FxFemale · Viden om hormoner

Østrogen101

En samlebetegnelse for en gruppe hormoner med hundreder — sandsynligvis tusindvis — af funktioner i kvindekroppen.
Fx

Østrogen er ikke én ting. Via østrogenreceptorerne påvirker østrogen udtrykket af mange forskellige gener, der er med til at regulere alt fra stofskifte, knoglesundhed og hjernefunktion til immunrespons og reproduktion.

Østrogen omtales ofte som kvindens vigtigste kønshormon. Det er centralt for udviklingen af de kvindelige kønskarakterer — vores former, brystudvikling, fedtfordeling, vækst og vedligeholdelse af livmoderen og slimhinderne — samt en lang række processer i hjernen, leveren, hjertet og knoglevævet.

Der dannes primært tre typer østrogen i kvindekroppen: østron, østradiol og østriol. Østrogenerne produceres direkte i æggestokkene, men også indirekte andre steder, blandt andet i fedtvævet og lokalt i forskellige væv. De dannes primært via enzymet aromatase, som konverterer androgener til østradiol og østron, f.eks. i ovariernes follikler og i fedtvæv. Aromataseaktiviteten stimuleres af hormonet FSH, men også af livsstilsfaktorer som inflammation og overvægt.

"Østrogen" er derfor ikke én enkelt ting, men en generisk betegnelse, der kan referere til blandt andet:

  • Østradiol fra æggestokkene
  • Østron fra fedtvæv og andre perifere væv
  • Østriol, som blandt andet produceres i høje niveauer i graviditeten
  • Østrogenmetabolitter, der dannes og omdannes i lever og tarm — og påvirkes af tarmbakterier
  • Syntetiske østrogener som ethinylestradiol fra p-piller og anden prævention
  • Xenoøstrogener fra hormonforstyrrende kemikalier (EDC’er), som kan efterligne østrogen
  • Phytoøstrogener fra planter, der har en struktur, som ligner østrogen, og kan binde til receptorerne

De tre vigtigste østrogener østron, østradiol og østriol

Østron

Østron er et østrogen, der især dannes i fedtvævet og andre perifere væv. Efter overgangsalderen, hvor æggestokkenes produktion falder markant, bliver østron den dominerende form for cirkulerende østrogen. Østron kan i nogen grad vedligeholde knoglevæv og andre østrogenafhængige funktioner, men høje østronniveauer — særligt hos postmenopausale kvinder — er samtidig forbundet med øget risiko for visse østrogenfølsomme kræftformer, blandt andet brystkræft. Balancen er derfor vigtig.

Østradiol

Østradiol er det stærkeste og mest potente østrogen. Det giver i høj grad de karakteristiske kvindelige former, påvirker brystvævet og understøtter væksten og vedligeholdelsen af livmoderslimhinden.

Østradiol
  • Er med til at opbygge og vedligeholde knoglemassen
  • Forbedrer insulinsensitiviteten og hjælper med at regulere blodsukkeret
  • Har en gunstig effekt på blodets lipidprofil, blandt andet ved at sænke LDL-kolesterolet
  • Spiller en vigtig rolle for humør, kognition og søvn
  • Har betydning for sexlyst og slimhinder

Østriol

Østriol er et svagere østrogen, som især stiger i graviditeten. Det binder også til østrogenreceptorerne, men med mindre kraft end østradiol. Nogle forskere har foreslået, at østriol i visse sammenhænge kan være mere "skånsomt" og muligvis konkurrere med stærkere østrogener om receptorpladserne. Klinisk bruges østriol i dag primært lokalt som vaginalt tilskud for at afhjælpe tørre og sarte slimhinder, særligt hos kvinder i og efter menopause.

Østrogen, menstruation, stofskifte, histamin og fibromer

Østrogen påvirker din cyklus og dine menstruationer, væksten af livmoderslimhinden og risikoen for kraftige blødninger og fibromer (muskelknuder i livmoderen). Østrogen har også betydning for brystvævet og kan give brystspænding, ømhed og væskeophobning — både før menstruation og i perimenopausen.

