Endometriose?

Alt du skal vide!

Endometriose er en tilstand, hvor der er livmoderslimhinde-lignende (endometrioidt væv) uden for eller i livmoderens muskelvæv.

Det udvikles oftest hos kvinder i den fødedygtige alder og aftager efter overgangsalderen eller ved fjernelse af æggestokkene (og dermed produktionen af østrogen og progesteron). Det kan f.eks. være i bækkenbunden eller omkring æggeledere og æggestokke eller tarme.

10% af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose.

Hos 25-30% af kvinder med kraftige menstruationssmerter, er årsagen endometriose. Hos 40% af infertile er årsagen endometriose.

Endometrioses rodårsager hænger sammen med østrogenproduktionen og østrogenmetabolismen (nedbrydelsen af østrogen).

  • Kronisk inflammation 

  • Nedsat østrogenmetabolisme 

  • Høj østrogenproduktion

  • Lavt stofskifte 

  • Progesteronresistens (dvs. at progesteron ikke har nogen effekt på cellerne i livmoderslimhinden)

Ugunstig vaginalflora, som påvirker det lokale inflammatoriske respons (fusobacterium)

Endometriose er associeret med:

Man mente engang at årsagen skyldtes, at menstruationen flyder omvendt gennem æggelederne ind i bækkenet, (retrograd menstruation), hvor det endometriske væv implanteres, men efterhånden er der fundet flere andre sammenhænge. Det endometriske væv forbliver lige så hormonelt følsomt, som det var i livmoderen, og reagerer fortsat på påvirkninger fra østrogen, det virker og bløder cyklisk.

Den forskudte endometriose-vækst stimulerer også immunforsvaret og en lokal inflammatorisk reaktion, og disse virkninger menes at være den underliggende mekanisme for den infertilitet, der ofte ledsager endometriose. Ved endometriose indeholder endometriecellerne, udover østrogenreceptorer, enzymet aromatase. Aromatase producerer østrogen og det ses ikke hos raske kvinder. Det skaber en lokal østrogenproduktion inde i livmoderslimhinden. Sammen med den cirkulerende østrogen, stimulerer det væksten af det endometriske væv.

Endometriosevæv indeholder også enzymet 17HSD2, som omdanner østron til det mere potente østradiol, og endometriosevæv mangler enzymet 17HSD type 1, som er ansvarlig for inaktivering af østradiol til østron, hvilket igen hæver østrogenniveauet i livmoderslimhinden.

For dig med endometriose er det vigtigt at:

  • Forbedre udskillelsen af østrogen

  • Normalisere østrogenproduktionen

  • Reducere inflammation

  • Få tjekker stofskiftet

  • Øge indtaget af aromatasehæmmere i kosten

  • Få tjekket den vaginale flora

  • Jodmangel øger østrogensensitiviteten i vævet. Få målt jodniveauerne

Der er lavet en ret omfattende undersøgelse, der kortlægger de mekaniske og biokemiske processer bag endometriose. Den er baseret på undersøgelser, hvor netop ovenstående 5 faktorer blev identificeret som et af kendetegnene ved endometriose.

“Og hvad kan jeg så gøre ved det?” Tænker du nok.

Genetik kan man ikke ændre, men man kan (delvist) ændre, hvordan de gener kommer til udtryk.

I functional medicine siger man: “Genes load the gun, environment pulls the trigger”.

Endometriose er afhængig af østrogen og endometriosevæv danner østrogen. Endometriosevævet har evnen til at fodre sig selv med østrogen, som igen får sygdommen til at vokse.

Og her kan man minimere østrogenloaded på flere måder:

1: Hæmme produktionen af østrogen (ved bl.a. at hæmme aromataseenzymet, der omdanner testosteron til østrogen. Spis fx fødevarer rige på naturlige aromatasehæmmere, der findes i olivenblade (oleuropein), mørke bær (resveratrol), løg, hvidløg og æbler (quercetin), selleri, persille (apigenin) og citrusfrugter (naringenin)

2: Øge nedbrydningen af østrogen (ved at øge indtaget af fx diindolylmethan fra kål, øge methyleringsprocesserne og få nok magnesium).


