Et af de mest afgørende – men ofte oversete – systemer, der styrer immunforsvaret, er hormonsystemet.

Hormoner er kemiske budbringere, som kommunikerer på tværs af hele kroppen. De styrer alt fra energi, humør og stofskifte til, hvordan vores immunceller reagerer på trusler. De kan dæmpe betændelse, aktivere immunceller eller i nogle tilfælde få kroppen til at overreagere.

Når vores hormoner er i balance, arbejder immunforsvaret intelligent og effektivt. Når de er ude af balance, bliver vi mere modtagelige for infektioner, inflammation – og i nogle tilfælde autoimmune sygdomme.

Kortisol – stresshormonet, der både beskytter og svækker

Vi har alle mærket det: efter en periode med for meget stress bliver vi lettere syge. Det er ikke tilfældigt. Vores stresshormon kortisol har en dyb indflydelse på immunforsvaret.

Kortisol produceres i binyrerne som respons på stress – både fysisk og psykisk. I akutte situationer er kortisol livsvigtigt: det dæmper inflammation, beskytter væv og regulerer immunaktiviteten.

På kort sigt hjælper kortisol os ved at:

• hæmme frigivelsen af proinflammatoriske cytokiner som IL-6 og TNF-α,

• øge antiinflammatoriske signaler (fx IL-10),

• og regulere immunceller som T-celler og makrofager for at sikre et balanceret forsvar.

Men når stress bliver kronisk, ændrer billedet sig dramatisk. Langvarig stress og højt kortisolniveau gør, at immunsystemet bliver “døvt” over for kortisols signaler. Immuncellerne mister følsomheden, og inflammation får frit spil. Det betyder, at kroppen ikke længere kan regulere betændelsesreaktioner korrekt – noget, der ses i alt fra autoimmune sygdomme til kronisk træthed og smerter.

Omvendt, hvis stress og udmattelse har stået på længe, kan binyrerne til sidst producere for lidt kortisol. Det er noget, jeg ofte ser i klinikken: kvinder med lavt morgenkortisol, dårlig søvn, hyppige infektioner, eksem, gentagne blærebetændelser og uregelmæssige cyklusser.

Når kortisol er for lavt, reagerer kroppen for voldsomt på små immuntrusler, og evnen til at hele og forsvare sig svækkes markant.

Kort sagt: kortisol skal hverken være for højt eller for lavt. Den rette mængde gør os robuste, mens ubalance – i begge retninger – skaber immunforvirring.

Østrogen – hormonet, der både styrker og overaktiverer

Østrogen forbindes ofte med fertilitet og menstruationscyklus, men det er faktisk et af de mest immunaktive hormoner, vi har.

Vi har østrogenreceptorer i næsten alle kroppens væv – også på immunceller som T-celler, B-celler og makrofager. Når østrogen binder sig til disse receptorer, påvirker det direkte, hvordan immuncellerne reagerer.

På mange måder har østrogen en “boostende” effekt på immunforsvaret. Det kan:

• aktivere immunresponser mod infektioner,

• øge antallet af antistofdannende B-celler,

• fremme dannelsen af T-regulatoriske celler, som hjælper med at dæmpe uhensigtsmæssig inflammation,

• og hæmme visse virusinfektioner ved at forstyrre viral replikation.
  

Det forklarer, hvorfor kvinder i den fødedygtige alder – hvor østrogen er højest – generelt har et stærkere immunforsvar end mænd.

Men den samme mekanisme kan også give bagslag: når østrogen er højt eller ude af balance, kan immunsystemet blive for aktivt.

Kvinder udgør op mod 80 % af alle patienter med autoimmune sygdomme som lupus (SLE), Hashimotos, multipel sklerose og rheumatoid artrit. Og det er næppe tilfældigt. Østrogen stimulerer dannelsen af antistoffer og øger frigivelsen af inflammatoriske signalstoffer – noget der kan trigge eller forværre autoimmune reaktioner.

