Mænd producerer 10–40 gange mere testosteron end kvinder, men hos kvinder er androgener stadig “power-hormoner”, der giver drive, fokus og lyst.

Hvor dannes androgener hos kvinder?

• Æggestokkene (ovarier): danner testosteron og forstadier (fx androstenedion).

• Binyrerne: danner især DHEA/DHEA-S, som kan omdannes til testosteron ved behov.

• Perifere væv (fx fedtvæv, hud): kan omdanne forstadier til aktive androgener eller videre til østrogener via enzymet aromatase.

Cirkulation og omdannelser:

• Testosteron transporteres bundet til SHBG (sex hormone binding globulin). Lavt SHBG → mere frit (aktivt) testosteron.

• Enzymet 5-alfa-reduktase omdanner testosteron til DHT (mere potent androgen).

• Aromatase omdanner testosteron til østradiol – en vigtig del af den normale hormonbalance.

Cyklus, libido og “timing”

Op til ægløsning stiger LH, og æggestokkene frigiver mere testosteron. Mange mærker det som øget sexlyst, energi og selvtillid netop dér, hvor kroppen er mest fertil. Smart design.

Normalområde og lavt testosteron

Et typisk laboratorieområde for voksne kvinder er cirka 15–70 ng/dL (varierer efter metode og laboratorium).
Mulige tegn på lavt androgen/testosteron:

• Lav libido og nedsat seksuel respons

• Træthed, lav drive/initiativ, nedsat muskelmasse og udholdenhed

• Tågehjerne, lav stemningsrobusthed

• Tørre slimhinder, evt. uregelmæssige cykler (især ved anden hormonubalance)

Almindelige bidragydere til lave niveauer: alder/overgangsalder, bilateral ooforektomi, p-piller (øger ofte SHBG og sænker frit T), visse lægemidler (fx statiner, ketoconazol), kronisk stress (HPA-dominans), lavt protein/energiindtag og D-vitaminmangel.

Når androgener er forhøjede

Høje androgener kan vise sig som akne, hirsutisme (øget krops/ansigtshår), androgen alopeci (hårtab), vægtøgning omkring maven, uregelmæssige/udeblevne menstruationer, og hos nogle mere dominerende/aggresiv adfærd. Ved længerevarende, markant overskud kan der opstå dybere stemme og klitorishypertrofi (kan være irreversibelt).

En hyppig rodårsag er insulinresistens: Højt insulin øger ovariernes androgenproduktion og sæmker SHBG i leveren, hvilket fører til mere frit testosteron. Inflammation, stress, søvnmangel og miljøkemikalier kan forstærke billedet.

PCO vs. PCOS – vigtigt at skelne

• PCO (polycystiske ovarier): mange små, “randstillede” antralfollikler på ultralyd. Det er ikke egentlige cyster og kan ses ved perioder uden ægløsning (fx efter p-piller). PCO er blot et tegn på, at der ikke har været ægløsning en længere periode.

• PCOS (polycystisk ovariesyndrom): et syndrom med kombinationer af ovulationsforstyrrelse, hyperandrogenisme (klinisk eller biokemisk) og/eller PCO på scanning (Rotterdam-kriterierne). Ofte ledsaget af metaboliske problemer som insulinresistens, dyslipidæmi og forhøjet blodtryk.

PCOS er således mere end “mange follikler”: det er en hormon-metabolisk tilstand, der hyppigt hæmmer ægløsning og fertilitet. Ikke alle med PCO har PCOS – og ikke alle med PCOS har markant forhøjede androgener.

Functional Medicine: tænk rodårsager og netværk

Androgener indgår i et netværk med HPA-aksen (stress), skjoldbruskkirtlen, insulin/glukose og reproduktionsaksen. I praksis betyder det, at vi både kigger på produktion, transport (SHBG), omdannelser (5-alfa-reduktase, aromatase) og vævsfølsomhed – og samtidig adresserer søvn, kost, tarm, inflammation, bevægelse og belastning.

Typiske laboratorier (vælg efter case):

• Total og frit testosteron, SHBG, DHEA-S, androstenedion

• LH/FSH-forhold, prolaktin, AMH (ovarialreserve; ofte højere ved PCOS)

• Glukose, insulin, HOMA-IR, HbA1c, lipidprofil, hs-CRP, vitamin D

• Thyroidea-panel (TSH, frit T4/T3, antistoffer)

• DUTCH (urin/salivaprofil af køns- og binyrehormoner/metabolitter) – obs. på genetisk variant der kan sænke urintestosteron hos nogle; suppler da med serum

• Tarm/mikrobiom ved mistanke om dysbiose/østrogenom/metabolisk belastning

Androgener er afgørende for kvinders vitalitet: libido, muskel- og knoglestyrke, kognitiv skarphed og humør. Balancen afhænger af produktion fra ovarier og binyrer, transport (SHBG), enzymomdannelse (5-alfa-reduktase/aromatase) og det metaboliske miljø (insulin, inflammation, søvn/stress, tarm).
I Functional Medicine behandlingen kortlægger vi rodårsagerne og adresserer dem systematisk.