Der er altså 3 kritiske stadier i din cyklus, som skal fungere optimalt for, at din menstruation og kønshormonproduktion fungerer:

•    Ægløsning

•    Dannelsen af det gule legeme

•    Lang nok lutealfase

Men både ægløsningen, fremvæksten af det gule legeme og opretholdelsen af det gule legeme, så det ikke går til grunde for tidligt, inden der er produceret nok progesteron, påvirkes af din ernæring og generelle sundhed. Faktisk er fremvæksten af det gule legeme det væv i kroppen, som skal vokse hurtigst – og det kræver en god næringsstatus og god generel sundhed. Hurtigt vækstende væv kræver højere energiproduktion. Og høj energiproduktion kræver både tilførsel af helt specifikke næringsstoffer til energiomsætningen, men også tilstrækkelige niveauer af næringsstoffer, som sørger for, at det hele ikke løber løbsk. For hvis det gør det, så går det gule legeme til grunde for hurtigt, lutealfasen bliver for kort, og vi får ikke dannet nok progesteron. Og rigtigt mange tilstande, kan forstyrre disse delikate processer.

Stress

Du tænker måske, at du ikke er stresset.

Men er din krop?

Ofte er kroppen langt mere stresset, end hovedet vil erkende. Hjernen er tit den sidste, der opdager, at kroppen er stresset. Stress handler nemlig ikke om, hvor travlt du har, men om hvor hårdt du presser din krop. Stress påvirker i høj grad din cyklus, stress kan nemlig hæmme din ægløsning.

Det sker fordi hypothalamus, som er kommandocentralen over hormonerne, beslutter midlertidigt at undertrykke reproduktionen og standse ægløsningen.

Det er en smart strategi for kroppen.

For stress er egentligt din hjernes signal til kroppen om, at miljøet omkring os ikke er gunstigt at blive gravid i.

Og der er meget, der kan stresse kroppen, fx: søvnmangel, sygdom, ulykker, operationer, for megen eller for intensiv træning med for få kalorier, bekymringer m.m. Både fysisk og mental stress kan påvirke din cyklus via det system, som kaldes HPA-aksen. Det står for interaktionerne mellem hypothalamus, hypofyse og binyrer (Hypothalamus, Pituitary, Adrenal). Faktisk taler man også om HPATG-aksen, fordi der er et delikat hormonelt netværk mellem hypothalamus (H), hypofysen (P), binyrerne (A), skjoldbruskkirtlen (T) og æggestokkene (G).

Vores hormonsystem styres overordnet fra hjernen, hvor kommandocentralen - hormonsystemets overordnede - er hypothalamus og afdelingslederen er hypofysen. De danner nemlig de overordnede styrehormoner, som kontrollerer kroppens hormonproducerende kirtler. Sammen sørger de for, at vores endokrine organer danner de hormoner, der er brug for, og lukker ned for produktionen, når der er tilstrækkeligt i blodbanen.

Sammen holder hypothalamus og hypofysen styr på især de tre organer binyrerne, skjoldbruskkirtlen og æggestokke (testiklerne hos mænd).

Når vi bliver stressede, eller miljøet i eller omkring vores krop ændres, sendes der en nervestimulus fra hjernens alarmcenter, amygdala, ned til binyremarven om at frigive adrenalin til blodbanen. Adrenalinet kommer ud i cirkulation og virker derfra på mange organer og væv i kroppen. Effekten er lynhurtig og får bl.a. pulsen og blodtrykket til at stige, bronkierne og pupiller til at udvide sig og dine fordøjelsesfunktioner nedsættes. Adrenalin sørger også for, at der frigives glukose og fedt fra leveren for at sikre nok energi, så du kan enten kæmpe, flygte eller ”fryse” (Fight, Flight or Freeze).

Nervesystemet er nemlig den hurtigste måde for kroppen at kommunikere på, og det er vigtigt, når der er fare på færde. Men selvom nervesystemet leverer lynhurtig kommunikation, så forsvinder signalet fra vores nervesystem lige så hurtigt igen. Derfor bruger hjernen også hormoner i sin kommunikation. Hormoner er godt nok langsommere kommunikationssignaler, til gengæld varer signalet længere - det er mere vedvarende. Når den første reaktion har lagt sig, sætter hjernen derfor ind med næste trin i din stressrespons for at udskille binyrebarkens langtidsstresshormon, kortisol. Hypotalamus sender derfor nu også en hormonel besked, gennem hormonet CRH, til hypofysen. CRH får hypofysen til at sende beskeden videre, via hormonet ACTH til binyrerne og det får dem til at frigøre kortisol til blodbanen.

Kortisol skal få kroppen til at kunne udholde kamp eller flugt i længere tid, blandt andet ved at sørge for vores blodsukker holdes højt - koste hvad det vil. Hormonerne i stressresponsen skal sørge for din overlevelse ved at mobilisere ekstra energi, gøre dig mentalt parat og klar i hovedet, nedsætte din følsomhed over for smerte, øge til blodtryk og sin puls, gøre dit blod tykkere (hvilket er smart i tilfælde af skade - ja, alt hvad der skal til for at sikre din umiddelbare overlevelse.

