Migræne & dine hormoner

Migræne hos kvinder og hvorfor du skal behandle årsagen, ikke kun smerten

500.000 danskere har migræne, som er er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme.

Tre gange så mange kvinder som mænd har migræne.

Kvinder har oftere migræneanfald, som er mere smertefulde og varer længere. Samtidig har kvinder flere følgesymptomer som for eksempel kvalme, og de oplever oftere, migrænen bliver værre ved fysisk aktivitet

Omtrent hver fjerde danske kvinde (ca. 25%) oplever migræne i løbet af livet. Migræne er mest udbredt blandt kvinder i den erhvervsaktive alder (20-64 år), med en top i 30-39-års alderen, hvor hormoner som østrogen menes at spille en afgørende rolle. 

Migræne er en kompleks, neurologisk og hormonelt påvirkelig tilstand, som for mange kvinder er dybt invaliderende. Den påvirker arbejdsevne, familieliv, søvn, humør og livskvalitet. Og alligevel bliver behandlingen alt for ofte reduceret til smertestillende medicin.

I Functional Medicine stiller vi i stedet spørgsmålet: 

Hvorfor er din migræne opstået?

For migræne er et symptom, et signal. Og når vi forstår signalet, kan vi begynde at arbejde med rodårsagerne.

Hvorfor rammer migræne især kvinder?

Kvinder har op til tre gange så høj risiko for migræne som mænd.

Den største forklaring? Kønshormoner.

Migræne er tæt associeret med:

  • Østrogenfluktuationer

  • Progesteronmangel

  • Blodsukkerudsving

  • Stress og kortisolbelastning

  • Inflammation

  • Tarm- og leverfunktion

Særligt ses migræne i forbindelse med:

  • Ægløsning

  • Dagene op til menstruation

  • Perimenopause

  • Opstart/ophør af p-piller

  • HRT-ændringer

Det fortæller os én ting: Migræne er ofte hormonelt drevet hos kvinder, men ikke kun hormonelt.

Hvad sker der i kroppen under en migræne?

Migræne involverer:

  • Overaktivering af trigeminusnerven

  • Øget CGRP (calcitonin gene-related peptide)

  • Neuroinflammation

  • Vaskulære forandringer

  • Forstyrret serotoninsignalering

  • Øget sensitivitet i hjernens smertesystem

Men det er triggers, der aktiverer det.

Og triggers er individuelle.

De vigtigste rodårsager vi ser:

Fald i østrogen: menstruationsmigræne

Når østrogen falder brat (typisk 1-2 dage før menstruation), falder også serotoninniveauet (fordi østrogen hæmmer/stabiliserer MAO-emzymer, der bl.a. nedbryder serotonin). Det kan:

  • Øge smertefølsomhed

  • Aktivere trigeminusnerven

  • Udløse migræne

Kvinder med menstruationsmigræne har ofte:

  • For kort (eller ineffektiv) lutealfase

  • Lav progesteron

  • PMS

  • Tegn på relativ østrogendominans

I functional medicine søger vi at finde og behandle årsagen. Derfor kan den funktionelle strategi være:

  • Stabiliser lutealfasen (der kan være flere årsager til kort lutealfase, fx mangel på C-vitamin, lavt stofskifte, stress, Q10 mangel mm)

  • Understøt progesteronproduktion (etabler adekvat ægløsning)

  • Arbejd med stress

  • Overvej magnesium og B6

OBS! Nogle kvinder oplever også migræne i forbindelse med ægløsning. Her sker der nemlig ligeledes et dyk i østrogenniveauerne 

Histamin og østrogen

Histamin er et helt overset immunforsvarshormon, som har effekt langt udover immunforsvaret - og som er centralt i udviklingen af migræneanfald.

Og østrogen øger histaminfrigivelse.

Histamin stimulerer igen østrogenproduktion.

Det kan skabe en ond cirkel.

Kvinder med:

  • Allergitendens, nældefeber, høfeber

  • MCAS-symptomer

  • Rødme (fx rosacea)

  • ADHD, koncentrationsproblemer 

  • Helårssnue, bihuleproblematikker 

  • Reaktion på vin

  • Kraftige PMS-symptomer

… har ofte en histaminkomponent i deres migræne.

Her handler behandlingen om at finde årsagen til den øgede histaminproduktion/hæmmede histaminnedbrydning.

