PMS er betegnelsen for en bred vifte af symptomer, som kvinder typisk oplever før og under menstruationen. 
Disse symptomer kan inkludere underlivssmerter, lændesmerter, hovedpine, migræne, cravings, humørsvingninger, bumser, oppustethed, ødemer, glemsomhed og vægtøgning. Men der er  faktisk over 150 symptomer.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at dine hormonniveauer jo ikke er de samme hver dag i menstruationscyklus, og derfor kan vi ikke forvente at have det ens hver dag. En vis grad af udsving i vores fysiske og mentale tilstand er helt naturlig.

Det, der kendetegner PMS (og PMD) er, at symptomerne opstår i lutealfasen og forsvinder inden for de første par dage af menstruationen.

Disse symptomer kan have en betydelig indvirkning på både vores dagligdag og generelle velbefindende.

Præmenstruel dysfori (PMD, på engelsk PMDD) er derimod en lidelse med betydelig funktionsnedsættelse og sværere psykiske gener end ved PMS, f.eks. angst, depression og selvmordstanker. Årsagerne skal ofte findes de samme steder som ved PMS, men symptomerne er langt kraftigere.

En meget vigtig statistik fra International Association for Premenstrual Disorders viser, at 86 % af kvinder med PMDD har overvejet selvmord, og 30 % rapporterer at have forsøgt selvmord mindst én gang – hvilket understreger, hvor alvorligt vi skal tage denne tilstand.

PMDD fik først for nylig sin egen klassifikationskode i International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD-11) i 2019, hvilket var et stort skridt fremad i anerkendelsen af en hidtil stærkt undervurderet lidelse.

Årsager til præmenstruelle symptomer 

Forskningen har identificeret flere mulige årsager til PMS og den mere alvorlige variant PMD.

Behandlingen af PMS og PMD er skal ofte skræddersyes til den enkeltes behov. 
Mulige årsager til PMS inkluderer:

Lavt progesteron pga manglende/ineffektiv ægløsning

Histaminintolerance, der kan forværre præmenstruelle symptomer.

Problemer med nedbrydningen af progesteron (også kendt som progesteronintolerance).

højt østrogen/nedsat østrogenmetabolisme 

Brug af hormonel prævention

Mangel på næringsstoffer, som er nødvendige for hormonel stabilitet.

Lavt progesteronniveau er en af de mest fremtrædende årsager til PMS. Efter 35-års alderen kan symptomerne forværres, da ægreserven mindskes, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis sker ægløsning i hver cyklus. Det er ægløsningen, der stimulerer produktionen af progesteron, så manglende ægløsning kan resultere i lave niveauer af dette hormon. Når progesteronniveauet falder, og østrogenniveauet ligeledes falder lige før menstruationen starter, kan det føre til en række af de klassiske PMS-symptomer.

Hvis du har PMDD, er dine hormonniveauer sandsynligvis ikke anderledes end hos en person, der ikke har det.

Derimod ser det ud til, at der findes en øget følsomhed over for nogle af menstruationscyklussens hormoner, og der er flere teorier om, hvordan dette kan opstå.

Østrogen og progesteron påvirker signalveje, der har betydning for humøret, og studier har vist, at ekspressionen af en gruppe gener, som indgår i disse signalveje, reagerer forskelligt på østrogen og progesteron hos nogle kvinder med PMDD sammenlignet med kvinder uden.

Dette forklarer igen, hvorfor to personer kan reagere forskelligt på de samme niveauer af hormoner i menstruationscyklussen.

Kønshormoner og deres indvirkning på hjernen:

Kønshormonerne progesteron og østrogen spiller også en vigtig rolle i hjernens kemi. Østrogen hjælper med at opretholde høje niveauer af serotonin, som ofte omtales som "lykkehormonet", i hjernen.

Progesteron omdannes til allopregnanolon, en metabolit, der har en beroligende effekt på nervesystemet ved at påvirke GABA-receptorerne. Når niveauerne af både østrogen og progesteron falder lige før menstruationen, kan hjernen mangle de stabiliserende effekter fra disse hormoner. Det kan resultere i øget angst, irritabilitet, og følelsesmæssige udsving, som mange kvinder oplever i dagene op til deres menstruation.

Progesteron, PMS og PMDD

Progesteron har normalt en beroligende effekt på humøret, men i visse tilfælde kan det forårsage angst. Dette fænomen, hvor humøret påvirkes negativt af skiftende progesteronniveauer er særligt det man ser ved PMD, og det rammer omkring én ud af tyve kvinder.