Østrogen kan påvirke, hvordan stofskiftehormonerne bindes og omsættes. Det øger blandt andet mængden af thyroxin-bindende globulin (TBG) i blodet, og det kan ændre forholdet mellem totalt og frit T4.

Østrogen interagerer også med histaminniveauerne. Det kan påvirke mastcellerne, så de lettere frigiver histamin, og histamin kan omvendt påvirke østrogenniveauerne. Hos nogle kvinder skaber det en ond cirkel, hvor svingende østrogen og øget histaminfrigivelse bidrager til symptomer som allergi, nældefeber, migræne, PMS og menstruationssmerter — især i perioder med store hormonudsving som perimenopausen.

Typisk forværres mange af disse symptomer i perimenopausen, hvor hormonniveauerne svinger kraftigt fra måned til måned. Omvendt vil manglen på østrogen i menopausen ofte være forbundet med mere inflammation, tørre slimhinder, øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og en højere risiko for kognitivt forfald og demenssygdomme som Alzheimers hos kvinder, der i forvejen er disponerede.

Faktorer som jodstatus, tarmflora, leverfunktion, genetiske variationer og eksponering for hormonforstyrrende stoffer kan alle påvirke, hvordan østrogenreceptorerne fungerer, og hvordan kroppen omsætter og udskiller østrogener. Jodmangel kan for eksempel påvirke skjoldbruskkirtlens funktion og den generelle hormonbalance og indirekte ændre vævenes følsomhed over for østrogen.

Vores hormoner hænger sammen. Men oftest fylder ét mere end de andre.

Symptomer på "højt østrogen"

Perimenopausen er overgangsperioden før menopausen. Den starter typisk midt i 40’erne, men hos nogle kvinder viser de første tegn sig allerede sidst i 30’erne. Perimenopausen er karakteriseret ved store udsving i østrogenniveauerne — i perioder højere end tidligere i livet — samtidig med at progesteron ofte er lavere på grund af færre ægløsninger. Netop disse udsving kan give symptomer.

Årsager til tilstande med "højt østrogen" eller oplevelsen af østrogendominans kan blandt andet omfatte:

  • Den naturlige hormonelle omstilling i perimenopausen, hvor ægløsningerne bliver uregelmæssige
  • Overvægt, fordi fedtvæv producerer østrogen (særligt østron)
  • Genetisk disposition, fx variationer i de enzymer, der metaboliserer østrogen i lever og tarm
  • Insulinresistens og forhøjet insulin, som fremmer fedtlagring og dermed mere østrogenproduktion i fedtvævet
  • Nedsat østrogenmetabolisme i leveren eller problemer med udskillelsen via tarmen
  • Eksponering for xenoøstrogener fra miljøet

Symptomer på "højt østrogen" kan skyldes flere forskellige mekanismer: reelt forhøjede niveauer i blodet; øget vævsfølsomhed, hvor receptorerne reagerer kraftigere selv ved normale niveauer; nedsat nedbrydning og udskillelse, så østrogenet recirkulerer; eller lavt progesteron, som skaber en relativ ubalance, selv når østrogen er inden for normalområdet. Især i perimenopausen kan det føre til kraftige eller langvarige menstruationer, øget blødning, brystspænding, væskeophobning, oppustethed, humørsvingninger, søvnproblemer og forværret PMS.

Perimenopause og færre ægløsninger

Efter slutningen af 30’erne — og især i 40’erne — bliver det gradvist mere almindeligt at have cyklusser uden ægløsning (anovulatoriske cyklusser). Når ægløsningen udebliver, produceres der markant mindre progesteron, fordi progesteron normalt dannes i det gule legeme efter ægløsningen. Jo færre ægløsninger, jo mindre progesteron er der til at balancere østrogen. Det kan give symptomer på "østrogendominans", selvom østrogenmængden måske ikke er ekstremt høj — fordi balancen mellem de to hormoner er forskudt.

