De er hormonfølsomme, inflammatorisk aktive og biokemisk levende væv og de kan påvirke alt fra din menstruationscyklus, dit jernniveau, dit energiniveau og din livskvalitet.

Og nej, de bliver ikke til kræft.
Men de fortjener stadig opmærksomhed.

Fibromer er en af de mest almindelige gynækologiske tilstande, og hvis du har endometriose, PCOS, cyster på æggestokkene eller adenomyose (endometriose i livmoderens muskulatur), så har du højere risiko.
Fibromer er nemlig sjældent alene. De er ofte symptomet på en dybere hormonel ubalance.

Hvad er et fibrom egentlig?

Et fibrom er en hormonfølsom, glat muskulær tumor. De kan sidde:

• Inde i livmodervæggen (intramurale, de mest almindelige)

• Udenpå livmoderen og trykke mod blære eller tarm (subserøse: kan blive store)

• Inde i selve livmoderhulen (submukøse, kan give store blødninger og fertilitetsproblemer)

• På en stilk, hængende fra livmodervæggen (pedunkulerede)

De kan være bittesmå, som et riskorn, eller kæmpestore og fylde hele maven.
De kan være én eller mange.

Hvorfor får nogle kvinder fibromer og andre ikke?

Fibromer opstår aldrig i vakuum.
De er resultatet af et komplekst samspil mellem:

• Hormonel ubalance, især østrogendominans

• Inflammation

• Stress og HPA-akse-dysregulation

• Miljømæssige xenoøstrogener

• Genetik

• Nedsat østrogenmetabolisme (inaktivering af østrogen)

• Metabolisk ubalance, fx insulinresistens 

Symptomer på fibromer og hvorfor de ofte bliver overset

Omkring 30 % af kvinder med fibromer har symptomer, men mange ved ikke, at fibromerne er årsagen.
Nogle af de mest almindelige symptomer er:

• Kraftige eller langvarige menstruationer

• Blødningsforstyrrelser

• Jernmangel-anæmi

• Smerter under menstruation eller ved sex

• Kronisk vaginalt udflåd

• Oppustethed, forstoppelse eller hyppig vandladning

• Træthed og lav energi

• Smerter i bækken og lænd

• Fertilitetsproblemer

Disse symptomer kan opstå pga. fibromernes placering, antal, størrelse, og blodforsyning.

Hvad driver fibromernes vækst?

Lad os nørde lidt dybere.
Det her handler ikke kun om fibromer men om, hvordan din krop håndterer hormoner, inflammation og udefrakommende toksiner.

1. Østrogendominans: Fibromernes brændstof

Fibromer er meget følsomme over for østrogen.
Faktisk har de flere østrogenreceptorer end det omkringliggende væv.

Østrogenniveauer bliver ofte for høje ved:

• Overvægt (fedtvæv producerer selv østrogen via enzymet aromatase)

• Manglende progesteron (fx i perimenopausen)

• Høj eksponering for xenoøstrogener (fra plast, kosmetik, rengøringsmidler)

• Nedsat østrogenmetabolisme og dysbiotisk mikroflora i tarmsystemet

Når progesteron er lavt, og østrogen ikke bliver balanceret, så får vi det, man kalder ubalanceret estrogen. Det er dér, fibromer trives.

2. Dårlig østrogenmetabolisme (fase 1 og 2 detox)

Når østrogen skal nedbrydes, går det igennem to faser i leveren:

• Fase 1 (hydroxylering): østrogen bliver omdannet til 2-OH, 4-OH eller 16-OH metabolitter

• Fase 2 (konjugering): det bliver bundet og sendt videre til udskillelse

Problemet?
16-OH-E1 metabolitten er meget aktiv og binder kraftigere til receptorer og kan dermed stimulere fibromvækst.

Derfor er det ikke nok at kende dit østrogenniveau, du skal kende din metabolismeprofil.
Det kræver en avanceret urintest som DUTCH Complete 

3. Stress og HPA-akse ubalance

Langvarig stress aktiverer HPA-aksen (hypothalamus–hypofyse–binyre). Det fører til:

• Høj kortisol (initialt, senere kan det dale)

• Forsinket eller udebleven ægløsning

• Lav progesteron

• Østrogendominans

Kronisk stress = hæmmet ægløsning = lav progesteron = fibromvenligt miljø.

