I nogle kulturer betragtes den menstruerende kvinde som uren og må ikke betræde hellige steder. I andre opholder hun sig i en særlig menstruationshytte og skal udføre renselsesritualer.
I visse jægersamfund skulle jægere undgå kontakt med menstruerende kvinder, og i det oldgræske værk Naturalis historia af Plinius den Ældre (år 77 e.Kr.) fortælles der om, hvordan en menstruerende kvinde kunne fremskynde, at blomsterne visnede og frugterne faldt til jorden. I mange kristne trosretninger er menstruation blevet tolket som en straf, kvinder måtte tage på sig på grund af Evas syndefald.
Det kan vi moderne kvinder i Vesten godt grine lidt ad — den slags myter lever vi jo heldigvis ikke under. Eller gør vi? Desværre hører jeg til stadighed utallige moderne myter om menstruation.
En af de mere moderne myter, der holder liv i tanken om, at menstruation skulle være urent, er, at menstruationen afgifter kroppen — og at mørkt blod eller klumper er tegn på, at man afgifter dårligt. Ligeså at menstruation er vigtig, fordi det er en måde at afgifte østrogener på, og at østrogener vil ophobes i blodet uden menstruation. Men det er simpelthen nonsens.
Mange voksne kvinder ved stadig ikke, hvad menstruation faktisk er. Svaret er simpelt: blodet er afstødningen af den yderste del af livmoderens slimhinde. I første del af cyklus stiger østrogenniveauerne, og det får livmoderslimhinden til at vokse, så et eventuelt befrugtet æg kan sætte sig fast. Efter ægløsningen dannes det gule legeme i æggestokken.
Der ophobes altså hverken hormoner eller affaldsstoffer i livmoderslimhinden. Størstedelen af din menstruation er ikke udelukkende blod, men en blanding af opløst slimhinde, bittesmå blodkar og blod — og nogle gange det ubefrugtede æg, som dog oftest absorberes af kroppen igen, da det ikke er større end 1/10 mm. Har du klumpet blod, kan det være tegn på, at livmoderslimhinden afstødes hurtigere, end den kan nå at opløses — men detox har intet med det at gøre.
Skal menstruation gøre ondt? Nej. Kan? Ja. Bør? Nej, ikke synderligt. Menstruationssmerter er nærmest blevet en selvfølge — men det er ikke meningen, menstruation skal være smertefuld.
Det er vigtigt at skelne mellem "almindelige" og "alvorlige" menstruationssmerter. Almindelige menstruationssmerter er en mild smerte, som varer 1-2 dage ved menstruationens start eller lige før. De tager form af lidt kramper i den nedre del af bækkenet eller i ryggen, er ikke stærkere, end at de kan tages med håndkøbsmedicin, og de påvirker ikke din hverdag. At tage medicin ved menstruation skal ikke være nødvendigt.
De almindelige smerter skyldes frigivelse af inflammatoriske prostaglandiner (hormonlignende stoffer), som frigives, når livmoderslimhinden begynder at blive udstødt. Deres rolle er at stimulere livmoderen til at trække sig sammen. Højere niveauer af østrogen og mindre progesteron kan resultere i flere inflammatoriske prostaglandiner — og dermed flere smerter. Spændinger eller myoser i rygradens muskulatur og psoas kan også frigive inflammatoriske stoffer, der forværrer smerterne. De almindelige menstruationssmerter bør gå væk med naturlig behandling i form af kostændringer og evt. tilskud.
"Kraftige" menstruationssmerter påvirker din hverdag, du skal tage smertestillende og får måske endda migræne. Bløder du samtidig meget kraftigt og langvarigt, er det en god idé at blive udredt for endometriose. Menstruation bør ikke gøre synderligt ondt — gør den det, er der meget at gøre.
Sandsynligheden for, at du har hørt, at menstruationscyklus påvirkes af månens faser, er ret stor. Ordet "menstruation" kommer fra de latinske og græske ord for måneden (mensis) og månen (mene). Og der er forsket i det: baseret på 7,5 millioner cyklusser er der IKKE fundet sammenhæng mellem månens faser og menstruationscyklus. Dr. Marija Vlajic Wheeler (ph.d. i astrofysik fra Oxford) har set på 1,5 mio. brugere af app’en Clue og deres 7,5 mio. cyklusser og fandt ingen indikation.