Det er vigtigt at skelne mellem kroppens eget progesteron og syntetiske progestiner, som findes i mange former for hormonel prævention. Progestiner er ikke det samme som kroppens naturlige progesteron og kan derfor ikke have den samme beroligende effekt. Faktisk er progestiner som levonorgestrel, drospirenon og norethisteron forbundet med angst og depression. Disse symptomer er dog bivirkninger af præventionsmidlerne og skal ikke forveksles med PMS eller PMD.

For de fleste kvinder har progesteron (vores eget eller bioidentisk) en positiv effekt på humøret, da det omdannes til allopregnanolon, som beroliger GABA-receptorerne. Det er grunden til, at progesteron-tilskud ofte virker beroligende, og at kvinder kan opleve mere ro og sove bedre i perioder med høje progesteronniveauer, såsom den tidlige lutealfase (efter ægløsningen) og under graviditet. Progestiner (i p-piller, minipiller etc) derimod, omdannes ikke til allopregnanolon og kan derfor ikke have den samme beroligende virkning.

Hos kvinder med PMD reagerer GABA-receptorerne unormalt på allopregnanolon, hvilket kan føre til angst og andre negative humørsymptomer. Det er ikke nødvendigvis, fordi kvinder med PMD har mere allopregnanolon; deres GABA-receptorer kan simpelthen have svært ved at tilpasse sig de skiftende niveauer af dette neurosteroid. En af årsagerne til dette kan være histaminintollerance eller at progesteron nedbrydes "forkert". Begge dele kan man heldigvis gøre noget ved.

Hvad kan du gøre ved PMS og PMD?

Der findes flere naturlige behandlingsmuligheder for PMS og PMD, men de afhænger af at man finder rodårsagen først og adresserer den:

Histaminreduktion: Histamin og mastcelleaktivering spiller en vigtig rolle i præmenstruelle humørsymptomer. At reducere histaminindholdet i kroppen kan normalisere GABA-receptorernes følsomhed. For mange kvinder kan det være en hurtig løsning at undgå mælk fra køer med A1-kasein (alm malkekører). Du kan læse mere om symptomer på højt histamin her og finde gode råd.

Magnesium: Magnesium støtter en sund GABA-funktion og kan reducere PMS-symptomer ved at normalisere progesterons virkning på centralnervesystemet. Magnesium glycinate eller bisglycinate er særligt effektive, da de også indeholder aminosyren glycin, som beroliger GABA-receptorerne. En terapeutisk dosis på 300 mg elementært magnesium anbefales, og det er vigtigt at læse etiketten på magnesiumtilskud nøje. Du kan læse mere om magnesium her

Vitamin B6: B6 har vist sig at være effektiv i kliniske forsøg for PMD, da det understøtter GABA-niveauerne, sænker prolaktin og fremmer en sund nedbrydning af histamin. Dog skal man være forsigtig med doseringen, da for meget B6 kan forårsage nerveskader. Brug b6 i dets aktive form, P-5-P.

Jod: For kvinder uden Hashimotos thyroiditis kan tilskud af jod (1-3 mg) være gavnligt for præmenstruelle symptomer og ømme bryster. Jod fremmer sund østrogenmetabolisme og stabiliserer østrogenreceptorerne i hjernen. 

Hvad kan du selv gøre?

For at behandle PMS effektivt er det vigtigt at finde den underliggende årsag til dine symptomer. Dette kan inkludere testning for korrekt progesteronomsætning, histaminintolerance, eller næringsstofmangler. Det er netop det vi gør i Fx Female klub og i konsultationerne. 

Derudover kan det være nyttigt at:

Stresse mindre: Stress øger udskillelsen af adrenalin og kortisol, hvilket kan blokere for progesteronreceptorerne og hæmme dannelsen af progesteron. Kronisk, latent stress, overtræning, for få kalorier, for få kulhydrater eller søvnmangel er også stress, og det kan blokere for ægløsningen og dermed proesteronproduktionen.
Spise mørk chokolade: Kakao indeholder naturlige MAO-hæmmere, som forlænger virkningen af lykkehormonet serotonin i hjernen.
Få mere søvn: Kvinder med PMS har ofte lavere melatoninniveauer, så tilstrækkelig søvn er vigtig.
Spis flere tryptofanholdige fødevarer: Tryptofan omdannes til serotonin, og fødevarer som græskarkerneproteinpulver, bananer, fjerkræ, æg og mandler er gode kilder. Dog skal du undgå low-carb diæter, da tryptofan kun kan omdannes til serotonin i nærvær af kulhydrater.

