Progesteron er et steroidhormon, dannet ud fra kolesterol – ligesom alle andre kønshormoner. Det produceres primært i æggestokkene efter ægløsning, hvor den bristede follikel omdannes til det såkaldte gule legeme (corpus luteum).
Hvis der opstår graviditet, overtager moderkagen (placenta) gradvist progesteronproduktionen, og fra omkring uge 12 i graviditeten står den for det meste af hormonets dannelse.
Derudover dannes en lille mængde progesteron i binyrerne, hvor det fungerer som forstadie til andre steroidhormoner som kortisol og aldosteron.

Hvorfor er progesteron vigtigt?

Progesteron er langt mere end et “graviditetshormon”. Det er et centralt signalstof, som påvirker hele kroppen – både fysisk og mentalt.
I de fertile år producerer kvinder op mod 90 % mere progesteron end mænd, men kun så længe der er ægløsning. Derfor falder niveauet naturligt med alderen – og endnu hurtigere ved stress, lavt stofskifte, mangel på specifikke næringsstoffer, sygdom eller brug af hormonel prævention.

Progesterons vigtigste funktioner:

• Forbereder og stabiliserer livmoderslimhinden, så et befrugtet æg kan sætte sig fast.

• Opretholder en tidlig graviditet.

• Virker afslappende på glat muskulatur (livmoder, tarm, kar, blære og luftveje).

• Har antiinflammatorisk effekt.

• Normaliserer blodets koagulation og karrenes tonus.

• Hæver kropstemperaturen efter ægløsning.

• Støtter skjoldbruskkirtlens funktion og knogleopbygning.

• Regulerer immunresponset.

• Øger sexlyst og virker beroligende på hjernen.

• Modvirker østrogens stimulerende effekt på livmoderslimhinden og reducerer risiko for endometriehyperplasi.

Ægløsning – nøglen til progesteron

Progesteron dannes kun, når der er ægløsning. Det betyder, at enhver tilstand, som hæmmer ægløsningen, vil føre til lavere progesteronniveauer – og dermed påvirker både menstruationscyklus og nervesystem. Modsat hvad mange tror, så kan man sagtens have hæmmet ægløsning, men stadig få menstruation. Det hyppigste tegn på en udebleven ægløsning (anovulation) er kraftigere menstruation.

Faktorer, der kan hæmme ægløsningen:

• Kronisk eller akut stress

• Overtræning, for lavt kalorieindtag, for lavt kulhydratindtag. Hurtigt vægttab.

• Mangel på specifikke næringsstoffer: C-vitamin, jod, magnesium, B6, Q10 m.fl.

• Hormonel prævention, som forhindrer LH-stigning. F.eks. p-piller

• Forhøjet prolaktin (fx ved stress, søvnmangel eller amning)

• Lavt eller subklinisk lavt stofskifte

• Inflammation eller underliggende infektion

• Perimenopausen, hvor ægløsningerne bliver sjældnere

Uden ægløsning – intet corpus luteum, og dermed ingen reel progesteronproduktion. Dette kan føre til symptomer som humørsvingninger, uro, søvnbesvær, kraftige menstruationer og PMS.

Østrogen og progesteron – yin og yang

Progesteron og østrogen fungerer som et hormonelt makkerpar. Deres balance er afgørende for kvindens fysiske og psykiske velbefindende.

Når progesteron er lavt, vil østrogenets virkninger dominere – et fænomen ofte kaldet østrogendominans, som kan give symptomer som oppustethed, humørsvingninger, brystspændinger, hovedpine og søvnproblemer.

Fra progesteron til allopregnanolon – hjernens naturlige beroliger

Progesteron omdannes i hjernen og leveren til neuroaktive metabolitter, bl.a. allopregnanolon.
Allopregnanolon binder sig til GABA-receptorerne i hjernen – de samme receptorer, som beroligende midler som benzodiazepiner påvirker. Effekten er afslappende, angstdæmpende og søvndyssende.

Når progesteronniveauet falder brat (fx lige før menstruation eller i perimenopausen), falder også mængden af allopregnanolon. Det kan skabe en markant ændring i hjernens GABA-aktivitet – og for nogle kvinder føre til PMS eller PMD (premenstruel dysforisk lidelse) med udtalt irritabilitet, angst, gråd eller depression.

Progesteron, PMS og PMD

Lavt progesteron eller nedsat omdannelse til allopregnanolon forbindes med en øget risiko for premenstruelle symptomer.
Ved PMD, en sværere variant af PMS, tyder forskning på, at hjernen reagerer overfølsomt på det naturlige fald i progesteron i lutealfasen. Det handler altså ikke nødvendigvis om mængden af progesteron, men om hvordan hjernen responderer på dens svingninger.

Symptomer på lavt progesteron eller progesteronubalance kan inkludere:

• PMS, PMD

• Søvnproblemer og uro

• Nedtrykthed, angst eller grådlabilitet

• Kraftige, uregelmæssige eller smertefulde blødninger

• Brystspændinger

• Infertilitet

• Forværring af symptomer i perimenopausen

Progesteron er et centralt hormon for kvindekroppen, ikke kun for fertilitet og graviditet, men også for hjernen, nervesystemet, stofskiftet, immunforsvaret og generelt for kvindekroppens overordnede sundhed.  Det er kroppens naturlige beroliger, antiinflammatoriske beskytter og metaboliske støttehormon.

At støtte en sund ægløsning så længe som muligt– gennem stressreduktion, søvn, ernæring og hormonvenlige livsstilsvaner – er essentielt.