En funktionel strategi kan være:

  • Stabiliser mastceller (stress destabiliserer fx)

  • Understøt DAO enzymer i tarmen, der nedbryder histamin 

  • Arbejd med tarmbarriere og mikrobiom. Nogle bakterier producerer histamin

  • Reducer histaminrige fødevarer midlertidigt

  • Overvej quercetin tilskud. Hver obs på at nogle former for quercetintilskud har meget lav biotilgængelighed. Vælg altid querticin phytosome eller lignende. I 

Blodsukker: den ekstra trigger

Lavt blodsukker kan aktivere stressresponsen og trigeminussystemet.

Migræne kan trigges af:

  • Lange pauser mellem måltider

  • Lavkulhydrat uden individuel tilpasning

  • For lidt protein

  • For lidt kalorier

Kvinder med migræne bør næsten altid få vurderet:

  • Fasteglukose

  • HbA1c

  • Insulin

  • Kortisolprofil

Funktionel strategi kan være: 

  • Proteinrigt morgenmåltid

  • Stabil måltidsrytme

  • Stabil døgnrytme 

Stress og HPA-aksen

Kronisk stress er en af de største migræneforstærkere.

  • Højt kortisol og kronisk stress øger det inflammatoriske respons

  • Lavt DHEA gør det sværere at restituere fra stress

  • Dysreguleret cortisol awakening response

Cortisol Awakening Response (CAR) er den naturlige stigning i stresshormonet kortisol, som sker i de første 30–60 minutter efter, man vågner. Denne proces fungerer som kroppens "biologiske vækkeur", der forbereder os på dagens krav. 

Hos personer med migræne påvirker CAR på følgende måder:

  • Studier viser, at morgenkortisol er positivt korreleret med hovedpine-relateret handicap. Det betyder, at personer med en uregelmæssig eller forhøjet CAR ofte oplever mere indgribende migrænesymptomer i hverdagen.

  • Lavere smertetærskel: En dysreguleret HPA-akse (systemet der styrer kortisol) kan sænke tærsklen for smertegenerering og føre til central sensibilisering. Dette gør hjernen mere modtagelig for migrænetriggere.

  • "Let-down" migræne: Selvom høj kortisol kan øge hjerneaktiviteten, kan et pludseligt fald i kortisol (f.eks. når man slapper af efter en stresset periode) udløse det, man kalder "let-down" hovedpine.

  • Behandlingsrespons: Forskning antyder, at CAR kan forudsige, hvor godt en patient reagerer på behandling. En ubalance i denne morgenrespons er ofte tæt knyttet til angstniveauer, som igen kan forværre migrænefrekvensen. 

Samlet set fungerer CAR som en mediator mellem kroppens stresshåndtering og hjernens sårbarhed over for migræneanfald.

Funktionel strategi kan være:

  • Arbejd med døgnrytme

  • Støt HPA-aksen med adaptogener og de rette næringsstoffer (individuelt)

  • Magnesium tilskud 

  • Nervesystemregulering

  • Søvnoptimering (ro om aftenen, dæmp lyset, få lys i øjnene om morgenen ved opvågning, koldt vand i ansigtet mm)

Tarmsystemet og østrogenmetabolisme

Østrogen skal efter brug nedbrydes via:

  • Fase I (CYP-enzymer)

  • Fase II (methylation, glucuronidering, sulfatering)

Hvis disse enzymsystemer er overbelastede eller kører på lavt blus, øges

  • 4-OH østrogen (læs mere ved at klikke her)

  • Inflammation. Når østrogenmetabolismen forskydes væk fra den "sikre" vej (2-OH) og mod 4-OHog 16-OH, ændres østrogen fra at være beskyttende til potentielt at fremme inflammation og vævsskade

  • Migrænetendens

Samtidig kan visse bakteriegrupper i tarmsystemet danne enzymet betaglucoronidase, som “genaktiverer” (dekonjugerer) østrogen efter nedbrydning.

Høje niveauer af beta-glucuronidase er forbundet med migræne, særligt menstruationsmigræne, fordi enzymet kan forstyrre kroppens evne til at afgifte og regulere hormoner. Enzymet produceres af visse bakterier i tarmen og kan øge niveauerne af østrogen og bidrage til inflammation. Begge dele er velkendte triggere ved hovedpinesygdomme.

  • Østrogendominans): Beta-glucuronidase kan spalte konjugeret østrogen i tarmen, hvilket gør, at østrogen i højere grad kan genoptages i blodbanen i stedet for at blive udskilt. Det kan føre til forhøjede østrogenniveauer, som er en kendt trigger for menstruationsmigræne, PMS og humørsvingninger.