Og så er det altså vigtigt at sikre, at du får nok magnesium, calcium, B6, jod og D-vitamin dagligt, og at du tracker din cyklus for at sikre, at du har en sund ægløsning. Hvis du oplever problemer udebleven ægløsning , kan du tjekke de mulige årsager her

Findes der en test for PMDD? Og PMS?

Der findes ingen specifik laboratorietest, der alene kan diagnosticere PMDD.

Diagnosen stilles ud fra symptomhistorik, hvor man vurderer cykliske mønstre i humør, energi og kropslige symptomer i forhold til menstruationscyklussen.

Selvom der altså ikke findes en test, der bekræfter PMDD, så arbejder vi med at finde rodårsagen og behandle den. Det gør vi ved hjælp af grundige screenings, der kan spore os ind på rodårsagen og hjælpe med at bruge de rette laboratorieanalyser, der kan kortlægge den individuelle biokemi bag dine mønstre 

Kønshormoner

Test af østrogen og progesteron omkring dag 19–22 i cyklussen (eller ca. 5–7 dage efter ægløsning) kan give vigtig indsigt i, om du producerer tilstrækkeligt progesteron, og om du eventuelt har for meget østrogen — en tilstand, der ofte bidrager til PMS- og PMDD-lignende symptomer såsom irritabilitet, angst, brystspændinger og søvnløshed.

DUTCH-testen: en dybere forståelse af hormonel og neurologisk biokemi

Hos FxFemale bruger vi ofte DUTCH-testen (Dried Urine Test for Comprehensive Hormones), som giver et detaljeret billede af hormonbalancen og hormonmetabolismen.

DUTCH- test måler ikke kun niveauerne af progesteron, østrogen og kortisol, men viser også hvordan kroppen omsætter og udskiller hormoner. Det giver et langt mere nuanceret billede end traditionelle blodprøver.

• Progesteronniveau og -metabolisme: DUTCH-testen viser, om progesteron rent faktisk bliver dannet i lutealfasen, og om det omsættes korrekt til sine beroligende neuroaktive metabolitter, som allopregnanolon (ALLO), der påvirker GABA-systemet og dermed vores ro og følelsesmæssige stabilitet.

• Kortisol og kortisolmetabolisme: Testen viser døgnrytmen for kortisol (CAR — Cortisol Awakening Response), samt hvorvidt kroppen er i hyper- eller hyporesponsiv tilstand. Den afslører også, hvordan kortisol nedbrydes og konjugeres — hvilket kan indikere kronisk stress, udmattelse eller HPA-akse-dysregulering, som ofte forværrer både PMS- og PMDD-symptomer.

• OATS (Organic Acids Test): DUTCH-testen måler også udvalgte organiske syrer (OATS), som kortlægger vitaminstatus, neurotransmittermetabolisme, neuroinflammation og oxidativ stress.

  Her kan man blandt andet se niveauer af vitamin B6 (pyridoxal-5’-phosphat), som er nødvendig for syntese af GABA, dopamin og serotonin — alle afgørende for stabilt humør og god søvn.

  OATS kan også afsløre tegn på neuroinflammation, hvilket er særligt relevant ved ADHD og PMDD, hvor inflammatoriske processer i hjernen kan forstærke hormonel sårbarhed.

Thyroidea-panel

Et komplet stofskiftepanel kan være vigtigt for at udelukke hypo- eller hyperthyreose, da forstyrrelser i stofskiftet kan give depressive symptomer, angst, søvnløshed, træthed, hjernetåge, hovedpine og uregelmæssige cyklusser.

Hos FxFemale ser vi ofte, at subklinisk hypothyreose eller lav konvertering af T4 til T3 bidrager til både PMS og PMDD-lignende symptomer i lutealfasen.

Blodsukker og insulinfølsomhed

At undersøge blodsukkerreguleringen er relevant for alle kvinder, særligt ved symptomer som træthed, sukkertrang, vægtøgning, humørsvingninger, irritabilitet og søvnforstyrrelser.

Ved hjælp af fastende insulin, HbA1c og glukose kan man identificere insulinresistens eller hypoglykæmi, som begge kan forstærke hormonelle udsving og påvirke dopamin- og serotoninfølsomhed.