I 1980 og 1986 viste undersøgelser, at kvindens cyklus muligvis synkroniserer med månens faser — men den første viste, at kvinder var mest tilbøjelige til at menstruere under nymåne, og den anden, at de var mest tilbøjelige til at få ægløsning under nymåne, hvilket modsiger hinanden. I 2013 fulgte tidsskriftet Endocrine Regulations 74 kvinder i et helt år og fandt ingen sammenhæng.
Et studie i Psychiatry Research (1990) viste, at svagt lys om natten kan hjælpe nogle kvinder med at regulere cyklus: kvinder med lange cyklusser (45 dage) blev bedt om at sove med en 100 watt-pære tændt fra dag 13 til 17, hvilket forkortede deres cyklus til ca. 33 dage. Det kan tyde på, at før vi fik strøm, kunne et skifte i lyset under månens faser have spillet en rolle — måske ved at påvirke kroppens produktion af melatonin. Og så er det jo et faktum, at månens rejse om jorden tager 28 dage — den gennemsnitlige længde på en menstruationscyklus.
Nej, det findes der intet bevis for. Myten stammer fra et studie i 1971, hvor Martha K. McClintock beskrev fænomenet hos hunmus og mente at kunne påvise det hos kvinder. Hun konkluderede, at det måtte skyldes feromoner — uden videnskabeligt belæg. Det blev afkræftet i 2006 med et nyt studie på mennesker og ved uddybende statistiske beregninger af data fra det oprindelige studie.
At vi føler skam over menstruation, hænger sammen med myte nr. 1 — myten om, at menstruation er urent. I Nepal isoleres piger og kvinder i menstruationshytter, og det sker jævnligt, at de dør dér pga. slangebid eller kulilteforgiftning, når de tænder bål i frostvejr. Millioner af piger verden over kan ikke gå i skole, når de har menstruation, fordi hygiejnebind er for dyre. Menstruation er forbundet med mange ligestillingsproblematikker, når det kommer til kvinders adgang til uddannelse og samfundet.
Herhjemme handler det dog mest om skam. Og det er åndssvagt, at der stadig er skam forbundet med noget så normalt. Det er vores pligt at tale om menstruation uden skam og afmystificere den — ikke kun med oplysning, men ved at stoppe med at skamme os og skjule den. Hvorfor hvisker vi, når vi beder en kollega om at låne et bind, og skjuler det i ærmet på vej ud til toilettet?
Heldigvis skifter tiderne, og menstruation er et emne, vi taler mere og mere åbent om. "Menstruationsfattigdom" er endda blevet en politisk agenda. Menstruation er et sundhedstegn om, at kroppen fungerer. Vores cyklus er årsagen til, at livet kan gives videre — en så biologisk krævende proces, at ingen teknologi kan efterligne den magi, der sker i en kvindes krop hver måned. Det skal vi være stolte af.
Hos FxFemale arbejder vi ud fra en Functional Medicine-tilgang, hvor vi starter med en grundig screening og anamnese. Vi kortlægger symptomer, livsstil, stressmønstre, kost, søvn, cyklus og mental sundhed for at spore os ind på de individuelle rodårsager.
Derefter sammensætter vi et personligt testpanel (typisk DUTCH + udvalgte blodprøver), så vi kan forstå den biokemiske sammenhæng mellem hormoner, neurotransmittere, næringsstatus og stressrespons. På baggrund af resultaterne udarbejdes en målrettet behandlingsplan, der kan omfatte:
Denne tilgang gør det muligt at behandle årsagen — ikke kun symptomerne — og genetablere hormonel og neurologisk balance.
Functional Female
I nogle kulturer og trosretninger betragtes den menstruerende kvinde som uren og må fx. ikke betræde hellige steder.
En af de mere moderne myter, der holder liv i tanken om, at menstruation skulle være urent eller beskidt, er, at menstruationen er med til at afgifte kroppen, og at mørkt blod eller klumper i menstruationssekretet er et tegn på, at man afgifter dårligt. Ligeså at menstruation er vigtig, fordi det er en måde for kroppen at afgifte østrogener på, og at østrogener vil ophobes i blodet uden menstruation.
Desværre ikke noget man hører sjældent i disse sundhedsfanatiske detox-tider. Men det er simpelthen nonsens!
Mange voksne kvinder ved stadig ikke i dag, hvad menstruation faktisk er. Svaret er simpelt: blodet er afstødningen af den yderste del i livmoderens slimhinde. I første del af cyklus stiger østrogenniveauerne, og det får livmoderens slimhinde til at vokse, så et eventuelt befrugtet æg kan sætte sig fast. Efter ægløsningen dannes det gule legeme i æggestokken på stedet hvor det modne æg er frigivet fra.
