Symptomer på “højt østrogen” kan skyldes flere forskellige mekanismer:

• Reelt forhøjede østrogenniveauer i blodet.

• Øget vævsfølsomhed for østrogen, hvor receptorerne reagerer kraftigere, selv ved normale niveauer.

• Nedsat nedbrydning og udskillelse af østrogen, så det recirkulerer i kroppen.

• Lavt progesteron, som skaber en relativ ubalance, selvom østrogen egentlig er inden for normalområdet.

Især i perimenopausen kan det føre til kraftige eller langvarige menstruationer, øget blødning, brystspænding, væskeophobning, oppustethed, humørsvingninger, søvnproblemer og forværring af PMS-lignende symptomer.

Perimenopause og færre ægløsninger

Efter slutningen af 30’erne – og især i 40’erne – bliver det gradvist mere almindeligt at have cyklusser uden ægløsning (anovulatoriske cyklusser). Når ægløsningen udebliver, produceres der markant mindre progesteron, fordi progesteron normalt dannes i det gule legeme efter ægløsningen.

Jo færre ægløsninger, jo mindre progesteron er der til at balancere østrogen. Det kan give symptomer på “østrogendominans”, selv om østrogenmængden måske ikke er ekstremt høj, fordi balancen mellem de to hormoner er forskudt.

Stress og progesteron

Kronisk stress påvirker hypothalamus-hypofyse-aksen og kan forstyrre udskillelsen af GnRH og dermed LH og FSH. Det kan betyde, at ægløsning udebliver oftere, eller at lutealfasen bliver kortere og svagere. Over tid vil det sænke niveauerne af progesteron.

Xenoøstrogener og hormonforstyrrende stoffer

Hormonforstyrrende stoffer fra plastik, pesticider, kosmetik, tekstiler og miljøgifte kan efterligne østrogener og binde sig til østrogenreceptorerne. De kan også påvirke leverens enzymer og dermed både metabolisme og udskillelse af hormoner.

Det betyder, at eksponering for xenoøstrogener potentielt kan bidrage til en højere samlet østrogenbelastning i vævene, selv om kroppens egen østrogenproduktion ikke er ekstremt høj.

Jod og østrogenfølsomhed

Mangel på jod kan øge vævets sensitivitet overfor østrogen.

Mangel på motion, insulin og fedtvæv

Mangel på regelmæssig bevægelse, især når det kombineres med en meget forarbejdet og højglykæmisk kost, øger risikoen for forhøjet insulin og insulinresistens. Celler i fedtvævet kan blive insulinresistente, og samtidig fremmer forhøjet insulin yderligere fedtlagring.

Fedtcellerne producerer blandt andet østron, og mere fedtvæv betyder derfor ofte mere østrogenproduktion. Det kan skabe en ond cyklus, hvor høje insulinniveauer fremmer vægtøgning og fedtlagring, fedtvævet producerer mere østrogen, og den øgede østrogenbelastning igen påvirker både vægt, inflammation og insulinresistens.

Næringsstoffer og østrogenmetabolisme

Når østrogenerne er brugt skal de nedbrydes og udskilles. Den proces kaldes “østrogenmetabolisme”. Østrogenmetabolismen foregår i flere trin. Først nedbryder og omdanner leveren østrogenerne via enzymer i fase 1, og derefter konjugeres de i fase 2, for eksempel via glukuronidering og sulfatering. Denne proces kræver en række næringsstoffer, blandt andet B-vitaminer, magnesium som selen og aminosyrer som glycin.

Når østrogenerne er blevet konjugeret i leveren, udskilles de via galden til tarmen. Her er tarmfloraen vigtig. En ubalanceret bakterieflora med høj aktivitet af enzymet beta-glucuronidase kan dekonjugere østrogenerne, så de reaktiveres og recirkulerer tilbage i kroppen. Det kan bidrage til et funktionelt østrogenoverskud, selv om produktionen egentlig ikke er voldsomt forhøjet.

