Op mod 75 % af alle kvinder oplever PMS, mens 3-8 % lider af alvorlige symptomer, viser epidemiologiske studier.

PMS er betegnelsen for en bred vifte af symptomer, som kvinder typisk oplever før og under menstruationen. Disse symptomer kan inkludere underlivssmerter, lændesmerter, hovedpine, migræne, cravings, humørsvingninger, bumser, oppustethed, ødemer, glemsomhed og vægtøgning. Men der er faktisk over 150 symptomer.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at dine hormonniveauer ikke er de samme hver dag i menstruationscyklus, og derfor kan vi ikke forvente at have det ens hver dag. En vis grad af udsving i vores fysiske og mentale tilstand er helt naturlig. Det, der kendetegner PMS (og PMD), er, at symptomerne opstår i lutealfasen og forsvinder inden for de første par dage af menstruationen.

Præmenstruel dysfori (PMD, på engelsk PMDD) er derimod en lidelse med betydelig funktionsnedsættelse og sværere psykiske gener end ved PMS, f.eks. angst, depression og selvmordstanker. Årsagerne skal ofte findes de samme steder som ved PMS, men symptomerne er langt kraftigere.

Det understreger, hvor alvorligt vi skal tage denne tilstand. PMDD fik først for nylig sin egen klassifikationskode i International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD-11) i 2019 — et stort skridt fremad i anerkendelsen af en hidtil stærkt undervurderet lidelse.

Årsager til præmenstruelle symptomer

Forskningen har identificeret flere mulige årsager til PMS og den mere alvorlige variant PMD. Behandlingen skal ofte skræddersyes til den enkeltes behov.

Lavt progesteronniveau er en af de mest fremtrædende årsager til PMS. Efter 35-års-alderen kan symptomerne forværres, da ægreserven mindskes, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis sker ægløsning i hver cyklus. Det er ægløsningen, der stimulerer produktionen af progesteron, så manglende ægløsning kan resultere i lave niveauer. Når progesteronniveauet falder, og østrogenniveauet ligeledes falder lige før menstruationen starter, kan det føre til en række af de klassiske PMS-symptomer.

Hvis du har PMDD, er dine hormonniveauer sandsynligvis ikke anderledes end hos en person, der ikke har det. Derimod ser det ud til, at der findes en øget følsomhed over for nogle af menstruationscyklussens hormoner. Østrogen og progesteron påvirker signalveje, der har betydning for humøret, og studier har vist, at ekspressionen af en gruppe gener i disse signalveje reagerer forskelligt hos nogle kvinder med PMDD sammenlignet med kvinder uden. Det forklarer, hvorfor to personer kan reagere forskelligt på de samme niveauer af hormoner.

Kønshormoner og hjernen

Kønshormonerne progesteron og østrogen spiller en vigtig rolle i hjernens kemi. Østrogen hjælper med at opretholde høje niveauer af serotonin — ofte omtalt som "lykkehormonet" — i hjernen.

Progesteron omdannes til allopregnanolon, en metabolit med en beroligende effekt på nervesystemet via GABA-receptorerne. Når niveauerne af både østrogen og progesteron falder lige før menstruationen, kan hjernen mangle de stabiliserende effekter fra disse hormoner. Det kan resultere i øget angst, irritabilitet og følelsesmæssige udsving, som mange kvinder oplever i dagene op til deres menstruation.

Progesteron, PMS og PMDD

Progesteron har normalt en beroligende effekt på humøret, men i visse tilfælde kan det forårsage angst. Dette fænomen, hvor humøret påvirkes negativt af skiftende progesteronniveauer, er særligt det, man ser ved PMD, og det rammer omkring én ud af tyve kvinder.

Det er vigtigt at skelne mellem kroppens eget progesteron og syntetiske progestiner, som findes i mange former for hormonel prævention. Progestiner er ikke det samme som kroppens naturlige progesteron og kan derfor ikke have den samme beroligende effekt. Faktisk er progestiner som levonorgestrel, drospirenon og norethisteron forbundet med angst og depression. Disse symptomer er dog bivirkninger af præventionsmidlerne og skal ikke forveksles med PMS eller PMD.

For de fleste kvinder har progesteron (vores eget eller bioidentisk) en positiv effekt på humøret, da det omdannes til allopregnanolon, som beroliger GABA-receptorerne. Det er grunden til, at progesteron-tilskud ofte virker beroligende, og at kvinder kan opleve mere ro og sove bedre i perioder med høje progesteronniveauer, såsom den tidlige lutealfase og under graviditet. Progestiner (i p-piller, minipiller etc.) omdannes derimod ikke til allopregnanolon og kan derfor ikke have den samme beroligende virkning.

Hos kvinder med PMD reagerer GABA-receptorerne unormalt på allopregnanolon, hvilket kan føre til angst og andre negative humørsymptomer. Det er ikke nødvendigvis, fordi kvinder med PMD har mere allopregnanolon; deres GABA-receptorer kan simpelthen have svært ved at tilpasse sig de skiftende niveauer af dette neurosteroid. En af årsagerne kan være histaminintolerance, eller at progesteron nedbrydes "forkert". Begge dele kan man heldigvis gøre noget ved.

Hvad kan du gøre ved PMS og PMD?

