typen og AGT med C-varianten giver et blodtryk, der reagerer mere på salt. ACE D-varianten og AGT CC giver en fordel i styrke og kraft, mens ACE II er stærkest til udholdenhed og let, gentaget styrketræning. D-varianten er desuden forbundet med mere bugfedt, når du ikke træner.

Hvad du gørHar du de saltfølsomme varianter, så skær ned på salt. Vælg træning efter din type: tunge vægte og eksplosiv træning ved D og CC, udholdenhed og flere gentagelser med lettere vægte ved II. Ved D-varianten er fast motion ekstra vigtig, og du bør holde øje med puls og blodtryk og undgå lange perioder ved maksimal puls.

Hvad genet gørBittersmagsreceptoren på tungen. Den afgør, hvor kraftigt du smager bitre stoffer, fx i kål og mørkegrønne bladgrøntsager.

Hvis du har variantenMed PAV-varianten er du medium- eller superbittersmager: kål og grønt kan smage skarpt, du spiser ofte mindre af det og har mere lyst til sødt. Med AVI/AVI smager du næsten ikke bitterhed, og det er forbundet med en større tilbøjelighed til at begynde at ryge og blive ved.

Hvad du gørEr du bittersmager, så gør grøntsagerne mere velsmagende med andre ingredienser (fx olie, citron, krydderier), så du stadig får kålen og det mørkegrønne. Er du ikke-smager, så vær opmærksom på, at din smag ikke advarer dig mod bitre og potentielt skadelige stoffer.

Hvad genet gørLeverenzymet, der gør acetaldehyd, det giftige nedbrydningsprodukt af alkohol, uskadeligt. Det beskytter også mod andre skadelige aldehyder, der dannes ved oxidativt stress.

Hvis du har variantenA-varianten slukker for enzymet, så acetaldehyd hober sig op efter alkohol, belaster DNA-reparationen og øger det oxidative stress. Varianten er meget almindelig i Østasien, men meget sjælden hos personer med europæisk eller afrikansk baggrund.

Hvad du gørHar du varianten, er rådet at undgå alkohol helt. En blodprøve på leverenzymet GGT kan give et fingerpeg om, hvordan leveren har det.

Hvad genet gørStyrer, om genet for laktase, enzymet der nedbryder mælkesukker, bliver ved med at være tændt, når du bliver voksen.

Hvis du har variantenCC-typen betyder, at laktaseproduktionen falder i voksenalderen, så mælkeprodukter kan give mavekramper, oppustethed, luft og diarré. CT og TT bevarer evnen til at fordøje laktose.

Hvad du gørVed CC er rådet at undgå mad og drikke med laktose. Den almindelige tolerancegrænse ligger omkring 12 gram laktose om dagen, cirka et glas mælk.

Hvad genet gørVævstypegener i immunforsvaret. DQ2 og DQ8 er den vigtigste arvelige forudsætning for cøliaki, hvor immunforsvaret reagerer på gluten og skader tyndtarmen.

Hvis du har variantenAt bære DQ2 eller DQ8 er ikke en diagnose. Omkring 30 procent af befolkningen bærer dem, og kun cirka 1 ud af 30 af dem udvikler cøliaki, men sygdommen kan ikke udelukkes. DQ2.5 giver den største tendens.

Hvad du gørHar du mave-tarm-symptomer, blodmangel, knogleskørhed eller kløende udslæt, så tal med din læge om en blodprøve for cøliaki-antistoffer, inden du fjerner gluten, for prøven kræver, at du stadig spiser gluten. Først hvis diagnosen stilles, er glutenfri kost vejen.

Hvad genet gørKoder for enzymet, der omdanner betacaroten fra planter til aktivt A-vitamin. A-vitamin er vigtigt for immunforsvaret, huden og øjnene.

Hvis du har variantenVarianterne kan nedsætte enzymets funktion med 30 til 48 procent, så betacaroten ikke bliver omdannet effektivt til aktivt A-vitamin. Effekten ses tydeligst hos kvinder.

Hvad du gørSpis masser af caroten-rige grøntsager som søde kartofler, spinat, græskar og gulerødder, og få også aktivt A-vitamin fra kosten. Betacaroten fra mad er at foretrække frem for tilskud, men et A-vitamintilskud kan være nødvendigt.

Hvad genet gørCYP2R1 er leverenzymet, der tager det første skridt i at gøre D-vitamin aktivt. GC koder for det protein, der binder D-vitamin og fragter det rundt i blodet til vævene.