Interessant nok ser man, at autoimmune sygdomme ofte forbedres under graviditet, hvor østrogen er højt – men også balanceret af et højt niveau af progesteron. I overgangsalderen, hvor østrogen falder, oplever mange kvinder derimod en øget tendens til infektioner, fordi immunreguleringen svækkes.

Østrogen påvirker også histamin, hvilket er grunden til, at mange kvinder oplever mere allergi, rødme eller kløe i deres høje østrogenfaser (fx lige før ægløsning eller i perimenopausen).

Derfor kan østrogen bedst beskrives som en slags immunforstærker med temperament — når det er balanceret, beskytter det. Når det dominerer, kan det tænde for overaktivitet og inflammation.

Progesteron – immunforsvarets regulator og beroliger

Hvis østrogen er immunforsvarets accelerator, så er progesteron bremsepedalen. Det er et af kroppens mest undervurderede hormoner – og helt afgørende for, at immunforsvaret ikke overreagerer.

Progesteron kaldes ofte for et immunmodulerende hormon, fordi det hjælper kroppen med at skabe tolerance og ro i immunsystemet.

Det er især tydeligt under graviditet, hvor progesteron forhindrer moderens immunforsvar i at afvise fosteret – som genetisk set er “halvt fremmed”.¹⁰

Progesteron:

• dæmper aktivitet i immunceller som T-celler og makrofager,

• fremmer antiinflammatoriske signaler,

• hæmmer mastcelledegranulering (og modvirker dermed histaminfrigivelse),

• og skaber et mere “tolerant” immunmiljø.

Når progesteron falder – fx i perimenopausen, ved anovulatoriske cyklusser eller efter længerevarende stress – ses ofte hyppigere infektioner, inflammation og autoimmune opblussen. Det er den klassiske fortælling fra mange kvinder i 40’erne: de begynder at blive lettere syge, heale langsommere og tåle stress dårligere.

Omvendt ser vi, at højt progesteron – fx i graviditet eller lutealfasen – midlertidigt kan gøre kroppen mere sårbar over for visse virusinfektioner.

Men på længere sigt beskytter progesteron ved at dæmpe overreaktioner i immunforsvaret og støtte vævsreparation.

Denne fine balance mellem østrogen og progesteron er helt afgørende. For lavt progesteron betyder, at østrogen får frit spil – og dermed også inflammation, histamin og immunaktivering.

Testosteron – dæmperen af inflammation

Selvom testosteron ofte omtales som det “mandlige” hormon, spiller det også en vigtig rolle for kvinders immunfunktion.

Testosteron virker generelt antiinflammatorisk og immunhæmmende. Det dæmper aktiviteten i proinflammatoriske cytokiner og reducerer hyperreaktive immunresponser.

Det er delvist med til at forklare, hvorfor mænd generelt har lavere forekomst af autoimmune sygdomme – men også hvorfor de kan have en svagere respons på visse infektioner.

Hos kvinder ser vi ofte lavt testosteron ved kronisk stress, søvnmangel, underspisning og perimenopause – og her kan immunbalancen tippes, fordi østrogen og cortisol får for meget overtag. Et stabilt testosteronniveau hjælper altså ikke kun muskelopbygning og energi, men også et mere reguleret immunrespons.

Skjoldbruskkirtelhormoner – metabolismens forbindelse til immunforsvaret

Skjoldbruskkirtlen producerer hormonerne T4 og T3, som styrer cellernes stofskifte og dermed deres energiomsætning. Men thyreoideahormonerne er også tæt forbundet med immunforsvaret.

Når skjoldbruskkirtlen fungerer optimalt, er immunsystemet stabilt og effektivt. Men både hypothyreose (for lavt stofskifte) og hyperthyreose (for højt stofskifte) kan skabe immunforstyrrelser.

Ved lavt stofskifte ser vi nedsat evne til at bekæmpe infektioner og langsommere sårheling.