Stress og progesteron

Kronisk stress påvirker hypothalamus-hypofyse-aksen og kan forstyrre udskillelsen af GnRH og dermed LH og FSH. Det kan betyde, at ægløsningen udebliver oftere, eller at lutealfasen bliver kortere og svagere. Over tid sænker det niveauerne af progesteron.

Xenoøstrogener og hormonforstyrrende stoffer

Hormonforstyrrende stoffer fra plastik, pesticider, kosmetik, tekstiler og miljøgifte kan efterligne østrogener og binde sig til østrogenreceptorerne. De kan også påvirke leverens enzymer og dermed både metabolisme og udskillelse af hormoner. Eksponering for xenoøstrogener kan derfor bidrage til en højere samlet østrogenbelastning i vævene, selvom kroppens egen produktion ikke er ekstremt høj.

Jod, motion, insulin og fedtvæv

Mangel på jod kan øge vævets sensitivitet over for østrogen. Mangel på regelmæssig bevægelse — især kombineret med en meget forarbejdet og højglykæmisk kost — øger risikoen for forhøjet insulin og insulinresistens. Fedtcellerne producerer blandt andet østron, og mere fedtvæv betyder derfor ofte mere østrogenproduktion. Det kan skabe en ond cyklus, hvor høje insulinniveauer fremmer vægtøgning og fedtlagring, fedtvævet producerer mere østrogen, og den øgede østrogenbelastning igen påvirker vægt, inflammation og insulinresistens.

Næringsstoffer og østrogenmetabolisme

Når østrogenerne er brugt, skal de nedbrydes og udskilles — en proces, der kaldes østrogenmetabolisme. Først nedbryder og omdanner leveren østrogenerne via enzymer i fase 1, hvorefter de konjugeres i fase 2, for eksempel via glukuronidering og sulfatering. Processen kræver en række næringsstoffer, blandt andet B-vitaminer, magnesium, selen og aminosyrer som glycin.

Når østrogenerne er konjugeret i leveren, udskilles de via galden til tarmen. Her er tarmfloraen vigtig: en ubalanceret bakterieflora med høj aktivitet af enzymet beta-glucuronidase kan dekonjugere østrogenerne, så de reaktiveres og recirkulerer tilbage i kroppen. Det kan bidrage til et funktionelt østrogenoverskud, selvom produktionen ikke er voldsomt forhøjet.

Læs mere om østrogenmetabolismen →

Histaminintolerance og østrogen

Histaminintolerance er en tilstand, hvor kroppen enten producerer for meget histamin eller har svært ved at nedbryde det. Østrogen kan stimulere mastceller til at frigive histamin, og histamin kan omvendt påvirke hormonbalancen. For nogle kvinder skaber det en ond cyklus, hvor høje eller svingende østrogenniveauer øger histaminbelastningen, som igen forværrer hormonelle symptomer som PMS, menstruationssmerter og migræne.

Læs mere om histamin →

Endometriose og lokal østrogenproduktion

Hos kvinder med endometriose finder man ofte øget aktivitet af enzymet aromatase i endometrievævet uden for livmoderen. Aromatase omdanner androgener til østrogener, blandt andet østradiol. Denne lokale østrogenproduktion i endometriosefoci er med til at "fodre" vævet indefra og gøre det mere inflammatorisk og smertefuldt.

Læs mere om endometriose →

Lavt østrogen og menopause

Den mest almindelige og helt naturlige årsag til lavt østrogenniveau er menopause. Menopausen defineres som 12 på hinanden følgende måneder uden menstruation og indtræder gennemsnitligt omkring 51-52-års-alderen, med store individuelle variationer.

Lave østrogenniveauer påvirker blandt andet appetit, vægt, søvn, humør, energi, kognition, sexlyst, vaginale slimhinder og knoglesundhed. Mange kvinder oplever hedeture, nattesved, hjertebanken, tørre slimhinder og ændringer i fedtfordelingen. Man ved endnu ikke alt om mekanismerne bag hedeture, men meget tyder på, at de hænger sammen med ændringer i hypothalamus’ temperaturregulering, pludselige fald og stigninger i hormonniveauerne, lavt østrogen og højt FSH. Stress og autonom dysregulering kan forværre hedeture betydeligt.