Hvis du har variantenVarianterne giver lavere D-vitamin i blodet, og dit niveau stiger ofte mindre, når du tager tilskud. Du kan altså have brug for mere end andre for at nå samme niveau.

Hvad du gørSpis fed fisk, æggeblommer og svampe, og få sol på huden mindst 30 minutter om dagen, når det er muligt. Få målt dit D-vitamin, og tag tilskud, når sol og kost ikke rækker (i Danmark er det store dele af året). D-vitamin er nødvendigt for kalkoptagelsen, og det gør det ekstra vigtigt for knoglerne i perimenopausen.

Hvad genet gørKoder for et enzym, der påvirker din tarmflora og tarmens produktion af det stof, der skal til for at optage B12.

Hvis du har variantenG-varianten giver et mere aktivt enzym og er forbundet med et livslangt lavere B12 og et højere homocystein. Den er også forbundet med en ændret tarmflora, en mere utæt tarm og flere mave-tarm-infektioner som H. pylori og norovirus.

Hvad du gørDit behov for B12 kan være højere, så spis B12-rige fødevarer som muslinger, æggeblommer og oksekød. Er du vegetar eller veganer, gravid, har mave-tarm-problemer eller tager syrepumpehæmmere eller metformin, kan tilskud af methylcobalamin eller adenosylcobalamin være nødvendigt, evt. som sugetablet under tungen. Et B12-tjek kan omfatte B12, aktivt B12 (holotranscobalamin) og methylmalonsyre.

Hvad genet gørKoder for adiponectin, et hormon fra fedtvævet, der gør dine celler mere følsomme for insulin og hjælper musklerne og leveren med at forbrænde fedt.

Hvis du har variantenMed GG-varianten har du en tendens til lavere adiponectin og lettere ved at tage på. Med AA-varianten har du typisk mere adiponectin og bedre insulinfølsomhed, men fordelen viser sig først, når kosten indeholder rigeligt med enumættet fedt.

Hvad du gørGør enumættet fedt (fx olivenolie, avocado og nødder) og omega-3 til en fast del af dine måltider. Ved GG-varianten er det en god idé at holde øje med blodsukker og taljemål over tid og have en behandler med på sidelinjen.

Hvad genet gørEn receptor for adrenalin, der sætter gang i varmeproduktion og fedtforbrænding i fedtvævet. De to varianter påvirker, hvor godt du frigiver fedt fra depoterne, når du bevæger dig, og hvordan du reagerer på kulhydrat.

Hvis du har variantenMed de ugunstige varianter tager du lettere på, taber dig langsommere og bruger ikke fedtdepoterne lige så godt som brændstof under træning. Gln27Glu-varianten giver desuden højere insulin, når en stor del af kosten er kulhydrat. Til gengæld giver de gunstige varianter en god kondition og et godt udbytte af udholdenhedstræning.

Hvad du gørHer er kosten vigtigere end ekstra træning: skru ned for den samlede mængde kulhydrat, især det hurtige. Bevæg dig stadig, men varier intensiteten, giv dig selv mere pause mellem hårde intervaller, og hold øje med pulsen.

Hvad genet gørEt protein i dit gode HDL-kolesterol, som spiller en rolle for lipidmetabolismen, insulinfølsomheden og appetitten.

Hvis du har variantenMed CC-varianten spiser du typisk mere og har lettere ved at tage på, men kun når kosten er rig på mættet fedt. Sammenhængen kan også påvirke insulinfølsomheden.

Hvad du gørSkru ned for det mættede fedt (fx fede kødprodukter, smør, fløde og ost i store mængder), og vælg i stedet olivenolie, nødder, avocado og fed fisk.

Hvad genet gørRegulerer mængden af triglycerider (fedtstoffer) i dit blod og påvirker, hvordan din vægt reagerer på fedtet i kosten.

Hvis du har variantenMed TT- eller TC-varianten tager du lettere på og taber dig sværere, når kosten er fedtrig og især rig på mættet fedt. Den gode nyhed er, at du reagerer godt på at ændre kosten. Med CC-varianten kan triglyceriderne ligge højere, men enumættet fedt virker positivt.

Hvad du gørVed TT og TC er det den samlede mængde fedt og især det mættede fedt, der skal ned. Ved C-varianten vælger du enumættet fedt som olivenolie, avocado og nødder.

Hvad genet gørEt transportprotein i tarmen, der binder fedtsyrerne fra maden og bringer dem ind i kroppen.