3: Øge eliminering af østrogen via afføringen (sørge for at hæmme dysbiotisk tarmflora, som kan danne enzymet betaglucoronidase. Betagluronidaser aktiverer nemlig de østrogener, som ellers er blevet inaktiverede i leveren).


4: Øge binding af østrogen til transportproteinet SHBG (øge indtaget af fibre og lignaner fra fx hørfrø og sesam)


5: Hæmme østrogenreceptorernes sensitivitet (jodmangel gør østrogenreceptorerne mere sensitive for østrogen, så de reagerer kraftigere på den tilgængelige østrogen.
Østrogen øger nemlig også inflammatoriske processer - så ved at mindske østrogenload, hæmmes inflammation automatisk.

Ved endometriose er det essentielt, at se på linked mellem inflammation og østrogen

Den aktive form for østrogen (østradiol) forværrer inflammation, vækst og smerte i forbindelse med endometriose.

Vi har to typer østrogenreceptorer: α og β der skrives som ERα og ERβ.

Hos endometriosepatienter ses omkring 100 x flere ERβ end hos raske kontroller. Ubalancer mellem antallet af ERα og ERβ menes at give progesteronresistens, der ses ved endometriose og som igen fører til mange symptomer som smerter, inflammation, PMS mm. fordi progesteron ikke “virker” på livmoderslimhinden. Det ser ud til at være nedsat methylering af ERβ der resulterer i en overekspression af receptorer og dermed en ujævn ratio mellem ERα og ERβ.

Og som jeg skrev længere oppe, så ser man i endometriosevævet også tilstedeværelsen af enzymet aromatase, som er et enzym, der omdanner androgener, fx testosteron, til østrogen, særligt i den stærke form, østradiol.

Dvs - der er høj endogen produktion af østrogen i livmoderslimhinden SAMTIDIG med, at der ikke er nok af de receptorer, som skal nedregulere østrogensignaleringen, når der efter ægløsning udskilles progesteron.

Og det er netop de høje niveauer af østradiol og den hæmmede effekt af progesteron, der øger inflammation og er med til at skabe de symptomer, man ofte mærker ved endometriose: voldsomme smerter, kraftige blødninger, oppustethed, ømme bryster, humørsvingninger, vægtøgning mm. Ved endometriose er det essentielt at få styr på de inflammatoriske processer, som øges pga de høje niveauer af østrogen.

Derfor:

  • Øg østrogenmetabolismen (dvs nedbrydningen) af østrogen

  • Øg indtaget af fødevarer rige på naturlige aromatasehæmmere
      (I FxFemale har vi udviklet kostplaner og guides netop højt indhold af aromatasehæmmere og næringsstoffer, der øger nedbrydningen af østrogen)

  • Spændinger i underliv og lænd øger lokal inflammation i vævet (I FxFemale har vi lavet programmer og massageteknikker netop til det)

  • Sørg for fødevarer, der kan bidrage til at hæmme dannelsen af proinflammatoriske stoffer (omega 3, løg, hvidløg, ingefær og visse urter som salix-arter)

  • Stop rygning

  • Ved overvægt er et sundt vægttab altid at anbefale, fordi fedtceller også producerer aromataseenzymer og altså danner østrogen

Det er essentielt at østrogenerne i din krop nedbrydes korrekt og det sker primært i din lever via et system, som kaldes CYP450.

I første fase hydroxyleres østrogenerne og bliver faktisk langt mere toksiske end de var til at starte med. Bagefter bindes de til andre substanser, som gør dem mere harmløse - fx svovl, glukuronsyre eller gluthation. De næringsstoffer leveren har til rådighed når østrogenerne skal bindes er faktisk essentiel for din sundhed. Danner du flere af “de gode” metabolitter i forhold til skurkene (16-alfa-hydroxy-østron og 4-hydroxy-østron) så mindsker du din risiko for at udvikle østrogenfølsomme cancertyper, østrogen-medierede sygdomme og autoimmune sygdomme.