Men denne stress-akse påvirker altså også andre hormoner i din krop (stress påvirker praktisk talt alle biologiske systemer i kroppen), og det sker blandt andet ved at øge niveauerne af hormonet prolaktin (amme-hormonet) så meget, at det KAN blokere for ægløsningen. For høje niveauer af prolaktin blokerer nemlig for udskillelsen af LH og derfor også for ægløsningen. Stress kan også hæmme stofskiftet, og et stofskifte i balance er nødvendigt for en normal ægløsning.

Stofskifte

Dit stofskifte påvirker din ægløsning, cyklus og progesteronniveauer på flere måder.

Stofskiftehormonerne aktiverer granulosacellerne i den ÆGBLÆRE med det mest modne æg, hvilket gør granulosacellerne i stand til at modtage LH-signalet fra hjernen om, hvornår ægget skal frigives - altså det er stofskiftehormonerne, som får gør dine æggestokke i stand til at “høre” kommunikationen din hjerne, som fortæller, hvornår der skal være ægløsning.

Det mest potente stofskiftehormon, T3, ser ud til kraftigt at stimulere frigivelsen af progesteron. Dyrestudier viser, at det særligt er T3, som inducerer produktionen af specialiserede proteiner, der trigger progesteronfrigivelsen fra æggestokken. I studier på mennesker kan man ligeledes se, at man ved at øge dosis af T3 også øger progesteronproduktionen

Men kroppen har flere stofskiftehormoner. Man kan sige, at T3 er det mest potente stofskiftehormon, men for at det bliver det, så skal der ske en del biokemiske processer - som alle er afhængige af, hvor godt du behandler din krop, fx dine stressniveauer, inflammation, medicin og mangel på næringsstoffer.

Desværre så ser vi mange kvinder med uregelmæssig cyklus og måske endda fertilitetsproblemer, som udelukkende får målt det stofskiftehormon, som udskilles fra hjernen (TSH), som et signal til at skjoldbruskkirtlen skal udskille mere T4 - som først senere ude i vævet skal blive til det aktive T3.

Det er simpelthen en alt for upræcis måling af stofskiftet - særligt når det kommer til effekten på din cyklus!

Alle kvinder med tegn på manglende ægløsning, kort lutealfase, lutealfasedefekt, lavt progesteron eller subfertilitet, bør få bedre udredning af stofskiftet.

Undervægt

Pludseligt vægttab, for lavt kalorie/kulhydrat indtag  eller lav fedtprocent

Nogle kvinder er så “sunde”, at deres menstruation udebliver (Ortoreksi). Det sker af de samme årsager som stress. Pludseligt vægttab, intensiv træning, for få kalorier (eller kulhydrater), undervægt eller lav fedtprocent kan nemlig alt sammen stresse kroppen, så der blokeres for ægløsningen (hypothalamisk hypogonadisme). Det er typisk kvinder, der dyrker krævende højintensiv sport og ofte også følger krævende kostretninger med udelukkelse af bestemte fødevarer. Disse kvinder ser godt ud og virker sunde, stærke og slanke, ofte med en lav fedtprocent og en høj muskelmasse.

Men livsstilen kan have en bagside: ægløsningen stopper. Det anslås at være årsagen til udebleven menstruation hos cirka 30% af kvinder, der oplever det.

Mængden af motion og intensitet kombineret med for få kalorier - eller med nok kalorier med for få kulhydrater, kan hæmme ægløsningen. Det er ikke kun hos meget tynde kvinder, at ægløsningen blokeres. Det er også muligt for kvinder med en højere vægt at udvikle denne tilstand. Det ses dog mest hos kvinder med en BMI på 20 eller derunder. Et hurtigt vægttab på 5 kilo eller mere kan også være udløsende faktor, selv om slutvægten stadig er normal.

Stress er ofte en faktor i udviklingen af udebleven menstruation, og kroppen kan fortolke motion som en form for fysiologisk stress. Kronisk stress kombineret med intens træning og for få kalorier er en kraftig ægløsningsundertrykkende cocktail.

Nyere studier har ydermere fundet ud af, at nogle kvinder har genetisk større modtagelighed for at udvikle hypotalamisk hypogonadisme end andre.

Øvrige

Insulinresistens

Ved insulinresistens er insulinreceptorerne blevet “døve” for insulins signal, og det betyder, at blodsukkeret ikke kommer ind i cellerne og omdannes til energi. Derfor er blodsukkeret forhøjet, og kroppen producerer endnu mere insulin, som er det hormon, der skal lukke cellerne op, så blodsukkeret kan komme ind og blive omdannet til energi. Det er altså noget af en ond cirkel. Cellerne i æggestokkene hos kvinder med PCOS ser ud til at være insulinresistente - hvilket får æggestokkenes theca-celler til at producere mere testosteron.

