Tilbage

MENO SMOOTHIE

Caroline Fibæk·12/12-2025· 3 minutter

Denne smoothie er særligt god for dig i overgangsalderen. Men også generelt god til dig med PMS, endometriose eller kraftige menstruationer

Den er rig på phytoøstrogener, calcium, fibre, og næringstoffer til østrogenmetabolismen

 

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 dl frossen blomkålsris eller blomkålsbuketter

  • 1 dl hakket grønkål

  • 1 spsk sesam

  • 1 banan

  • 1 stort glas afkølet rødkløverte (du kan også bruge vand, men rødkløverte indeholder lidt phytoøstogener)

  • En spsk økologisk citronskal 

SÅDAN GØR DU

  1. Blend alle ingredienserne sammen, indtil smoothien er helt glat og cremet.

  2. Nyd med det samme for maksimal friskhed og næringsværdi.

 

KÅL

Kål er fyldt med vilde phytonæringsstoffer. Bl.a. en lang række antioxidanter i, herunder:

  • Flavonoider som kaempferol, der ser ud til ar spille en rolle i modulering af det inflammatoriske respons.
  • Carotenoider, som lutein og zeaxanthin, som fx har effekt på øjets sundhed
  • Glucosinolater, som metaboliseres til sulphorapane, DIM og indol-3-carbinol. Og netop dem skal vi se mere på i dag, fordi de har en særlig påvirkelig på leverens afgiftningsevne og deres neutraliserende effekt af frie radikaler i hele kroppen.


Glucosinolaterne, der findes i blomkål, grønkål og andre korsblomstrede grøntsager, gennemgår en række reaktioner i mavesækken efter vi har spist dem. Enzymet myrosinase, som er lagret i kåls celler, frigives når kålen hakkes eller tygges og reagerer med glucosinolaterne.

-En type glucosinolat, glucoraphanin (også kaldet sulforaphane glucosinolate - SGS), omdannes til sulforafan,
-En anden type, glucobrassicin, ændres af myrosinase til indol-3-carbinol (I3C). Når I3C rammer mavesækken, får det den lave pH værdi I3C-molekylerne til at koble sig sammen i par og blive til 3,3’-diindolylmethan - og kaldet DIM.

Og disse stoffer er - bland meget andet godt - med til at modulere nedbrydningen af østrogen korrekt. Det der kaldes østrogenmetabolismen. Læs mere om østrogenmetabolismen her

 

SESAM

Sesamfrø er rig på lignaner, dog ikke helt så store mængder som hørfrø. Lignaner er en type fytoøstrogener og antioxidant. Sesam indeholder naturligt E-vitamin. At få nok e-vitamin, ser ud til at kunne bidrage til mindske hedeture. Sesam er samtidig en af de bedste kilder til letoptageligt kalk, som er ekstra vigtigt efter overgangsalderen. 1 spsk. sesamfrø indeholder 88 mg calcium og overstiger lang kalciumindholdet i mælkeprodukter. Calcium er essentielt for dine knogler, men calcium er også essentielt for din fertilitet og har vist sig at kunne hjælpe i behandlingen af PMS og migræneanfald.

 

CITRONSKRÆL

Både indholdet af c-vitamin og fytokemikaliet limon i citrusfrugternes kød, skræl og ikke mindst i den hvide hinde om frugtkødet øger leverens afgiftning (glutathion-konjugering) af østrogener, prostaglandiner og tungmetaller. Brug gerne citrusskræl i dine smoothies.