Hvis du kan se tilbage på flere år op til menopausen med symptomer, der tyder på relativt højt østrogen og lavt progesteron, vil overgangsalderen og den efterfølgende menopausale fase ofte føles ekstra voldsom. Hedeture, søvnforstyrrelser, humørsvingninger, vægtøgning og tørre slimhinder er blandt de hyppigste symptomer.

FSH, fedtfordeling og metabolisk sundhed

I menopausen falder østrogenniveauet, og samtidig stiger FSH markant. Forskning tyder på, at FSH ikke kun er et "passivt" hormon, men også kan påvirke fedtvæv og muligvis leveren. Nogle studier viser, at højere FSH-niveauer kan være forbundet med øget abdominal fedtakkumulering og ændringer i lipidprofilen.

Efterhånden som østrogen falder, og FSH stiger, ses ofte en ændret fedtfordeling: fedtet flytter sig fra hofter og lår til mere central, abdominal og visceral fedt. Østrogen har i den fertile periode en beskyttende effekt mod visceralt fedt og kronisk inflammation. Når beskyttelsen forsvinder, øges risikoen for insulinresistens, type 2-diabetes, dyslipidæmi og hjerte-kar-sygdomme.

Østrogen hjælper normalt med at
  • Modvirke ophobning af visceralt fedt
  • Støtte subkutan fedtlagring frem for dybt mavefedt
  • Forbedre insulinsensitiviteten i muskler og fedtvæv
  • Dæmpe kronisk low-grade inflammation

Når østrogen falder, mister kroppen en vigtig regulator af både fedtfordeling og insulinfølsomhed. I kombination med stigende FSH kan det skabe et miljø med større tendens til insulinresistens, vægtøgning på maven og metaboliske udfordringer.

Ikke gammel nok til menopause, men lavt østrogen?

Hvis du er i den fertile alder og har mange symptomer på lavt østrogen — for eksempel udebleven menstruation, tørre slimhinder, tendens til knogleskørhed, humørsvingninger og nedsat sexlyst — kan der være tale om hypothalamisk amenoré. Den udløses ofte af stress, vægttab, lavt kalorieindtag eller intens træning. Kroppen "nedregulerer" reproduktionssystemet, GnRH-pulserne bliver svagere, LH og FSH falder, og ægløsningerne udebliver. Resultatet er lavere østrogenproduktion fra æggestokkene og manglende menstruation.

Læs mere om hypothalamisk amenoré og REDs →

Gratis · kom godt i gang

Tag vores gratis HormonScreening

Få overblik over, hvad der påvirker din krop. Træthed, dårlig søvn, hudproblemer eller humørsvingninger er ofte tegn på, at noget er ude af balance.
  • Et klart billede af, hvilke hormoner der kan spille ind
  • Konkret indsigt i, hvor du kan starte
  • Tager kun et par minutter
Helt gratis · ingen binding
Fx

Functional Female

Viden om din kvindekrop

Østrogen
101

Østrogen er en samlebetegnelse for en gruppe hormoner, som har hundreder, sandsynligvis tusindvis af funktioner i kvindekroppen.

Via østrogenreceptorerne påvirker østrogen udtrykket af mange forskellige gener, der er med til at regulere alt fra stofskifte, knoglesundhed og hjernefunktion til immunrespons og reproduktion.

Østrogen omtales ofte som kvindens vigtigste kønshormon. Det er centralt for udviklingen af de kvindelige kønskarakterer; vores former, brystudvikling, fedtfordeling, vækst og vedligeholdelse af livmoderen og slimhinderne samt en lang række processer i hjernen, leveren, hjertet og knoglevævet.