Der ophobes altså hverken hormoner eller affaldsstoffer i livmoderslimhinden. Størstedelen af din menstruation er faktisk ikke udelukkende blod, men en blanding af opløst slimhinde, bittesmå blodkar og blod, og nogle gange det ubefrugtede æg, men da det ikke er større en 1/10 mm absorberes det dog oftest af kroppen igen.
Østrogenerne inaktiveres i leveren, men om østrogen nedbrydes korrekt eller ej, er ikke noget du nødvendigvis kan mærke på din menstruation.
Har du klumpet blod, kan det være er tegn på at livmoderslimhinden afstødes hurtigere end at den kan nå at opløses. Den opløses af et stof (antikoagulans), som udskilles ved menstruationens start. Det kan også ses ved kraftige menstruationer - men detox har intet med det at gøre!
Skal menstruation gøre ondt?
Skal? Nej...
Kan? Ja...
Bør? Nej, ikke synderligt...
Menstruationssmerter er nærmest blevet en selvfølge.
Men det er ikke meningen menstruation skal være smertefuld!
Først og fremmest er det vigtigt at skelne mellem “almindelige menstruationssmerter" og “alvorlige menstruationssmerter":
Almindelige menstruationssmerter er en mild smerte, som varer 1-2 dage ved menstruationens start eller lige før. De tager form af en smule kramper i din nedre del af bækkenet eller i ryggen.
Smerterne er ikke stærkere end, at de kan tages med smertestillende håndkøbsmedicin - og de påvirker ikke din hverdag. At tage medicin ved menstruation skal ikke være nødvendigt.
De almindelige menstruationssmerter skyldes frigivelse af inflammatoriske prostaglandiner, (hormonlignende stoffer). De frigives i forbindelse med, at livmoderslimhinden i slutningen af cyklus begynder at blive udstødt, og deres rolle er at stimulere livmoderen til at trække sig sammen. De styrer nemlig sammentrækning og udvidelse af blodkar, og skaber faktisk en lokal inflammation i din livmoder.
Højere niveauer af østrogen, samt mindre progesteron, kan resultere i et højere niveau af inflammatoriske prostaglandiner - og det giver flere menstruationssmerter. Spændinger eller myoser i rygradens muskulatur, psoas, kan også frigive inflammatoriske stoffer, som påvirker underlivet og forværrer menstruationssmerter.
De "almindelige menstruationssmerter" bør gå væk med naturlig behandling, i form af kostændringer og evt. tilskud.
“Kraftige” menstruationssmerter påvirker din hverdag, du skal tage smertestillende medicin og får måske endda migræne. Bløder du samtidig meget kraftigt og langvarigt, er det en god ide at blive udredt for endometriose.
Menstruation bør ikke gør synderligt ondt, gør den det, så er der meget at gøre.
Sandsynligheden for at du på et tidspunkt har hørt, at menstruationscyklus påvirkes af månens faser er ret stor.
Ordet "menstruation" kommer fra de latinske og græske ord for måneden (mensis) og månen (mene).
Og der er forsket i månefaser og menstruation. Baseret på 7,5 millioner cyklusser er der IKKE fundet sammenhæng mellem månens faser og menstruationscyklus. Dr. Marija Vlajic Wheeler (ph.d. i astrofysik fra Oxfords Universitet) har set på 1,5 mill. brugere af app’en Clue og deres 7,5 millioner cyklusser og hun fandt ingen indikation for at menstruationerne var relaterede til månens faser.
I 1980 og i 1986 var der undersøgelser, der viste at kvindens cyklus sandsynligvis synkroniserer med månens faser. Men den første undersøgelse viste, at kvinder var mest tilbøjelige til at menstruere i løbet af nymåne og den anden undersøgelse viste at kvinder havde større sandsynlighed for at få ægløsning under nymåne, hvilket modsiger den første undersøgelse.
Så hvilken undersøgelse er korrekt? Nok ingen af dem. I 2013 fulgte tidsskriftet Endocrine Regulations 74 kvinder i et helt år, og de fandt ingen sammenhæng mellem menstruationscyklus og månens faser.
Et studie publiceret i Psychiatry Research i 1990 viser, at svagt lys om natten kan hjælpe nogle kvinder med at regulere cyklus. I studiet fulgte man kvinder med lange cyklusser (45 dage), som blev bedt om at sove med en 100 watt pære tændt, fra dag 13 til 17 i deres cyklus, hvilket forkortede deres cyklus til ca. 33 dage.
