Stofskifte
101
Stofskiftet – eller thyroidea-funktionen – er et af kroppens mest centrale reguleringssystemer.
Det bestemmer tempoet for, hvordan hver eneste celle i kroppen producerer energi, forbrænder næring, reparerer sig selv og kommunikerer hormonelt.
Når stofskiftet ikke fungerer optimalt, påvirker det alt – fra din temperatur og puls til din hjerne, din fordøjelse og dit humør.
Skjoldbruskkirtlen er hovedkirtlen i det endokrine system. Den fungerer som kroppens metaboliske dirigent, der styrer rytmen for energi, varme, forbrænding og hormonel balance.
Hvad er stofskiftehormonerne?
Skjoldbruskkirtlen producerer primært to hormoner:
Thyroxin (T4) – et forstadie, der skal aktiveres ude i cellerne.
Triiodthyronin (T3) – den aktive form, som regulerer cellernes energiomsætning.
Hjernen kontrollerer processen gennem TSH (Thyroidea Stimulerende Hormon), der udskilles fra hypofysen.
Når hjernen registrerer for lavt niveau af stofskiftehormoner, øger den TSH for at stimulere skjoldbruskkirtlen.
Når der er nok T4 og T3 i blodet, dæmpes TSH igen — et klassisk feedback-loop.
Syntesen af stofskiftehormoner
For at danne T4 og T3 kræves jod, tyrosin (en aminosyre) og enzymet thyroidperoxidase (TPO).
TPO binder jod og tyrosin sammen til thyroglobulin (TG) – et forstadie, som herefter bliver til T4 og T3.
Denne proces afhænger af sunde mitokondrier, tilstrækkelig energi (ATP), og en række mikronæringsstoffer, især:
Selen (nødvendig for omdannelsen af T4 → T3)
Zink og jern (støtter T3-receptorer og enzymaktivitet)
Vitamin A og D (regulerer receptorfølsomhed og immunfunktion)
Blokering af jodoptagelse (NIS og miljøfaktorer)
Jod transporteres aktivt ind i skjoldbruskkirtlen via en transportkanal kaldet Natrium-Iodid Symporteren (NIS).
Denne mekanisme kan hæmmes af fluor og bromid, som kemisk ligner jod og derfor konkurrerer om samme transportvej.
Når NIS blokeres, kan kirtlen ikke optage tilstrækkeligt jod – og hormonproduktionen falder.
Det ses bl.a. ved:
Eksponering for fluor (drikkevand, tandpasta, medicin, te, vin)
Eksponering for bromid (flammehæmmere i møbler, elektronik, læskedrikke)
Faktorer der påvirker stofskiftet
Stofskiftet er sensitivt over for mange livsstilsfaktorer:
Kronisk stress → øger kortisol, som hæmmer T4 til T3-omdannelsen og øger rT3.
Kalorierestriktion og low-carb diæter sænker energiomsætning og konvertering til aktivt T3.
Inflammation og infektioner ændrer enzymaktivitet i skjoldbruskkirtlen.
Jodmangel eller for højt jodindtag forstyrrer hormonproduktionen.
Manglende søvn, toksiner og tungmetaller påvirker receptorfølsomhed og mitokondrier.
Autoimmunitet er den hyppigste årsag til højt stofskifte (f.eks. Graves) og lavt stofskifte (Hashimotos thyreoiditis). Læs mere om autoimmunitet her
Lavt stofskifte (Hypothyreose)
Lavt stofskifte betyder, at kroppen producerer for lidt aktivt T3 i forhold til behovet.
Det kan skyldes nedsat funktion af selve kirtlen (primær hypothyreose), eller at T4 ikke omdannes korrekt til T3 (sekundær/konverteringsproblematik). Ved lavt stofskifte vil TSH med tiden stige.
Typiske symptomer:
Træthed og koncentrationsbesvær
Hovedpine, nedtrykthed, hukommelsesproblemer
Vægtøgning trods lav appetit
Kuldefølsomhed og lav kropstemperatur
Tør hud, hårtab, skøre negle
Langsom puls, hæshed, forpustelse
Forstoppelse, menstruationsforstyrrelser
Søvnapnø, lav libido og infertilitet
Højt stofskifte (Hyperthyreose)
Højt stofskifte opstår, når kirtlen producerer for meget T3 og T4 og dermed bliver TSH lav
Det accelererer kroppens energiomsætning og belaster både hjerte, nervesystem og muskler.
Symptomer:
Indre uro, hjertebanken, rystelser
Vægttab trods øget appetit
Varmeintolerance og svedtendens
Søvnløshed, angst, rastløshed
Menstruationsforstyrrelser og muskeltræthed
Den hyppigste årsag til højt stofskifte er Graves’ sygdom – en autoimmun tilstand, hvor antistoffer (TRAb) overstimulerer TSH-receptorerne i skjoldbruskkirtlen.