Der dannes primært tre typer østrogen i den kvindelige krop: østron, østradiol og østriol. Østrogenerne produceres direkte i æggestokkene, men også indirekte andre steder i kroppen, blandt andet i fedtvævet og lokalt i forskellige væv. Østrogenerne dannes primært via enzymet aromatase, som konverterer androgener til østradiol og østron i f.eks. ovariernes follikler og i fedtvæv. Aromataseaktivitet stimuleres af hormonet FSH (follikelstimulerende hormon) fra hjernens overordnede hormonelle styresystem, men også af en række livsstilsfaktorer, f.eks. inflammation og overvægt.

“Østrogen” er derfor ikke én enkelt ting. I stedet er det en generisk betegnelse, der kan referere til blandt andet:

• Østradiol fra æggestokkene.

• Østron fra fedtvæv og andre perifere væv.

• Østriol, som blandt andet produceres i høje niveauer i graviditeten.

• Østrogenmetabolitter, der dannes og omdannes i lever og tarm – og påvirkes af tarmbakterier.

• Syntetiske østrogener som ethinylestradiol fra p-piller og andre præventionsmidler.

• Xenoøstrogener fra hormonforstyrrende kemikalier (EDC’er), som kan efterligne østrogen i kroppen.

• Phytoøstrogener fra planter omtales også nogle gange som et østrogen. De har en struktur, der ligner østrogen, og kan binde til østrogenreceptorerne.

De tre vigtigste østrogener er østron, østradiol og østriol

ØSTRON

Østron er et østrogen, der især dannes i fedtvævet og andre perifere væv. Efter overgangsalderen, hvor æggestokkenes produktion falder markant, bliver østron den dominerende form for cirkulerende østrogen.

Østron kan i nogen grad bidrage til at vedligeholde knoglevæv og andre østrogenafhængige funktioner, men høje østronniveauer, særligt hos postmenopausale kvinder, er samtidig forbundet med en øget risiko for visse østrogenfølsomme kræftformer, blandt andet brystkræft. Balancen er derfor vigtig.

ØSTRADIOL

Østradiol er det stærkeste og mest potente østrogen. Det er det hormon, der i høj grad giver de karakteristiske kvindelige former, påvirker brystvævet og understøtter væksten og vedligeholdelsen af livmoderslimhinden.

Østradiol:

• er med til at opbygge og vedligeholde knoglemassen

• forbedrer insulinsensitiviteten og hjælper kroppen med at regulere blodsukkeret

• har en gunstig effekt på blodets lipidprofil, blandt andet ved at sænke LDL-kolesterolet

• spiller en vigtig rolle for humør, kognition og søvn

• har betydning for sexlyst, slimhinder.

ØSTRIOL

Østriol er et svagere østrogen, som især stiger i graviditeten. Det binder også til østrogenreceptorerne, men med mindre kraft end østradiol.

Nogle forskere har foreslået, at østriol i visse sammenhænge kan være mere “skånsomt” og muligvis konkurrere med stærkere østrogener om receptorpladserne.

Klinisk bruges østriol i dag primært lokalt som vaginalt tilskud for at afhjælpe tørre og sarte slimhinder, særligt hos kvinder i og efter menopause.

Østrogen, menstruation stofskifte, histamin og fibromer

Østrogen påvirker din cyklus og dine menstruationer, væksten af livmoderslimhinden og risikoen for kraftige blødninger og fibromer (muskelknuder i livmoderen). Østrogen har også betydning for brystvævet og kan give brystspænding, ømhed og væskeophobning, både før menstruation og i perimenopausen.

Østrogen kan påvirke, hvordan stofskiftehormonerne bindes og omsættes i kroppen. Østrogen øger blandt andet mængden af thyroxin-bindende globulin (TBG) i blodet, og det kan ændre forholdet mellem totalt og frit T4.

Østrogen interagerer også med histaminniveauerne. Østrogen kan påvirke mastcellerne, så de lettere frigiver histamin, og histamin kan omvendt påvirke østrogenniveauerne. Hos nogle kvinder kan det skabe en ond cirkel, hvor svingende østrogen og øget histaminfrigivelse bidrager til symptomer som allergi, nældefeber, migræne, PMS og menstruationssmerter – især i perioder med store hormonudsving, som f.eks. perimenopausen.