Det kan tyde på, at før vi fik strøm, ville et skifte i lyset om natten under månens forskellige faser muligvis kunne have spillet en rolle i vores menstruationscyklus - måske ved at påvirke kroppens produktion af hormonet melatonin. Det kan have været med til at skabe fortællingen om, at månens cyklus hænger sammen med vores menstruationscyklus.
Og så er det jo et faktum, at månens rejse om jorden tager 28 dage - som også er den gennemsnitlige længde på en kvindes menstruationscyklus.
Nej, det findes der intet bevis for. Myten stammer fra et studie i 1971, hvor Martha K. McClintock beskrev fænomenet i hunmus og mente at kunne påvise det hos kvinder. Hun konkluderede, at det hos kvinder, ligesom hos hunmus, måtte skyldes feromoner (et slags luftbåret hormon, der kan udskilles fra et dyr, og påvirke ændringer hos et andet dyr af samme art). Dette gjorde hun uden at have videnskabeligt belæg for det. Det blev afkræftet i 2006 med et nyt studie på mennesker og ved uddybende statistiske beregninger af data fra det oprindelige studie.
At vi føler skam over menstruation hænger sammen med myte nr. 1 - myten om at menstruation er urent, beskidt. I Nepal isoleres piger og kvinder alene i menstruationshytter. Det sker jævnligt, at piger og kvinder dør i menstruationshytterne pga. slangebid eller kulilteforgiftning, når de tænder bål i hytten i frostvejr.
Millioner af piger verden over kan ikke gå i skole, når de har menstruation, fordi hygiejnebind er så dyre, at deres familie ikke har råd til at købe dem.
Menstruation er forbundet med mange ligestillingsproblematikker verden over, når det kommer til kvinders adgang til uddannelse og samfundet generelt.
Herhjemme handler det dog mest om skam. Og det er da åndssvagt, at der stadig er skam forbundet med noget, der er så normalt.
Det er vores pligt at tale om menstruation uden skam. Det er vores pligt at afmystificere menstruation - ikke kun med oplysning, men ved at stoppe med at skamme os og skjule menstruation. Hvorfor hvisker vi, når vi beder en kollega om at låne et bind eller en tampon? Og skjuler den i ærmet på vejen ud til toilettet?
Heldigvis skifter tiderne og menstruation er et emne, vi snakker mere og mere åbenlyst om. Både på sociale medier, i magasiner og i nyhederne.
“Menstruationsfattigdom” er endda blevet en politisk agenda. Vi har en lang historie af menstruationsskam som vi skal vende til menstruationsstolthed. Menstruation er et sundhedstegn fra vores kvindekrop om, at kroppen fungerer. Vores cyklus er årsagen til at livet kan gives videre. Det er så biologisk krævende en proces, at ingen teknologi kan efterligne den magi, der sker i en kvindes krop hver måned. Det skal vi være stolte af.
Hos FxFemale arbejder vi ud fra en Functional Medicine tilgang, hvor vi starter med en grundig screening og anamnese.
Vi kortlægger symptomer, livsstil, stressmønstre, kost, søvn, cyklus og mental sundhed for at spore os ind på de individuelle rodårsager.
Derefter sammensætter vi et personligt testpanel (typisk DUTCH + udvalgte blodprøver), så vi kan forstå den biokemiske sammenhæng mellem hormoner, neurotransmittere, næringsstatus og stressrespons.
På baggrund af resultaterne udarbejdes en målrettet behandlingsplan, der kan omfatte:
Kost og mikronæringsoptimering
Målrettede tilskud (fx B6, magnesium, adaptogener, aminosyrer)
Støtte af HPA-aksen og søvn
Nervestyrkende og antiinflammatoriske tiltag
Hormonel regulering gennem urter og funktionelle protokoller
Regulering af rodårsager, fx ved at mindske histamin, regulere stofskiftet og ægløsningen.
Denne tilgang gør det muligt at behandle årsagen, ikke kun symptomerne, og genetablere hormonel og neurologisk balance.
Få overblik over, hvad der påvirker din krop. Oplever du træthed, dårlig søvn, hudproblemer eller humørsvingninger? Det er ofte tegn på, at noget er ude af balance.
Vi har åbnet, og der er kun plads til 100 medlemmer. Vi lukker for adgang 27. august, eller så snart de sidste pladser er besat.