Vores hormonsystem styres overordnet fra hjernen, hvor kommandocentralen - hormonsystemets overordnede - er hypothalamus og afdelingslederen er hypofysen.

De danner nemlig de overordnede styrehormoner, som kontrollerer kroppens hormonproducerende kirtler. Sammen sørger de for, at vores endokrine organer danner de hormoner, der er brug for, og lukker ned for produktionen, når der er tilstrækkeligt i blodbanen.

Sammen holder hypothalamus og hypofysen styr på især de tre organer binyrerne, skjoldbruskkirtlen og æggestokke (testiklerne hos mænd).

Når vi bliver stressede, eller miljøet i eller omkring vores krop ændres, sendes der en nervestimuli fra hjernens alarmcenter, amygdala, ned til binyremarven om at frigive adrenalin til blodbanen.

Adrenalinet kommer ud i cirkulation og virker derfra på mange organer og væv i kroppen.

Effekten er lynhurtig og får bl.a. pulsen og blodtrykket til at stige, bronkierne og pupiller til at udvide sig og dine fordøjelsesfunktioner nedsættes.

Adrenalin sørger også for, at der frigives glukose og fedt fra leveren for at sikre nok energi, så du kan enten flygte, kæmpe eller ”fryse” (Flight, fight or freeze).

Nervesystemet er nemlig den hurtigste måde for kroppen at kommunikere på, og det er vigtigt når der er fare på færde. Men selvom nervesystemet leverer lynhurtig kommunikation, så forsvinder signalet fra vores nervesystem ligeså hurtigt igen. Derfor bruger hjernen også hormoner i sin kommunikation.

Hormoner er godt nok langsommere kommunikationssignaler, til gengæld varer signalet længere - det er mere vedvarende. Når den første reaktion har lagt sig, sætter hjernen derfor ind med næste trin i din stressrespons for at udskille binyrebarkens langtidsstresshormon, kortisol.

Hypothalamus sender derfor nu også en hormonel besked, gennem hormonet CRH, til hypofysen. CRH får hypofysen til at sende beskeden videre, via hormonet ACTH til binyrerne og det får dem til at frigøre kortisol til blodbanen.

Kortisol skal få kroppen til at kunne udholde kamp eller flugt i længere tid, blandt andet ved at sørge for vores blodsukker holdes højt, koste hvad det vil. Hormonerne i stressresponsen skal sørge for din overlevelse ved at mobilisere ekstra energi, gøre dig mental parat og klar i hovedet, nedsætte din følsomhed over for smerte, øge til blodtryk og sin puls, gøre dit blod tykkere (hvilket er smart i tilfælde af skade - ja, alt hvad der skal til, for at sikre din umiddelbare overlevelse.

Men denne stress-akse påvirker altså også andre hormoner i dit krop og det sker blandt andet ved at øge niveauerne af hormonet prolaktin (et protein, der sætter kvinder i stand til at amme) slige nok til, at det blokerer for ægløsningen. For høje niveauer af prolaktin blokerer nemlig for udskillelsen af LH og derfor også for ægløsningen. Stress kan også hæmme stofskiftet, og et stofskifte i balance er nødvendigt for en normal ægløsning.

Størstedelen af de kvinder vi møder i klinikken, ved faktisk ikke, at de er stressede. Det er netop én af farerne ved forhøjet kortisolproduktion. Man mærker det først bagefter - når kroppen kollapser. Når man er udbrændt. 

Men det ville jo være fantastisk at finde ud af inden, ikk? 

Stress er en uundgåelig del af livet i dag. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Under normale omstændigheder øges din udskillelse af adrenalin og kortisol kortvarigt når du føler dig stresset. Stress er jo egentligt et urinstinkt, som har til formål at få dig til at mobilisere al din energi hurtigt, så du kan spurte fra en sabeltiger.

Men i dag står vi mennesker alligevel ikke så tit i livstruende situationer.

I dag går vores kamp-flugt reaktion lidt i gang når vækkeruret ringer, når vi får uventede regninger, når vi skændes, bekymrer os om økonomien og fremtiden, ligger søvnløse og laver todo lister, sidder i trafikpropper, skal nå deadlines osv. Måske ikke ligeså akut stress som ved en livstruende situation. Vi går sådan og “sjat-stresser” lidt i vores daglige hamsterhjul. Lidt som en hane der konstant drypper stresshormoner ud i blodbanen. Hjernen skal nemlig have et signal til at stoppe for kortisoludskillelsen og det signal kommer først ved en akut høj nok stigning i kortisol. Ikke når vi “sjat-stresser”.

Med tiden kan kroppen have svært ved at følge med til hele tiden at “lække” kortisol og så daler den daglige kortisoludskillelse og vi bliver udbrændte.

I starten af en stressfase har man typisk symptomerne på højt kortisol i hormonscreeningen. Man er på, hyper og har måske svært ved at falde til ro om aftenen og døgnrytmen kan forrykkes pga dårlig søvn. Så er man træt om morgenen, men lettere overgearet om aftenen - nærmest for udkørt til at sove.