Du kan gøre meget for at øge dannelsen af de gode metabolitter og hæmme dannelsen af de skadelige metabolitter:

  • Større mængder fedt i maden hæmmer konjugering, så metabolitter ikke bindes

  • Fibre øger udskillelsen af metabolitter

  • Næringsstoffer der øger gluthation, svovl og glukuronsyre: kombucha, asparges, avocado, kål, limonen-holdige fødevarer (fx citrusskræl), valnødder, fisk og kød.

  • C-vitamin fremmer kroppens egen dannelse af glutathion med 50% ved indtag af 500 mg

  • E-vitamin og selen er co-faktorer i gluthationprocessen. Derudover er der brug for B2, B6 og zink og proteiner nok, særligt aminosyren metionin.

Man kan måle disse metabolitter i urinen (Essential Estrogen eller DUTCH-test) og vurdere kroppens evne til at nedbryde østrogener til de gavnlige metabolitter ifht de mindre gode. Forskning viser, at kvinder med en høj ratio af “de gode metabolitter” har en højere beskyttelse mod østrogenmedierede sygdomme.

Sådan arbejder vi hos FxFemale

Hos FxFemale arbejder vi ud fra en Functional Medicine tilgang, hvor vi starter med en grundig screening og anamnese.

Vi kortlægger symptomer, livsstil, stressmønstre, kost, søvn, cyklus og mental sundhed for at spore os ind på de individuelle rodårsager.

Derefter sammensætter vi et personligt testpanel (typisk DUTCH + udvalgte blodprøver), så vi kan forstå den biokemiske sammenhæng mellem hormoner, neurotransmittere, næringsstatus og stressrespons.

På baggrund af resultaterne udarbejdes en målrettet behandlingsplan, der kan omfatte:

  • Kost og mikronæringsoptimering

  • Målrettede tilskud (fx B6, magnesium, adaptogener, aminosyrer)

  • Støtte af HPA-aksen og søvn

  • Nervestyrkende og antiinflammatoriske tiltag

  • Hormonel regulering gennem urter og funktionelle protokoller

  • Regulering af rodårsager, fx ved at mindske histamin, regulere stofskiftet og ægløsningen. 

Denne tilgang gør det muligt at behandle årsagen, ikke kun symptomerne, og genetablere hormonel og neurologisk balance.

Endometriose – alt du skal vide | FxFemale
FxFemale · viden om hormoner

Endometriose?
alt du skal vide

En østrogendrevet tilstand – og hvad du selv kan gøre ved rodårsagerne.
Fx
Endometriose er en tilstand, hvor der er livmoderslimhinde-lignende væv (endometrioidt væv) uden for eller i livmoderens muskelvæv.

Det udvikles oftest hos kvinder i den fødedygtige alder og aftager efter overgangsalderen eller ved fjernelse af æggestokkene (og dermed produktionen af østrogen og progesteron). Det kan fx være i bækkenbunden, omkring æggeledere og æggestokke eller i tarmene.

10 % af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose.

Hos 25–30 % af kvinder med kraftige menstruationssmerter er årsagen endometriose. Hos 40 % af infertile er årsagen endometriose.

Endometrioses rodårsager

Endometrioses rodårsager hænger sammen med østrogenproduktionen og østrogenmetabolismen (nedbrydelsen af østrogen). Endometriose er associeret med:

  • Kronisk inflammation
  • Nedsat østrogenmetabolisme
  • Høj østrogenproduktion
  • Lavt stofskifte
  • Progesteronresistens (progesteron har ikke effekt på cellerne i livmoderslimhinden)
  • Ugunstig vaginalflora, som påvirker det lokale inflammatoriske respons (fusobacterium)

Man mente engang, at årsagen skyldtes, at menstruationen flyder omvendt gennem æggelederne ind i bækkenet (retrograd menstruation), hvor det endometriske væv implanteres. Men efterhånden er der fundet flere andre sammenhænge. Det endometriske væv forbliver lige så hormonelt følsomt, som det var i livmoderen, og reagerer fortsat på påvirkninger fra østrogen – det virker og bløder cyklisk.