Typisk forværres mange af disse symptomer i perimenopausen, hvor hormonniveauerne svinger kraftigt fra måned til måned. Omvendt vil manglen på østrogen i menopausen ofte være forbundet med mere inflammation, tørre slimhinder, øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og en højere risiko for kognitivt forfald og demenssygdomme som for eksempel Alzheimers, hos kvinder der i forvejen er disponerede.

Der er også faktorer som jodstatus, tarmflora, leverfunktion, genetiske variationer og eksponering for hormonforstyrrende stoffer, der kan påvirke, hvordan østrogenreceptorerne fungerer, og hvordan kroppen omsætter og udskiller østrogener. For eksempel kan jodmangel påvirke skjoldbruskkirtlens funktion og den generelle hormonbalance, og det kan indirekte ændre vævenes følsomhed over for østrogen.

Populære emner

SYMPTOMER PÅ “HØJT ØSTROGEN”

Perimenopausen er den overgangsperiode, som ligger før menopausen. Den starter typisk i midten af 40’erne, men hos nogle kvinder kan de første tegn vise sig allerede i slutningen af 30’erne.

Perimenopausen er karakteriseret ved store udsving i østrogenniveauerne, og niveauerne kan i perioder være højere end tidligere i livet, samtidig med at progesteron ofte er lavere på grund af færre ægløsninger. Hormonerne kan svinge drastisk fra måned til måned, og netop disse udsving kan give symptomer.

Årsager til tilstande med “højt østrogen” eller oplevelsen af østrogendominans kan blandt andet omfatte:

  • Alder og den helt naturlige hormonelle omstilling i perimenopausen, hvor ægløsningerne bliver mere uregelmæssige.

  • Overvægt, fordi fedtvæv producerer østrogen (særligt østron) og kan bidrage til højere cirkulerende østrogenniveauer.

  • Genetisk disposition, for eksempel variationer i de enzymer, der metaboliserer østrogen i lever og tarm.

  • Insulinresistens og forhøjet insulin, som fremmer fedtlagring og dermed mere østrogenproduktion i fedtvævet.

  • Nedsat østrogenmetabolisme i leveren eller problemer med udskillelsen via tarmen.

  • Eksponering for xenoøstrogener  fra miljøet, som både kan efterligne østrogen og påvirke leverens og tarmens håndtering af hormoner.

Symptomer på “højt østrogen” kan skyldes flere forskellige mekanismer:

  • Reelt forhøjede østrogenniveauer i blodet.

  • Øget vævsfølsomhed for østrogen, hvor receptorerne reagerer kraftigere, selv ved normale niveauer.

  • Nedsat nedbrydning og udskillelse af østrogen, så det recirkulerer i kroppen.

  • Lavt progesteron, som skaber en relativ ubalance, selvom østrogen egentlig er inden for normalområdet.

Især i perimenopausen kan det føre til kraftige eller langvarige menstruationer, øget blødning, brystspænding, væskeophobning, oppustethed, humørsvingninger, søvnproblemer og forværring af PMS-lignende symptomer.

Perimenopause og færre ægløsninger

Efter slutningen af 30’erne – og især i 40’erne – bliver det gradvist mere almindeligt at have cyklusser uden ægløsning (anovulatoriske cyklusser). Når ægløsningen udebliver, produceres der markant mindre progesteron, fordi progesteron normalt dannes i det gule legeme efter ægløsningen.

Jo færre ægløsninger, jo mindre progesteron er der til at balancere østrogen. Det kan give symptomer på “østrogendominans”, selv om østrogenmængden måske ikke er ekstremt høj, fordi balancen mellem de to hormoner er forskudt.