Kortisoludskillelsen skal helst være høj om morgenen når du får sollys i øjnene og dale gennem dagen Når det bliver mørkt er udskillelsen helt lav og det giver plads til udskillelsen af kroppens søvnhormon melatonin. Men vender vi ikke tilbage til et mindre stressniveau i dagligdagen og en sund døgnrytme, så begynder symptomerne på lavt kortisol at opstå. Her begynder den totale mængde kortisol, der kan udskilles i løbet af dagen, at dale og den bliver ofte udskilt på de forkerte tidspunkter. I denne fase har man ofte både symptomer på lavt og højt kortisol i hormontesten.

Vi har et andet stresshormon: DHEA. Hvor kortisol er et katabolsk (nedbrydende) hormon, er DHEA et anabolsk (opbyggende) hormon. DHEA har blandt andet til opgave at råde bod på den skade længere tids øget kortisoludskillelse kan give. Men også DHEA produktionen kan dale. Og så får man for alvor symptomerne på “lavt kortisol” i hormonscreeningen. 

Lave DHEA niveauer er kædet sammen med flere autoimmune lidelser. 

Ved “lavt kortisol” kan man sige man har drænet kontoen. Hvis du var en bankkonto, var du i overtræk. Og du ved, hvordan det er at låne i banken. Der skal betales tilbage - med renters rente. Vi kræver af vores binyrer, at de producerer store mængder kortisol - hele tiden. Og det er ofte starten på et sandt hormon helvede, fordi kortisol stjæler pregnenolon-beholdningen (altså dine kønshormoners "madpakke") så du får mindre materiale til at danne progesteron, DHEA og østrogen.

Kortisolniveuerne påvirker nærmest alle andre hormoner - så har du symptomer på kortisolubalancer, så er det vigtigt at fokusere på dem til at stare med.

Og hvis ikke det forhøjede kortisol adresseseres, så vil den høje produktion af kortisol ende ud i for lave niveauer af både kortisol og DHEA - kontoen er tømt.

Der vi dog ofte være perioder med symptomer på både lavt og højt kortisol. Har du i screeningen mange tegn på både højt og lavt kortisol, så er det et tegn på at kroppen er på vej fra den indledende stressfase med højt kortisol til den anden fase, hvor både kortisol og DHEA produktionen daler indtil du ender i den 3. fase med både lavt kortisol og DHEA - udbrændthed. Her vil du have en overvægt at symptomer fra “lavt kortisol”

DØGNRYTMEN

Kortisol har en naturlig døgnrytme, som hjælper med at styre din energi, søvn, immunfunktion og mentale klarhed.

Under normale forhold er kortisol højest om morgenen – det stiger kraftigt i det første halve til hele time efter opvågning (se også afsnittet om CAR), og hjælper dig med at vågne op og blive klar i hovedet. Derefter falder det gradvist i løbet af dagen og er lavest om aftenen, hvor det giver plads til produktionen af melatonin, dit søvnhormon.

Men ved længerevarende stress – og især hvis du ikke får sovet tilstrækkeligt, er udsat for meget kunstigt lys om aftenen eller føler dig overbelastet – så kan denne rytme blive forstyrret. Mange oplever, at kortisol: - Er for lavt om morgenen → svært ved at komme op, træghed, cravings og hjernetåge - Er for højt om aftenen → tankemylder, uro i kroppen, svært ved at falde i søvn

Det giver symptomer på både “højt” og “lavt” kortisol i HormonTesten. Og det er vigtigt at forstå, at det netop er rytmen og balancen i kortisols udskillelse, der er afgørende – ikke bare niveauerne i sig selv.

Når kortisoludskillelsen forskydes, hæmmes melatoninproduktionen – og dermed søvnkvaliteten. Det betyder, at kroppen får sværere ved at restituere, immunforsvaret svækkes, og du havner i en ond spiral, hvor du er mere stressfølsom og træt – samtidig.

ALDER

Kortisol er et af de eneste hormoner, hvis niveau stiger med alderen. Med alderen danner vi færre af de hormoner som giver os saft, kraft, energi og virilitet. Men kortisol stiger. Man mener også, at det forhøjede kortisolniveau fører til dårligere søvnkvalitet, som ofte forværres med alderen. Samtidig bliver cellerne mere resistente over for stresshormoner med alderen. 

Dine kortisolniveauer bør være i balance. Du skal altså kunne stresse i en akut situation for derefter at vende tilbage til din normale afslappede tilstand.

Kunne du i testen genkende symptomer på enten højt eller lavt kortisol er det essentielt, at du starter din behandling her. Også selvom om du har symptomer på andre hormonelle ubalancer.

Det er også vigtigt at forstå, at din krop faktisk er designet til at kunne håndtere stress. Stress er fuldstændigt uundgåeligt og en del af livet og vores hverdag. Husk det, næste gang du står i en presset situation. Lige præcis de pressede situationer - der er det bare med at få FULD valuta for vores stresshormoner - for så er det kroppen også kan falde til ro bagefter.

Det er kun den langvarige opslidende stress, der er hård for kroppen. Den hvor du ikke sover nok, bekymrer dig for meget eller træner for meget på en tom tank.

Den akutte kortvarige stress - den er du skabt til.

Brug af p-piller har også betydning for dine kortisolniveauer. De nedregulerer kroppens egen hormonproduktion, inklusiv DHEA. Mange kvinder oplever derfor, at de har svært ved at håndtere stress – eller føler sig udbrændte – efter flere års brug.