Hvis du har variantenVarianten binder fedtsyrer dobbelt så godt, så du optager mere fedt fra maden. Det hænger sammen med mere mavefedt, højere insulin og højere triglycerider, især når kosten er rig på mættet fedt.

Hvad du gørHold det mættede fedt lavt, undgå transfedt helt, og vælg i stedet enumættet fedt og omega-3. Vær også moderat med kulhydraterne.

Hvad genet gørPerilipin er et protein, der ligger som en kappe om fedtdråberne i dine fedtceller og styrer, hvornår fedtet må frigives og forbrændes.

Hvis du har variantenMed varianten forbrænder du fedt langsommere, og kroppen gør modstand mod vægttab på lavkaloriekure. Det er altså ikke manglende viljestyrke, når en kur ikke virker.

Hvad du gørSæt realistiske mål og få støtte undervejs. Byg din kost på komplekse kulhydrater (fx grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn) med lidt mættet fedt, og undgå raffinerede kulhydrater som hvidt mel og sukker.

Hvad genet gørTre proteiner i dine mitokondrier (cellernes kraftværker), der omsætter energi til varme i stedet for at lagre den. UCP1 sidder i det brune fedtvæv, UCP2 i mange væv og UCP3 især i musklerne.

Hvis du har variantenMed de ugunstige varianter er generne mindre aktive, og du kan have lettere ved at tage på og svært ved at tabe dig på lavkaloriekure. De gunstige varianter giver en højere forbrænding i hvile.

Hvad du gørFokuser på det, der øger din evne til at forbrænde fedt: intervaltræning og træning med høj intensitet, kombineret med regelmæssig bevægelse i hverdagen. Sæt realistiske mål og få gerne løbende støtte.

Hvad genet gørStyrer antallet af dopaminreceptorer i hjernens belønningssystem, som bliver aktiveret, når du spiser sød eller fed mad.

Hvis du har variantenMed varianten har du færre dopaminreceptorer, så belønningen føles svagere, og du skal have mere for at få den samme tilfredsstillelse. Det giver mere trang til sukker, mere tendens til at overspise og en generel søgen efter belønning.

Hvad du gørUndgå sukkerholdig mad og skru ned for den samlede mængde kulhydrat. Øv dig i at spise nærværende, og bliv klog på, hvilke situationer der udløser trangen.

Hvad genet gørEn receptor for sød smag, der ikke kun sidder på tungen, men også i tarmen, bugspytkirtlen og den del af hjernen, der regulerer sult og energi.

Hvis du har variantenMed AA- eller AG-varianten spiser du typisk mere sukker end kvinder med GG-varianten. Din søde tand er altså delvist genetisk.

Hvad du gørSkru ned for de kulhydratrige fødevarer, især dem med meget sukker. Når du ved, at trangen er indbygget, er det lettere at planlægge sig ud af den i stedet for at kæmpe imod den.

Hvad genet gørEn receptor i hypothalamus, hjernens kontrolcenter for sult, mæthed og energibalance.

Hvis du har variantenVarianten nedsætter receptorens funktion, så mæthedssignalet bliver svagere. Du har derfor mere sult, mere lyst til at snacke og spiser lettere større portioner og mere fedt, og det kan give højere insulin og mere mavefedt.

Hvad du gørSpis fem gange om dagen (tre hovedmåltider og to mellemmåltider), og spring ikke måltider over. Få protein og/eller fedt til hvert måltid, masser af fibre og kulhydrater med lavt glykæmisk indeks, så blodsukkeret holder sig stabilt og mætheden holder længere.

Hvad genet gørEn receptor i fedtvævet, især mavefedtet, der sætter gang i nedbrydningen af fedt og kroppens varmeproduktion.

Hvis du har variantenMed varianten nedbryder du ikke mavefedtet så effektivt som forventet, når du træner, og din forbrænding kan være lidt lavere. Hvis du sidder meget stille, øges tendensen til at tage på, men hård fysisk aktivitet kan udligne den.

Hvad du gørAlmindelige gåture er gode for meget, men for at påvirke mavefedtet har du brug for træning med høj intensitet, fx intervaller eller tung styrketræning.

Hvad genet gørEt af kernegenerne i dit indre ur, som styrer søvn, appetit, insulin og kortisol, og som afgør, om du er et A- eller et B-menneske.

Hvis du har variantenMed CC- eller TC-varianten sover du typisk mindre, er træt om morgenen, spiser morgenmad senere og er mere aktiv om aftenen. Den kortere søvn påvirker sulthormonet ghrelin, og du kan have sværere ved at tabe dig. Med TT-varianten er du et morgenmenneske og præsterer bedst om formiddagen.