Stress og progesteron

Kronisk stress påvirker hypothalamus-hypofyse-aksen og kan forstyrre udskillelsen af GnRH og dermed LH og FSH. Det kan betyde, at ægløsning udebliver oftere, eller at lutealfasen bliver kortere og svagere. Over tid vil det sænke niveauerne af progesteron.

Xenoøstrogener og hormonforstyrrende stoffer

Hormonforstyrrende stoffer fra plastik, pesticider, kosmetik, tekstiler og miljøgifte kan efterligne østrogener og binde sig til østrogenreceptorerne. De kan også påvirke leverens enzymer og dermed både metabolisme og udskillelse af hormoner.

Det betyder, at eksponering for xenoøstrogener potentielt kan bidrage til en højere samlet østrogenbelastning i vævene, selv om kroppens egen østrogenproduktion ikke er ekstremt høj.

Jod og østrogenfølsomhed

Mangel på jod kan øge vævets sensitivitet overfor østrogen.

Mangel på motion, insulin og fedtvæv

Mangel på regelmæssig bevægelse, især når det kombineres med en meget forarbejdet og højglykæmisk kost, øger risikoen for forhøjet insulin og insulinresistens. Celler i fedtvævet kan blive insulinresistente, og samtidig fremmer forhøjet insulin yderligere fedtlagring.

Fedtcellerne producerer blandt andet østron, og mere fedtvæv betyder derfor ofte mere østrogenproduktion. Det kan skabe en ond cyklus, hvor høje insulinniveauer fremmer vægtøgning og fedtlagring, fedtvævet producerer mere østrogen, og den øgede østrogenbelastning igen påvirker både vægt, inflammation og insulinresistens.

Næringsstoffer og østrogenmetabolisme

Når østrogenerne er brugt skal de nedbrydes og udskilles. Den proces kaldes “østrogenmetabolisme”. Østrogenmetabolismen foregår i flere trin. Først nedbryder og omdanner leveren østrogenerne via enzymer i fase 1, og derefter konjugeres de i fase 2, for eksempel via glukuronidering og sulfatering. Denne proces kræver en række næringsstoffer, blandt andet B-vitaminer, magnesium som selen og aminosyrer som glycin.

Når østrogenerne er blevet konjugeret i leveren, udskilles de via galden til tarmen. Her er tarmfloraen vigtig. En ubalanceret bakterieflora med høj aktivitet af enzymet beta-glucuronidase kan dekonjugere østrogenerne, så de reaktiveres og recirkulerer tilbage i kroppen. Det kan bidrage til et funktionelt østrogenoverskud, selv om produktionen egentlig ikke er voldsomt forhøjet.

Læs mere om østrogenmetabolismen her

Histaminintolerance og østrogen

Histaminintolerance er en tilstand, hvor kroppen enten producerer for meget histamin eller har svært ved at nedbryde det. Østrogen kan stimulere mastceller til at frigive histamin, og histamin kan omvendt påvirke hormonbalancen. For nogle kvinder kan det skabe en ond cyklus, hvor høje eller svingende østrogenniveauer øger histaminbelastningen, som igen forværrer hormonelle symptomer som PMS, menstruationssmerter, migræne mm.

Læs mere om histamin her

Endometriose og lokal østrogenproduktion

Hos kvinder med endometriose finder man ofte øget aktivitet af enzymet aromatase i endometrievævet udenfor livmoderen. Aromatase er det enzym, der omdanner androgener til østrogener, blandt andet til østradiol. Denne lokale østrogenproduktion i endometriosefoci er med til at “fodre” vævet indefra og gøre det mere inflammatorisk og smertefuldt.

Læs mere om endometriose her

LAVT ØSTROGEN

Den mest almindelige og helt naturlige årsag til lavt østrogenniveau er menopause. Menopausen defineres som 12 på hinanden følgende måneder uden menstruation og indtræder gennemsnitligt omkring 51–52-års alderen, med store individuelle variationer.

Lave østrogenniveauer påvirker blandt andet appetit, vægt, søvn, humør, energi, kognition, sexlyst, vaginale slimhinder og knoglesundhed. Mange kvinder oplever hedeture, nattesved, hjertebanken, tørre slimhinder og ændringer i fedtfordelingen.