Der findes flere naturlige behandlingsmuligheder for PMS og PMD, men de afhænger af, at man finder rodårsagen først og adresserer den:

Histaminreduktion

Histamin og mastcelleaktivering spiller en vigtig rolle i præmenstruelle humørsymptomer. At reducere histaminindholdet i kroppen kan normalisere GABA-receptorernes følsomhed. For mange kvinder kan det være en hurtig løsning at undgå mælk fra køer med A1-kasein (almindelige malkekøer). Du kan læse mere om symptomer på højt histamin og finde gode råd.

Magnesium

Magnesium støtter en sund GABA-funktion og kan reducere PMS-symptomer ved at normalisere progesterons virkning på centralnervesystemet. Magnesium glycinate eller bisglycinate er særligt effektive, da de også indeholder aminosyren glycin, som beroliger GABA-receptorerne. En terapeutisk dosis på 300 mg elementært magnesium anbefales, og det er vigtigt at læse etiketten nøje. Du kan læse mere om magnesium her.

Vitamin B6

B6 har vist sig at være effektiv i kliniske forsøg for PMD, da det understøtter GABA-niveauerne, sænker prolaktin og fremmer en sund nedbrydning af histamin. Dog skal man være forsigtig med doseringen, da for meget B6 kan forårsage nerveskader. Brug B6 i dets aktive form, P-5-P.

Jod

For kvinder uden Hashimotos thyroiditis kan tilskud af jod (1-3 mg) være gavnligt for præmenstruelle symptomer og ømme bryster. Jod fremmer sund østrogenmetabolisme og stabiliserer østrogenreceptorerne i hjernen.

Hvad kan du selv gøre?

For at behandle PMS effektivt er det vigtigt at finde den underliggende årsag til dine symptomer. Dette kan inkludere testning for korrekt progesteronomsætning, histaminintolerance eller næringsstofmangler. Det er netop det, vi gør i Fx Female klub og i konsultationerne. Derudover kan det være nyttigt at:

Og så er det vigtigt at sikre, at du får nok magnesium, calcium, B6, jod og D-vitamin dagligt, og at du tracker din cyklus for at sikre en sund ægløsning. Hvis du oplever problemer med udebleven ægløsning, kan du tjekke de mulige årsager her.

Findes der en test for PMDD og PMS?

Der findes ingen specifik laboratorietest, der alene kan diagnosticere PMDD. Diagnosen stilles ud fra symptomhistorik, hvor man vurderer cykliske mønstre i humør, energi og kropslige symptomer i forhold til menstruationscyklussen. Selvom der ikke findes en test, der bekræfter PMDD, arbejder vi med at finde rodårsagen og behandle den — ved hjælp af grundige screenings og de rette laboratorieanalyser, der kan kortlægge den individuelle biokemi bag dine mønstre.

Kønshormoner

Test af østrogen og progesteron omkring dag 19-22 i cyklussen (eller ca. 5-7 dage efter ægløsning) kan give vigtig indsigt i, om du producerer tilstrækkeligt progesteron, og om du eventuelt har for meget østrogen — en tilstand, der ofte bidrager til PMS- og PMDD-lignende symptomer som irritabilitet, angst, brystspændinger og søvnløshed.

DUTCH-testen

Hos FxFemale bruger vi ofte DUTCH-testen (Dried Urine Test for Comprehensive Hormones), som giver et detaljeret billede af hormonbalancen og hormonmetabolismen. Den måler ikke kun niveauerne af progesteron, østrogen og kortisol, men viser også, hvordan kroppen omsætter og udskiller hormoner — et langt mere nuanceret billede end traditionelle blodprøver.

OATS kan også afsløre tegn på neuroinflammation, hvilket er særligt relevant ved ADHD og PMDD, hvor inflammatoriske processer i hjernen kan forstærke hormonel sårbarhed.

Thyroidea-panel

Et komplet stofskiftepanel kan være vigtigt for at udelukke hypo- eller hyperthyreose, da forstyrrelser i stofskiftet kan give depressive symptomer, angst, søvnløshed, træthed, hjernetåge, hovedpine og uregelmæssige cyklusser. Hos FxFemale ser vi ofte, at subklinisk hypothyreose eller lav konvertering af T4 til T3 bidrager til både PMS og PMDD-lignende symptomer i lutealfasen.

Blodsukker og insulinfølsomhed

At undersøge blodsukkerreguleringen er relevant for alle kvinder, særligt ved symptomer som træthed, sukkertrang, vægtøgning, humørsvingninger, irritabilitet og søvnforstyrrelser. Ved hjælp af fastende insulin, HbA1c og glukose kan man identificere insulinresistens eller hypoglykæmi, som begge kan forstærke hormonelle udsving og påvirke dopamin- og serotoninfølsomhed.

Sådan arbejder vi hos FxFemale

Hos FxFemale arbejder vi ud fra en Functional Medicine-tilgang, hvor vi starter med en grundig screening og anamnese. Vi kortlægger symptomer, livsstil, stressmønstre, kost, søvn, cyklus og mental sundhed for at spore os ind på de individuelle rodårsager.

Derefter sammensætter vi et personligt testpanel (typisk DUTCH + udvalgte blodprøver), så vi kan forstå den biokemiske sammenhæng mellem hormoner, neurotransmittere, næringsstatus og stressrespons. På baggrund af resultaterne udarbejdes en målrettet behandlingsplan, der kan omfatte:

Denne tilgang gør det muligt at behandle årsagen — ikke kun symptomerne — og genetablere hormonel og neurologisk balance.