Hvad du gørHold faste tider for måltider og søvn, undgå kulhydratrig mad lige før sengetid, og sov i et helt mørkt soveværelse uden tændte skærme. Ved CC-varianten lægger du din hårdeste træning om eftermiddagen eller aftenen, ved TT-varianten om morgenen.

Hvad genet gørEn receptor for bradykinin, et stof der udvider blodkarrene og arbejder tæt sammen med blodtrykssystemet.

Hvis du har variantenMed TT- eller CT-varianten arbejder dine muskler mere økonomisk, så du bruger mindre energi pr. arbejde, og det er en fordel ved udholdenhed. Med CC-varianten mister du mere væske og bliver mere tørstig under træning.

Hvad du gørVed TT og CT er udholdenhedstræning et godt valg for dig. Ved CC skal du drikke mere under træning og holde øje med dit væsketab.

Hvad genet gørSætter gang i dannelsen af nye små blodkar, så musklerne får mere ilt. Det påvirker dit kondital (VO2max).

Hvis du har variantenMed CC-varianten danner du mere VEGF og får et højere kondital både fra start og når du træner. Med G-varianten er niveauet lavere, og musklernes effektivitet og måske også muskelvæksten forbedres ikke så let.

Hvad du gørVed CC kan du træne alle typer, både kondition og styrke, og du vil se fremgang i konditallet. Ved G-varianten skal du prøve dig frem med træning, der øger blodgennemstrømningen, og også glæde dig over fremgang i kropssammensætning, blodsukker og inflammation.

Hvad genet gørGenet bag PGC-1alfa, der får dine celler til at bygge flere mitokondrier, forbrænde fedt og omdanne muskelfibre til den udholdende type. Det er et centralt gen for, hvordan kroppen tilpasser sig træning.

Hvis du har variantenMed GG-varianten får du et godt udbytte af udholdenhedstræning. Med A-varianten har du lavere niveauer, og din kondition forbedres mindre, når du træner kondition.

Hvad du gørVed GG er udholdenhedstræning en god del af dit program. Ved A-varianten skal du ikke tabe modet, hvis konditionen stiger langsomt, og det kan betale sig at se på dine andre træningsgener, før du vælger træningsform.

Hvad genet gørRegulerer lipidmetabolismen og sukkerstofskiftet i lever, muskler og hjerte og sætter gang i fedtforbrændingen, når der er få kulhydrater til rådighed.

Hvis du har variantenG-varianten hænger sammen med flere langsomme, udholdende muskelfibre. C-varianten hænger sammen med mere kraft. Har du GC, har du lidt af begge dele.

Hvad du gørVed GG lægger du vægt på udholdenhed, ved CC på kraft og styrke. Ved GC kan du kombinere begge.

Hvad genet gørReceptoren for TRH, det hormon fra hjernen, der sætter gang i skjoldbruskkirtlen. Stofskiftehormonerne øger forbrændingen og hjælper kroppen med at mobilisere brændstof under træning.

Hvis du har variantenMed TT-varianten får du lettere mere muskelmasse og har en fordel inden for styrke og kraft.

Hvad du gørVed TT er styrke- og krafttræning din stærke side. Det er ekstra relevant i perimenopausen, hvor muskelmassen er vigtig at bevare, og hvor nok protein gør en forskel.

Hvad genet gørKoder for alfa-actinin-3, et protein der kun findes i de hurtige muskelfibre, dem du bruger til spring, sprint og tunge løft.

Hvis du har variantenRR-varianten giver en fordel inden for styrke, sprint og kraft, især hos kvinder, og muskelvæksten kan være forstærket. RX hælder mod kraft, og XX hælder en smule mod udholdenhed.

Hvad du gørVed RR lægger du vægt på styrke og kraft. Ved RX kombinerer du kraft og udholdenhed med lidt mere vægt på kraft, og ved XX med lidt mere vægt på udholdenhed.

Hvad genet gørEt enzym i musklerne, der hjælper med at holde energien oppe under korte, hårde anstrengelser, når musklerne bruger energi hurtigere, end de kan nå at gendanne den.

Hvis du har variantenVarianten giver mangel på enzymet, og det kan give muskeltræthed, svaghed og kramper. Den dobbelte variant (AA) er sjælden.

Hvad du gørVarm grundigt op og stræk ud før træning, drik rigeligt, skru ned for koffeinen, og få nok calcium, kalium og magnesium.