Hvad er det vaginale mikrobiom?

Mikrobiomet i vagina udgør omkring 9 % af kroppens samlede mikrobiota (1). Det kan bestå af milliarder af mikroorganismer – både “gode” og “mindre gode” bakterier – og fungerer som et dynamisk økosystem, der hele tiden tilpasser sig. Men i vagina vil vi - modsat i tarmens mikroflora - ikke have særlig stor diversitet. Sammensætningen påvirkes af fx menstruationscyklus, østrogenniveau, graviditet, rygning, brug af prævention, antibiotika m, sex og stress (2, 3).

I en sund vagina dominerer mælkesyreproducerende bakterier, især Lactobacillus-arter som L. crispatus og L. jensenii (4–6). De holder pH lav (3,8–4,4), hvilket beskytter mod skadelige bakterier og svampe, der ellers kan give infektioner.

Interessant nok overlever sædceller kun kort tid i det sure miljø, men omkring ægløsning bliver pH midlertidigt mere basisk, så befrugtning bliver lettere.

Lactobaciller - dine gode beskyttere

Lactobaciller producerer antimikrobielle stoffer som bakteriociner og hydrogenperoxid, som beskytter mod skadelige mikroorganismer (4–6, 10). De skaber også kolonisationsresistens, som forhindrer fremmede bakterier i at etablere sig (11).

Når balancen er intakt, beskytter lactobaciller mod:

• Bakteriel vaginose (BV)

  Aerob vaginose (AV)

• Urinvejsinfektioner

• Svampeinfektioner

• Visse seksuelt overførte sygdomme (10–11)

Men et lavt niveau af Lactobacillus kan øge risikoen for infektioner, inflammation og komplikationer under graviditet (7–8).

Men - man kan faktisk også have for mange mælkesyrebakterier i vagina. Det kaldes cytolytisk vaginose og giver symptomer, der kan forveksles med svampeinfektion: kløe, rødme, svien. Det sker fordi de mange lactobaciller overproducerer mælkesyre, så pH-værdien i skeden bliver for lav og epithelcellerne (slimhinden) beskadiges.

Vaginal dysbiose og konsekvenser

Dysbiose opstår, når balancen mellem gode og dårlige mikroorganismer forstyrres (12–14). Det kan skabe inflammation og øge risikoen for:

• Infektioner (øget risiko for infektioner som fx HPV, HIV mm)

• Inflammation i underlivet 

• Endometriose 

• Irritation og sarte slimhinder 

• Fertilitetsproblemer og gentagne aborter (20–22)

• Graviditetstab og fosterdød

• For tidlig fødsel (7, 16)

• Kroniske underlivsproblemer

Omkring 20–30 % af kvinder i den reproduktive alder har ændret bakteriesammensætning, selv uden symptomer (15). Derfor kan en test af mikrobiomet give vigtig viden, selv hvis du ikke oplever gener.

50% af kvinder med bakteriel vaginose oplever

ingen (klassiske) symptomer 

Hvilket gør det endnu vigtige at teste mikrobiomet, særligt hvis du ønsker at blive gravid. 

Hormonernes rolle

Østrogen påvirker mikrobiomet direkte. Det stimulerer glykogenproduktion i vaginalslimhinden, som giver lactobacillerne næring og fremmer deres vækst (17–18). Hormonelle udsving under menstruationscyklus, graviditet og overgangsalder kan ændre bakteriesammensætningen og gøre kvinder mere sårbare for infektioner (17–19). Ingen østrogen = ingen næring til de gode lactobaciller = for høj pH værdi = stor risiko for infektion og overvækst af patogener. 

Postmenopausale kvinder kan have stor gavn af udredning af det vaginale mikrobiom og målrettet behandling af slimhinden. 

Fertilitet og endometriose

Et forstyrret mikrobiom kan påvirke fertilitet. Bakteriel vaginose er hyppigt forbundet med infertilitet og gentagne graviditetstab (20–22).

Endometriose kan delvist skyldes bakterier som Fusobacterium. Studier viser, at denne bakterie findes i endometriotiske læsioner hos mange patienter (23), og at antibiotikabehandling kan reducere læsioner.

Hvornår kan en laboratorie test være relevant?

En test af det vaginale mikrobiom kan være særlig nyttig for kvinder med:

• Gentagne fertilitetsproblemer

• Tilbagevendende svampe- eller bakterieinfektioner

• Kroniske underlivssmerter

• Ønske om at forebygge

• Menopause