Læs mere om østrogenmetabolismen her

Histaminintolerance og østrogen

Histaminintolerance er en tilstand, hvor kroppen enten producerer for meget histamin eller har svært ved at nedbryde det. Østrogen kan stimulere mastceller til at frigive histamin, og histamin kan omvendt påvirke hormonbalancen. For nogle kvinder kan det skabe en ond cyklus, hvor høje eller svingende østrogenniveauer øger histaminbelastningen, som igen forværrer hormonelle symptomer som PMS, menstruationssmerter, migræne mm.

Læs mere om histamin her

Endometriose og lokal østrogenproduktion

Hos kvinder med endometriose finder man ofte øget aktivitet af enzymet aromatase i endometrievævet udenfor livmoderen. Aromatase er det enzym, der omdanner androgener til østrogener, blandt andet til østradiol. Denne lokale østrogenproduktion i endometriosefoci er med til at “fodre” vævet indefra og gøre det mere inflammatorisk og smertefuldt.

Læs mere om endometriose her

LAVT ØSTROGEN

Den mest almindelige og helt naturlige årsag til lavt østrogenniveau er menopause. Menopausen defineres som 12 på hinanden følgende måneder uden menstruation og indtræder gennemsnitligt omkring 51–52-års alderen, med store individuelle variationer.

Lave østrogenniveauer påvirker blandt andet appetit, vægt, søvn, humør, energi, kognition, sexlyst, vaginale slimhinder og knoglesundhed. Mange kvinder oplever hedeture, nattesved, hjertebanken, tørre slimhinder og ændringer i fedtfordelingen.

Man ved endnu ikke alt om mekanismerne bag hedeture, men meget tyder på, at det hænger sammen med ændringer i hypothalamus’ temperaturregulering, pludselige fald og stigninger i hormonniveauerne, lavt østrogen og højt FSH. Stress og autonom dysregulering kan forværre hedeture betydeligt.

Hvis du kan se tilbage på flere år op til menopausen med symptomer, der tyder på relativt højt østrogen og lavt progesteron, vil overgangsalderen og den efterfølgende menopausale fase ofte føles ekstra voldsom. Hedeture, søvnforstyrrelser, humørsvingninger, vægtøgning og tørre slimhinder er blandt de hyppigste symptomer.

FSH, fedtfordeling og metabolisk sundhed

I menopausen falder østrogenniveauet, og samtidig stiger FSH (follikelstimulerende hormon) markant. Forskning tyder på, at FSH ikke kun er et “passivt” hormon, men også kan påvirke fedtvæv og muligvis leveren. Nogle studier viser, at højere FSH-niveauer kan være forbundet med øget abdominal fedtakkumulering og ændringer i lipidprofilen.

Efterhånden som østrogenniveauerne falder, og FSH stiger, ser man ofte en ændret fedtfordeling. Mange kvinder oplever, at fedtet flytter sig fra hofter og lår til mere central, abdominal og visceralt fedt. Østrogen har i den fertile periode en beskyttende effekt mod visceralt fedt og kronisk inflammation. Når denne beskyttelse forsvinder, øges risikoen for insulinresistens, type 2-diabetes, dyslipidæmi og hjerte-kar-sygdomme.

Østrogen hjælper normalt med at:

• modvirke ophobning af visceralt fedt

• støtte subkutan fedtlagring frem for dybt mavefedt

• forbedre insulinsensitiviteten i muskler og fedtvæv

• dæmpe kronisk lowgrade inflammation.

Når østrogen falder, mister kroppen en vigtig regulator af både fedtfordeling og insulinfølsomhed. I kombination med stigende FSH kan det skabe et miljø med større tendens til insulinresistens, vægtøgning på maven og metaboliske udfordringer.

Ikke gammel nok til menopause – men lavt østrogen?

Hvis du er i den fertile alder og har mange symptomer på lavt østrogen – for eksempel udebleven menstruation, tørre slimhinder, knogleskørhedstendenser, humørsvingninger og nedsat sexlyst – kan der være tale om hypothalamisk amenoré.

Hypothalamisk amenoré udløses ofte af stress, vægttab, lavt kalorieindtag eller intens træning. Kroppen “nedregulerer” reproduktionssystemet, GnRH-pulserne bliver svagere, LH og FSH falder, og ægløsningerne udebliver. Resultatet er lavere østrogenproduktion fra æggestokkene og manglende menstruation.

Læs mere om hypothalamisk amenoré og REDs her