Den forskudte endometriose-vækst stimulerer også immunforsvaret og en lokal inflammatorisk reaktion, og disse virkninger menes at være den underliggende mekanisme for den infertilitet, der ofte ledsager endometriose.

Ved endometriose indeholder endometriecellerne, udover østrogenreceptorer, enzymet aromatase. Aromatase producerer østrogen, og det ses ikke hos raske kvinder. Det skaber en lokal østrogenproduktion inde i livmoderslimhinden. Sammen med den cirkulerende østrogen stimulerer det væksten af det endometriske væv.

Endometriosevæv indeholder også enzymet 17HSD2, som omdanner østron til det mere potente østradiol, og mangler enzymet 17HSD type 1, som er ansvarlig for inaktivering af østradiol til østron – hvilket igen hæver østrogenniveauet i livmoderslimhinden.

For dig med endometriose er det vigtigt at
  • Forbedre udskillelsen af østrogen
  • Normalisere østrogenproduktionen
  • Reducere inflammation
  • Få tjekket stofskiftet
  • Øge indtaget af aromatasehæmmere i kosten
  • Få tjekket den vaginale flora
  • Få målt jodniveauerne (jodmangel øger østrogensensitiviteten i vævet)

Hvad kan du så gøre ved det?

Genetik kan man ikke ændre, men man kan (delvist) ændre, hvordan de gener kommer til udtryk. I functional medicine siger man: "Genes load the gun, environment pulls the trigger".

Endometriose er afhængig af østrogen, og endometriosevæv danner østrogen. Vævet har evnen til at fodre sig selv med østrogen, som igen får sygdommen til at vokse. Her kan man minimere østrogen-load på flere måder:

  • Hæmme produktionen af østrogen – bl.a. ved at hæmme aromataseenzymet. Spis fødevarer rige på naturlige aromatasehæmmere: olivenblade (oleuropein), mørke bær (resveratrol), løg, hvidløg og æbler (quercetin), selleri, persille (apigenin) og citrusfrugter (naringenin)
  • Øge nedbrydningen af østrogen – fx diindolylmethan fra kål, øge methyleringsprocesserne og få nok magnesium
  • Øge eliminering af østrogen via afføringen – hæmme dysbiotisk tarmflora, som danner enzymet betaglucuronidase (der genaktiverer inaktiverede østrogener)
  • Øge binding af østrogen til transportproteinet SHBG – øge indtaget af fibre og lignaner fra fx hørfrø og sesam
  • Hæmme østrogenreceptorernes sensitivitet – jodmangel gør receptorerne mere følsomme for østrogen

Østrogen øger også inflammatoriske processer, så ved at mindske østrogen-load hæmmes inflammation automatisk.

Linket mellem inflammation og østrogen

Ved endometriose er det essentielt at se på linket mellem inflammation og østrogen. Den aktive form for østrogen (østradiol) forværrer inflammation, vækst og smerte.

Vi har to typer østrogenreceptorer: α og β (ERα og ERβ). Hos endometriosepatienter ses omkring 100 gange flere ERβ end hos raske kontroller. Ubalancer mellem antallet af ERα og ERβ menes at give den progesteronresistens, der ses ved endometriose, og som fører til smerter, inflammation og PMS, fordi progesteron ikke "virker" på livmoderslimhinden. Det ser ud til at være nedsat methylering af ERβ, der resulterer i en overekspression af receptorer.

Der er altså høj endogen produktion af østrogen i livmoderslimhinden samtidig med, at der ikke er nok af de receptorer, som skal nedregulere østrogensignaleringen, når der efter ægløsning udskilles progesteron. Det er netop de høje niveauer af østradiol og den hæmmede effekt af progesteron, der øger inflammation og skaber symptomerne: voldsomme smerter, kraftige blødninger, oppustethed, ømme bryster, humørsvingninger og vægtøgning.