Ved højt stofskifte stiger produktionen af proinflammatoriske cytokiner – og det kan øge risikoen for autoimmune sygdomme. Faktisk er Hashimotos thyroiditis og Graves’ sygdom blandt de mest udbredte autoimmune lidelser – og de er direkte relateret til hormonel og immunologisk ubalance.

Thyreoideahormoner regulerer også T-cellers aktivitet, hvilket betyder, at enhver ubalance i stofskiftet kan have vidtrækkende konsekvenser for immunresiliens.

Insulin – når blodsukkeret styrer inflammationen

Insulin forbindes normalt med blodsukker, men det er faktisk også et immunhormon. Ved insulinresistens – hvor cellerne bliver mindre følsomme over for insulin – opstår en konstant lavgradig inflammation i kroppen.

Denne kroniske inflammation gør immunsystemet overaktivt, men ineffektivt. Det øger risikoen for infektioner, træthed, autoimmunitet og langsom heling.

Kvinder med PCOS, som ofte har insulinresistens, har netop derfor også større risiko for inflammation og nedsat immunfunktion.

Et stabilt blodsukker – gennem proteinrige måltider, bevægelse og stressreduktion – er derfor ikke kun vigtigt for energi og vægt, men også for immunro.

Serotonin – forbindelsen mellem immunitet, tarm og humør

Serotonin kaldes ofte “lykkehormonet”, men det er faktisk også en immunmodulator. Omkring 90 % af serotonin produceres i tarmen, hvor det påvirker både nervesystemet og immunsystemet.

Serotonin kan:

• aktivere immunceller som mastceller og T-lymfocytter,

• påvirke produktionen af cytokiner,

• og hjælpe med at styre, hvor hurtigt inflammationen aftager.

Når serotonin er lavt – fx ved stress, søvnmangel eller tarmdysbiose – ses ofte lavere immunresiliens, højere inflammation og øget smertetendens. Det er en af årsagerne til, at mange kvinder oplever forværret immunfølsomhed, tristhed og inflammation i lutealfasen, hvor serotonin og progesteron begge falder.

Oxytocin – nærværshormonet, der sænker inflammation

Oxytocin udskilles, når vi oplever kærlighed, tryghed og berøring. Det kaldes med rette “cuddle-hormonet”, men det er også et antiinflammatorisk hormon.

Oxytocin sænker kortisol, dæmper blodtryk og reducerer niveauet af proinflammatoriske cytokiner. Det fremmer sårheling, forbedrer immunresponset og øger følsomheden for antibiotika.

Derfor har nærhed, omsorg og kærlighed – ja, endda sex og orgasme – en direkte målbar effekt på immunforsvaret.

Prolaktin – beskyttelse, inflammation og graviditetens balance

Prolaktin er bedst kendt som mælkedannelseshormonet, men det er også tæt knyttet til immunregulering.

Uden for graviditet har prolaktin en proinflammatorisk virkning – det øger immuncelleaktiviteten og fremmer antistofproduktion.

Under graviditet spiller det dog en anden rolle: her hjælper prolaktin kroppen med at skifte fra et aktivt Th1-immunrespons til et mere tolerant Th2-respons. Denne justering gør, at kroppen accepterer graviditeten og samtidig dæmper risikoen for autoimmune reaktioner.

Hormonerne som orkester – og hvorfor balancen er alt

Det hormonelle system fungerer som et orkester. Kortisol, østrogen, progesteron, testosteron, insulin og thyreoideahormoner spiller hver deres rolle – men kun når de spiller i harmoni, opstår der immunmæssig balance.

Når ét hormon kommer ud af rytme, følger de andre efter.

Stress kan sænke progesteron, lavt progesteron øger østrogen, og østrogen påvirker histamin og inflammation.

Et ustabilt blodsukker påvirker kortisol og insulin, hvilket igen kan forstyrre søvn, tarm og immunitet.

Det er derfor ikke nok at “styrke immunforsvaret” isoleret. Vi må skabe hormonel harmoni.