  • Forstyrrelse af tarm-hjerne-aksen: Dysbiose (ubalance i tarmbakterierne) kan føre til øget produktion af beta-glucuronidase. Denne ubalance kan påvirke niveauer af neurotransmittere (fx serotonin og dopamin), som spiller en rolle i smerteopfattelse og udviklingen af migræne.

  • Neuroinflammation: Forhøjet beta-glucuronidase-aktivitet er blevet påvist i hjernen i perioder med neuroinflammation.

Funktionel strategi:

  • Arbejd med tarmflora, evt udredning af mikrobiom 

  • Øg fiberindtag gradvist

  • Understøt methylering (aktive B-vitaminer, magnesium)

  • Spis korsblomstrede grøntsager (kål, broccoli, blomkål mm)

ANDET:

Flere næringsstoffer viser god effekt ved migræne:

Magnesium

Særligt effektiv ved menstruationsmigræne. Flere studier viser, at kvinder med menstruel migræne ofte har lavere magnesium i cellerne (Mauskop et al., Headache 2002) Men, ved at give kvinder 360 mg magnesium-pidolat dagligt fra cyklus-dag 15 til blødning - oplevede halvt så mange migræne-dage og færre præmenstruelle symptomer (Facchinetti et al., Headache 1991).⁠

Og nyere studier (von Luckner & Riederer, Headache 2018) viser, at magnesium tilskud kan reducere migræneanfald op mod 22–60% 

Riboflavin (B2)

Understøtter mitokondriefunktion.

CoQ10

Mitokondriel støtte.

Omega-3

Anti-inflammatorisk effekt.

Inositol

Kan være relevant ved PCOS-relateret migræne.

Migræne i perimenopause

Hos kvinder i perimenopause ser vi ofte:

• Hyppigere migræne

• Voldsommere anfald

• Samtidig søvnproblemer

• Øget stressintolerance

Det sker fordi østreigenniveauerne svinger mere i perimenopausen. I perimenopausen bliver det derfor for mange kvinder endnu mere vigtigt at få ryddet op i den underliggende biokemi, der trigger migræneanfaldene. 

Functional Medicine i praksis

I stedet for kun at dæmpe smerten spørger vi:

  • Hvad trigger anfaldet?

  • Hvornår i cyklus opstår det?

  • Hvordan er søvn, stress og blodsukker?

  • Er der tegn på histaminbelastning?

  • Hvordan fungerer afgiftningskapaciteg?

  • Er der tarmdysbiose?

  • Hvordan er progesteron/østrogen-balancen?

Sådan arbejder vi hos FxFemale

Hos FxFemale arbejder vi ud fra en Functional Medicine tilgang, hvor vi starter med en grundig screening og anamnese.

Vi kortlægger symptomer, livsstil, stressmønstre, kost, søvn, cyklus og mental sundhed for at spore os ind på de individuelle rodårsager.

Derefter sammensætter vi et personligt testpanel (typisk DUTCH  + udvalgte blodprøver), så vi kan forstå den biokemiske sammenhæng mellem hormoner, neurotransmittere, næringsstatus og stressrespons.

På baggrund af resultaterne udarbejdes en målrettet behandlingsplan, der kan omfatte:

  • kost og mikronæringsoptimering

  • Målrettede tilskud (fx B6, magnesium, adaptogener, aminosyrer)

  • støtte af HPA-aksen og søvn

  • nervestyrkende og antiinflammatoriske tiltag

  • hormonel regulering gennem urter og funktionelle protokoller

    Regulering af rodårsager, fx ved at mindske histamin, regulere stofskiftet og ægløsningen. 

Denne tilgang gør det muligt at behandle årsagen, ikke kun symptomerne og genetablere hormonel og neurologisk balance.

Vil du have konkret viden?

Om dine hormoner?

Føles det som om din krop prøver at fortælle dig noget, men du mangler oversættelsen?
Tag HormonTesten og få indsigt i, hvilke hormoner der styrer din energi, søvn, cyklus og humør.

Et par minutters refleksion kan blive dit første skridt mod at forstå din krop – i stedet for at gætte på den.

Snart åbner vi op for Klub FxFemale

Vi bygger netop nu et fællesskab..

For kvinder, der vil tage styringen over deres hormonelle sundhed.
I Klub FxFemale får du viden, testguides, forløb og inspiration, alt samlet ét sted, i et tempo der passer til din hverdag.

Skriv dig på ventelisten, og vær blandt de første, der får adgang, når vi åbner dørene.

Find viden om hormoner efter emne