Derfor
  • Øg østrogenmetabolismen (nedbrydningen) af østrogen
  • Øg indtaget af fødevarer rige på naturlige aromatasehæmmere
  • Løsn spændinger i underliv og lænd, som øger lokal inflammation
  • Spis fødevarer, der hæmmer proinflammatoriske stoffer (omega-3, løg, hvidløg, ingefær og urter som salix-arter)
  • Stop rygning
  • Ved overvægt: et sundt vægttab (fedtceller producerer også aromatase)

Østrogen skal nedbrydes korrekt

Det er essentielt, at østrogenerne i din krop nedbrydes korrekt, og det sker primært i din lever via et system, som kaldes CYP450. I første fase hydroxyleres østrogenerne og bliver faktisk langt mere toksiske end til at starte med. Bagefter bindes de til andre substanser, som gør dem mere harmløse – fx svovl, glukuronsyre eller glutathion.

Danner du flere af "de gode" metabolitter i forhold til skurkene (16-alfa-hydroxy-østron og 4-hydroxy-østron), mindsker du din risiko for østrogenfølsomme cancertyper, østrogen-medierede sygdomme og autoimmune sygdomme. Du kan gøre meget for at øge dannelsen af de gode metabolitter:

  • Større mængder fedt i maden hæmmer konjugering, så metabolitter ikke bindes
  • Fibre øger udskillelsen af metabolitter
  • Næringsstoffer der øger glutathion, svovl og glukuronsyre: kombucha, asparges, avocado, kål, limonen-holdige fødevarer (fx citrusskræl), valnødder, fisk og kød
  • C-vitamin fremmer kroppens egen dannelse af glutathion med 50 % ved indtag af 500 mg
  • E-vitamin og selen er co-faktorer i glutathionprocessen; derudover B2, B6, zink og nok proteiner (særligt aminosyren methionin)

Man kan måle disse metabolitter i urinen (Essential Estrogen eller DUTCH-test) og vurdere kroppens evne til at nedbryde østrogener til de gavnlige metabolitter. Forskning viser, at kvinder med en høj ratio af "de gode metabolitter" har en højere beskyttelse mod østrogenmedierede sygdomme.

Læs mere om østrogenmetabolismen →

Sådan arbejder vi hos FxFemale

Hos FxFemale arbejder vi ud fra en Functional Medicine-tilgang, hvor vi starter med en grundig screening og anamnese.

Vi kortlægger symptomer, livsstil, stressmønstre, kost, søvn, cyklus og mental sundhed for at spore os ind på de individuelle rodårsager.

Derefter sammensætter vi et personligt testpanel (typisk DUTCH + udvalgte blodprøver), så vi kan forstå den biokemiske sammenhæng mellem hormoner, neurotransmittere, næringsstatus og stressrespons.

På baggrund af resultaterne udarbejdes en målrettet behandlingsplan, der kan omfatte:

  • Kost- og mikronæringsoptimering
  • Målrettede tilskud (fx B6, magnesium, adaptogener, aminosyrer)
  • Støtte af HPA-aksen og søvn
  • Nervestyrkende og antiinflammatoriske tiltag
  • Hormonel regulering gennem urter og funktionelle protokoller
  • Regulering af rodårsager, fx ved at mindske histamin, regulere stofskiftet og ægløsningen

Denne tilgang gør det muligt at behandle årsagen, ikke kun symptomerne, og genetablere hormonel og neurologisk balance.

Gratis · kom godt i gang

Tag vores gratis HormonScreening

Skriv dig op, så sender vi vores gratis HormonScreening direkte til din indbakke. Få overblik over, hvad der påvirker din krop – træthed, dårlig søvn, hudproblemer eller humørsvingninger er ofte tegn på, at noget er ude af balance.
  • Et klart billede af, hvilke hormoner der kan spille ind
  • Konkret indsigt i, hvor du kan starte
  • Tager kun et par minutter
Helt gratis · afmeld når du vil · Se medlemskabet
Fx

Functional Female

Viden om din kvindekrop