4. Progesteron – både beskytter og trigger?

Lav progesteron gør østrogen mere dominerende, men nyere forskning viser, at fibromvæv faktisk kan udtrykke flere progesteronreceptorer.

Selvom østrogen er den primære drivkraft bag fibromvækst, spiller progesteron også en vigtig rolle.
Mens progesteron arbejder på at stabilisere livmoderslimhinden, efter at østrogen har fortykket den, stimulerer det også fibromvækst – men på en anden måde. Progesteron fremmer fibroide cellers overlevelse, hvilket gør dem mindre tilbøjelige til at dø og mere tilbøjelige til at bestå og vokse.

Cellerne i fibromer har vist sig at producere flere vækstfaktorer som respons på progesteron, hvilket hjælper med at opretholde fibromets eksistens. I bund og grund fungerer progesteron som en “beskytter” af fibroidceller, så de kan trives og fortsætte med at vokse.
Dette forklarer, hvorfor fibromer nogle gange kan vokse hurtigere i bestemte faser af menstruationscyklussen, hvor progesteronniveauet er højere. Det er ikke bare lavt progesteron, der er problemet, men ubalanceret progesteronrespons i fibromvævet, afhængigt af fibromets stadie.

Og derfor hjælper det altså ikke bare at smøre dig ind i progesteroncreme.

5. Perimenopause: den hormonelle rutsjebane

Mange tror, at det er lavt østrogen, der giver symptomer i perimenopausen.
Men:

• Progesteron falder først

• Østrogen svinger op og ned og kan være højere end nogensinde

• Det betyder østrogendominans, selv i overgangsalderen!

Derfor oplever mange kvinder, at deres fibromer vokser i starten af perimenopausen.

6. Miljøgifte: xenoøstrogener som tændvæske

Xenoøstrogener er stoffer, der efterligner eller forstyrrer østrogens virkning i kroppen, selvom de ikke er naturlige østrogener.

Xenoøstrogener findes i:

• Dioxiner og dioxinlignende PCB, der er miljøforureninger, som bl.a. dannes ved afbrænding af træ og affald.

• Ftalater, der bl.a. anvendes som blødgørere i plast

• Visse pesticider (vælg økologisk)

• Bisphenol A, der bl.a. anvendes til fremstillingaf polykarbonat (et ​plastmateriale) og lak.

Quinolinate i urin er en indikator for ftalateksponering og dermed din miljøbelastning. Det kan fx måles i en DUTCH test

Behandling: Fra symptombehandling til rodårsagsløsning

Konventionelle muligheder:

• P-piller eller hormonspiral

• Myomektomi (kirurgisk fjernelse)

• Hysterektomi (fjernelse af livmoderen)

• Embolisering (en procedure, hvor blodforsyningen til fibromerne i livmoderen afbrydes for at få dem til at skrumpe)

• GnRH-agonister (stopper cyklus og kønshormonproduktion) eller anti-østrogener

Men disse løsninger adresserer kun symptomet, ikke årsagen. Og årsagen er systemisk.

Din personlige fibromplan kan inkludere:

• DIM, calcium-D-glucarate og ekstrakt af broccolispirer

• Leversupport: bitterstoffer, NAC, aktive B-vitaminer

• Stabilt blodsukker og antiinflammatorisk kost

• Adaptogener og stressregulering

• Udeluk hormonforstyrrende stoffer i dit hjem

• Vægttab hvis nødvendigt, især visceralt fedt omkring maven og organer

Tre ting du kan gøre allerede i dag:

1. Undgå plastic og PFAS: fedtafvisende materialer, imprægnering, plasticemballage

2. Skær ned på alkohol: det hæmmer leverens østrogennedbrydning

3. Styrk dine østrogenveje: korsblomstrede grøntsager, daglig afføring, evt. kosttilskud

Fibromer er ikke bare “noget, man må leve med.”

De er et hormonelt råb om hjælp og ofte et tegn på, at din krop har brug for støtte til at genoprette balancen.

Det handler ikke bare om at skrue ned for østrogen, men om at genskabe harmoni i hele det hormonelle orkester: østrogen, progesteron, kortisol, leverens metabolisering og kroppens evne til at håndtere stress og miljøpåvirkning.