De høje insulinniveauer nedsætter niveauet af proteinet SHBG, og det giver igen et øget niveau af frit testosteron. SHBG er nemlig det protein, der skal binde testosteron, så niveauerne holdes indenfor normalen. Et højt testosteronniveau medfører et konstant forhøjet niveau af LH, hvilket gør, at æggestokkene ikke får signal til ægløsning. En negativ feedback eller med andre ord ´en ond cirkel´.

Den hyppigste årsag til insulinresistens er inflammation pga. overvægt eller “tyndfedme” – dvs. normalt BMI, men højt niveau af visceralt fedt (fedt omkring organerne, som ikke nødvendigvis kan ses).

P-piller

P-pillers effekt som graviditetsforebyggende medicin kommer netop fra dets egenskab til at blokere for ægløsningen. Se mere i afsnittet “Prævention”

Alder

Alder er den mest naturlige årsag, der uundgåeligt vil påvirke din cyklus. For på et tidspunkt er der ikke flere æg tilbage, og da indtræder menopausen. Inden det, starter en periode på 10-15 år, hvor der ofte ikke vil være ægløsning i hver cyklus. Det kan du læse mere om i kapitlet om Kvindens Livscyklus. Nogle kvinders ægreserve begynder at dale tidligere end andres. Dette kan skyldes miljømæssige, medicinske eller genetiske faktorer. Det er vigtigt at finde ud af overgangsalderen i din familie, fordi tidsrammen for hvornår overgangsalderen indtræffer, er delvis genetisk. Men så længe der er æg tilbage, er det dog muligt at optimere æggets sundhed og din ægløsning med de strategier, vi præsenterer dig for i denne bog. Og fra 35-års alderen er det ekstra vigtigt at optimere forholdene for en sund ægløsning.

Amning

I perioden efter fødsel og i ammeperioden vil niveauet af hormonet prolaktin, som øger mælkeproduktionen, stige, og det blokerer frigivelsen af LH. Derfor er der ingen ægløsning og ingen produktion af progesteron eller østradiol. Det er naturens intelligente design, der beskytter kvindekroppen mod undfangelse umiddelbart efter graviditet.

Rygning

Rygning øger kraftigt degeneration af alle celler i kroppen, og mindsker ægreserven hos kvinder. Præcis hvorfor rygning får kvinder tidligt i overgangsalderen, er dog langtfra kortlagt. Forskere fra Harvard Universitet har fundet ud af, at stoffet PAH, som findes i cigaretrøg, kan skade kvinders ægceller. Det sætter gang i en proces, hvor ægcellerne ødelægger sig selv, hvis de bliver udsat for PAH. Kvinder, der ryger, går derfor i overgangsalderen ca. 2 år før ikke-rygere.

Næringsmangler

Mangel på en lang række næringsstoffer kan påvirke ægløsningen:

C-vitamin:

Den højeste koncentration af ascorbinsyre (C-vitamin) i kroppen findes i alle de dele af æggestokken, som er involveret i progesteronproduktionen (thecacellerne, granulosacellerne og det gule legeme). Koncentrationen af C-vitamin er meget højere i væsken i ægblæren, end den er i vores blod. C-vitamin bruges nemlig som antioxidant, der forhindrer, at det gule legeme forgår for tidligt, så progesteronproduktionen stopper og lutealfasen forkortes. Den hurtige vækst af det gule legeme kræver stor energiproduktion. Stor energiproduktion, skaber flere frie iltradikaler og de frie radikaler kan nedbryde cellen indefra. Antioxidanter, som C-vitamin, absorberer frie radikaler, så de ikke skader cellen. 750 mg C-vitamin dgl. kan øge progesteronproduktionen.

Q10: Coenzyme Q10 er essentiel for genereringen af energi i dine celler og fungerer som antioxidant, der beskytter det hurtigt voksende gule legeme mod de reaktive iltforbindelser, der dannes ved energiproduktionen. I takt med at vi bliver ældre, daler vores naturlige niveauer af Q10 og som et resultat heraf, bliver de processer, som kræver høj energiproduktion - som f.eks. fremvæksten af det gule legeme - kompromitterede.

Zink: zink hjælper hypofysen med at frigive FSH, som øger progesteronudskillelsen og når den er høj nok, trigger LH udskillelsen og ægløsningen. Zinkmangel kan påvirke de tidlige stadier af æggets udvikling og hæmme dets celledeling.

Jod: Æggestokkene indeholder - udover skjoldbruskkirtlen (der hvor du producerer stofskiftehormoner) - mest jod. Tilstrækkelige jodniveauer fremmer ægløsning

Magnesium: magnesium er med til at regulere hypofysen, som producerer FSH, LH og TSH

B-vitaminer: B-vitaminerne er essentielle for energiproduktionen, og er derfor særligt vigtige for det hurtigt voksende væv i det gule legeme.

Vitamin D: Vitamin D er essentiel for produktionen af Anti Müllersk Hormon. Flere studier har vis sammenhæng mellem lave d-vitaminniveauer og manglende ægløsning.

Hos fxFemale er vi specialister i at finde rodårsagerne til kvinders hormonelle ubalancer og ikke mindst behandle dem, i stedet for blot at bedøve symptomet.