Man ved endnu ikke alt om mekanismerne bag hedeture, men meget tyder på, at det hænger sammen med ændringer i hypothalamus’ temperaturregulering, pludselige fald og stigninger i hormonniveauerne, lavt østrogen og højt FSH. Stress og autonom dysregulering kan forværre hedeture betydeligt.

Hvis du kan se tilbage på flere år op til menopausen med symptomer, der tyder på relativt højt østrogen og lavt progesteron, vil overgangsalderen og den efterfølgende menopausale fase ofte føles ekstra voldsom. Hedeture, søvnforstyrrelser, humørsvingninger, vægtøgning og tørre slimhinder er blandt de hyppigste symptomer.

FSH, fedtfordeling og metabolisk sundhed

I menopausen falder østrogenniveauet, og samtidig stiger FSH (follikelstimulerende hormon) markant. Forskning tyder på, at FSH ikke kun er et “passivt” hormon, men også kan påvirke fedtvæv og muligvis leveren. Nogle studier viser, at højere FSH-niveauer kan være forbundet med øget abdominal fedtakkumulering og ændringer i lipidprofilen.

Efterhånden som østrogenniveauerne falder, og FSH stiger, ser man ofte en ændret fedtfordeling. Mange kvinder oplever, at fedtet flytter sig fra hofter og lår til mere central, abdominal og visceralt fedt. Østrogen har i den fertile periode en beskyttende effekt mod visceralt fedt og kronisk inflammation. Når denne beskyttelse forsvinder, øges risikoen for insulinresistens, type 2-diabetes, dyslipidæmi og hjerte-kar-sygdomme.

Østrogen hjælper normalt med at:

• modvirke ophobning af visceralt fedt

• støtte subkutan fedtlagring frem for dybt mavefedt

• forbedre insulinsensitiviteten i muskler og fedtvæv

• dæmpe kronisk lowgrade inflammation.

Når østrogen falder, mister kroppen en vigtig regulator af både fedtfordeling og insulinfølsomhed. I kombination med stigende FSH kan det skabe et miljø med større tendens til insulinresistens, vægtøgning på maven og metaboliske udfordringer.

Ikke gammel nok til menopause, men lavt østrogen?

Hvis du er i den fertile alder og har mange symptomer på lavt østrogen – for eksempel udebleven menstruation, tørre slimhinder, knogleskørhedstendenser, humørsvingninger og nedsat sexlyst – kan der være tale om hypothalamisk amenoré.

Hypothalamisk amenoré udløses ofte af stress, vægttab, lavt kalorieindtag eller intens træning. Kroppen “nedregulerer” reproduktionssystemet, GnRH-pulserne bliver svagere, LH og FSH falder, og ægløsningerne udebliver. Resultatet er lavere østrogenproduktion fra æggestokkene og manglende menstruation.

Læs mere om hypothalamisk amenoré og REDs her

Læs mere om....

Find viden om hormoner efter emne

Gratis · Kom godt i gang

Tag vores gratis HormonScreening

Få overblik over, hvad der påvirker din krop. Oplever du træthed, dårlig søvn, hudproblemer eller humørsvingninger? Det er ofte tegn på, at noget er ude af balance.

✓ Et klart billede af, hvilke hormoner der kan spille ind ✓ Konkret indsigt i, hvor du kan starte ✓ Tager kun et par minutter
Tag gratis vores HormonScreening →
Helt gratis
Viden · Balance · Forandring

Spar op til 50% på dit foundermedlemskab

Vi har åbnet, og der er kun plads til 100 medlemmer. Vi lukker for adgang 27. august, eller så snart de sidste pladser er besat.

✓ Helbredsscreening af alle medlemmer hvert kvartal ✓ Alle redskaber til functional medicine for din kvindekrop ✓ Book konsultationer & bestil funktionelle hormontests
Sikr din founderplads →
Founderprisen gælder kun nu