Hashimotos thyreoiditis – autoimmun lavt stofskifte
Hos ca. 90 % af patienter med lavt stofskifte er årsagen den autoimmune sygdom Hashimotos thyreoiditis.
Her danner immunforsvaret antistoffer mod væv i skjoldbruskkirtlen, især mod:
TPO (Thyroidperoxidase)
TG (Thyroglobulin)
Antistofferne forårsager ikke selv skaden, men er et tegn på vævsnedbrydning – en proces drevet af inflammatoriske cytokiner og lymfocytinfiltration.
Det betyder, at fokus i behandlingen skal være på at regulere immunforsvaret, ikke kun at erstatte hormoner.
Hashimotos kan starte med en kortvarig fase med forhøjet stofskifte, indtil kirtlen nedbrydes – hvorefter stofskiftet falder.
Populære emner
Fordøjelsen og thyroidea
Autoimmune stofskiftelidelser opstår sjældent isoleret.
Der findes en tæt forbindelse mellem tarmen og skjoldbruskkirtlen, som The Gut–Thyroid Axis.
Op mod 70 % af immunforsvaret sidder i tarmen – og tarmens mikrobiom påvirker både:
optagelsen af jod, selen, zink og jern,
nedbrydningen af østrogen og toksiner,
og reguleringen af inflammatoriske signaler.
Ved leaky gut (øget tarmpermeabilitet) slipper ufordøjede fødeproteiner og bakterielle fragmenter (LPS) over i blodbanen, hvilket aktiverer immunsystemet og kan udløse autoimmun aktivitet mod skjoldbruskkirtlen.
Derfor arbejder vi i funktionel medicin altid med tarmen som en del af udredningen ved autoimmun hypothyreose eller Graves.
Sådan screener vi hos fxFemale
Hos fxFemale ser vi aldrig stofskiftet isoleret.
Vi vurderer det i sammenhæng med kvindens samlede hormonbalance, stressniveau, inflammationsmarkører, tarmfunktion og mikronæringsstatus.
Ved mistanke om ubalance screener vi både funktionelt og dybtgående:
Udvidede stofskifteanalyser inkluderer:
TSH – reguleringshormonet fra hypofysen
Frit T4 (Free T4) – inaktivt hormon fra skjoldbruskkirtlen
Frit T3 (Free T3) – aktivt stofskiftehormon i blodet
TPO-antistoffer – markør for Hashimotos
Thyroglobulin (TGB)
Jodstatus – via urintest
Selen, bromid, arsen og D-vitamin mm – vigtige kofaktorer for hormonaktivitet
Evt DNA-test
Ved hjælp af disse målinger kan vi se, hvor ubalancen opstår:
– er det i selve kirtlen, i konverteringen, i receptorfølsomheden, eller i immunreguleringen?
Vores funktionelle tilgang
Hos fxFemale er formålet ikke blot at erstatte hormoner, men at genoprette kroppens evne til selvregulering.
Vi kombinerer laboratoriedata med kliniske observationer og ser på:
inflammation og immunfunktion
tarmens mikrobiota og permeabilitet
stresshormoner og søvn (HPA-aksen)
mikronæringsstatus og mitokondrier
jodbalance og toksisk belastning
Vi arbejder med ernæring, livsstil og targeted supplements for at skabe biologisk ro – så skjoldbruskkirtlen igen kan fungere som kroppens varme, rytme og energi.
Stofskiftet er ikke bare et tal på en blodprøve.
Det er et komplekst netværk, hvor hormoner, immunsystem, tarm og miljøfaktorer interagerer.
Når vi forstår denne sammenhæng, kan vi finde den ægte rodårsag – i stedet for blot at dæmpe symptomer.
Hos fxFemale hjælper vi kvinder med at forstå, hvorfor deres stofskifte er ude af balance — og vi måler, hvordan vi kan bringe kroppen tilbage i sin naturlige rytme, energi og varme.
Vil du have konkret viden?
Om dine hormoner?
Føles det som om din krop prøver at fortælle dig noget, men du mangler oversættelsen?
Tag HormonTesten og få indsigt i, hvilke hormoner der styrer din energi, søvn, cyklus og humør.
Et par minutters refleksion kan blive dit første skridt mod at forstå din krop – i stedet for at gætte på den.
Snart åbner vi op for Klub FxFemale
Vi bygger netop nu et fællesskab..
For kvinder, der vil tage styringen over deres hormonelle sundhed.
I Klub FxFemale får du viden, testguides, forløb og inspiration, alt samlet ét sted, i et tempo der passer til din hverdag.
Skriv dig på ventelisten, og vær blandt de første, der får adgang, når vi åbner dørene.
Find viden om hormoner efter emne
4600 Køge
Danmark